Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4127Visninger
AA

21. Darius: Verden er et barsk sted

 

 

Jeg så Vanessa styrte ind på sit værelse, og smække døren efter sig. Jeg fik dog ikke lang tid til at tænke over hvad jeg ville sige, da Vanessas mor slog til med det samme.

” Og dig!” sagde hun vredt ” Du skal holde dig langt væk fra Vanessa. Du skal ikke tale til hende, og du skal ikke engang overveje at kigge på hende!” det sidste blev nærmest spyttet ud, og jeg var klar til kamp.

”Hvad med at spørge din datter.” sagde jeg hårdt, og stirrede med iskolde øjne. Jeg opdagede dog det var en evne vi begge havde, og jeg vidste der blev kamp til stregen.

”Vanessa er ung, hun har ingen anelse om hvad hun fortager sig. Hun må gerne have venner, men en gadedreng som dig er ikke godt for hende!” Jeg tilstår den sad, og jeg blev mere stædig.

”Du ved ikke en skid om hvad der er godt for hende!” råbte jeg nu. ”Du render fra det ene sted til det andet, og overvejer aldrig om det er det Vanessa vil!”

jeg var helt oppe at køre, og jeg var nærmest klar til at flå Vanessas mor i stumper og stykker.

”Jeg ved ikke hvilke syge tanker du har om livet… men lad mig fortælle dig dette. Verden er ikke som den ser ud i dine øjne, den er barsk og brutal, og du har intet at tilbyde Vanessa!” hun smed sin taske på gulvet, og et sekund føltes som tusind år.

Hvad havde jeg egentligt at tilbyde hende? Jeg ville aldrig få mig en uddannelse, og det eneste jeg var god til, var at tæve folk. I hendes mors øjne var jeg et nul, og hun havde ret. Jeg havde intet at tilbyde Vanessa. Hun fortjente en ordentlig mand, som kom hjem med blomster til hende. Som hun kunne få børn med, som ikke ville tæve deres klassekammerater. En der ville have et godt job, og så kunne de bo i en stor villa. En hun kunne blive gammel sammen med, og sidde og tale om gamle dage.

Jeg vidste godt jeg aldrig nogensinde ville elske nogen andre, men hun fortjente bedre. Hun havde krav på noget bedre.

”Jeg skal nok lade Vanessa være” sagde jeg, og var på vej hen mod udgangen. Jeg stoppede op, og vendte mig om. ”Jeg ved du tror jeg er en gadedreng… men verden er et bark sted, og kun dem der har modet overlever den.”

jeg sagde ikke mere til hende, og ventede ikke på svar. Jeg gik bare ud af døren, med en sort sky over hovedet.

Jeg vidste at, i dag havde været sidste gang jeg førte en samtale med Vanessa.

Sidste gang jeg havde holdt hendes hånd i min. Fortalt hende at hun var perfekt, og at alt ville blive anderledes nu. Jeg havde ikke troet at jeg kunne lyve så meget for nogen, og tage så meget fejl. Det knuste mit hjerte at vide at jeg havde knust hendes, men jeg vidste nogen ville samle hendes. Mit var slet ikke knust… det var ødelagt.

Jeg havde måske flokken om mig, men jeg følte mig som den enlige ulv.

Verden er et barsk sted, og man skal kun stole på sig selv.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...