Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4191Visninger
AA

35. Darius: Vi gør det som en flok

 

 

Jeg gik irriteret op af trappen i opgange, og tog to trin af gangen. Det havde været et falsk spor, og jeg havde spildt tiden.

Jeg kunne med det samme se at noget var galt. Døren til lejligheden stod åben, og jeg hørte en klynken. Jeg løb derfor det sidste stykke, hen til døren, og det hele så ud som kaos.

I køkkenet lå der juice på gulvet, som var blevet tabt. Nogen havde haft en vild kamp i stuen, og bordet var blevet væltet. Der lå endda glasskår fra et glas. Der var dog ting der interesserede mig mere.

Vanessa manglede, hvilket fik min vrede til at vokse, og Jamie lå såret på gulvet.

”Darius… han…”Hviskede Jamie, og jeg skyndte mig hen til ham. Han havde forvandlet sig tilbage til menneske, og hans arm blødte voldsomt.

”Hvad er der sket?” Spurgte jeg panisk, og tog min Jakke af, som jeg lagde over ham.

”Han tog hende Darius… jeg prøvede at beskytte hende, men han var stærkere end mig.” Hviskede han, og kiggede undskyldende. ”Jeg er så ked af det… det er min skyld…” Begyndte han, men jeg afbrød ham.

”Det er ikke din skyld… hvordan så han ud?” Spurgte jeg, og ville bare af sted i en helvedes fart.

”Han var grå som ulv… jeg så ikke hans menneske skikkelse.” Derefter lukkede han øjne, og jeg tog en pude fra sofaen, som jeg lagde under hans hoved.

”Hvad er der sket?” Spurgte William, som kom farende ind. Bag sig havde han hele flokken, og jeg var nød til at informere dem, inden jeg tog af sted.

”Varulven har været her, og har taget Vanessa. Jeg tager efter dem, og dræber svinet… i skal ikke blandes ind i det her, bliv her, og ring efter Hank.”

Jeg vidste det var den rigtige beslutning, og jeg ville ikke have flokken skulle blive såret. Jamie var et godt eksempel på hvad der ville ske. Jeg var ligeglad med mit eget liv, han skulle bare dø.

Jeg tog hurtigt min jakke fra gangen, og var på vej ud, da Jude lagde en hånd på min skulder.

”Jeg tager med, om du så vil det eller ej.” Sagde han bestemt, og Terry stillede sig hen ved siden af.

”Vi er en flok, og du er vores alfa.”

”Vanessa er alfaens mage, og jeg har ikke tænkt mig at sidde her og trille tommelfingre.” Sagde Royce, og løs helt fornærmet. Både Tyson og William sluttede sig op om det, og jeg var nedstemt.

”Fint.” Sukkede jeg. ”Men Tyson bliver her, og sørger for at Hank kommer efter Jamie, og derefter følger du efter os… forstået?”

Jeg kiggede rundt på dem alle sammen. En efter en, og så dem i øjne. Der var ikke en der så bange ud, eller kiggede ned. Alle kiggede frygtløs tilbage, og for første gang opførte de sig som en ordentlig flok. Der var ingen der grinede, eller fjollede rundt.

”Så lad os komme af sted.” Sagde jeg alvorligt, og gik udenfor.

Jeg havde flokken lige i ryggen, og for første gang var jeg ikke den enlige ulv, som skulle styre en flok børn. Nu var vi en flok, og flokken holdte sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...