Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4200Visninger
AA

2. Darius synsvinkel: velkommen til livet... vi bytter ikke tilbage

 

”KOM SÅ! I SKAL STRÆKKE JER HELT UD” skreg min træner for guderne må vide hvilken gang.

Jeg sukkede indvendig, og skiftede til en ny stilling.

Jeg havde virkelig bare en lorte dag, og havde brug for at fyre noget energi af. Jeg var vågnet op her i morges, og hele natten havde jeg bare håbet, at hele mit liv havde været en drøm. Til sidst havde jeg fået bildt mig selv ind, at det var rigtigt. Så skuffelsen havde været stor da jeg vågnede i morges, og alt var som før.

Så også lige i dag!

Det var præcis femten år siden min far var død, og selvom jeg ikke rendte rundt i sørgetøj, var hele mit sind bare sort i dag. Mest af alt havde jeg lyst til at slå en eller andet hårdt i hovedet, (hvilket jeg desværre må beklage at sige, men det er sket) så alle mine venner holder sig langt fra mig i dag.

Jeg kan ikke huske min far, men tanken om hvad jeg har måtte stå igennem alene… alle de ting han skulle have lært mig, har jeg måtte klare alene.

” SIDSTE STILLING” skreg træneren, og flere af pigerne stønnede hårdt.

I blandt dem var hende den nye pige, som var startet i dag. Hun rendte rundt i en stor hættetrøje, og så dyster ud. Jeg tror dog det var lidt for varmt for hende, da vi var i foråret, og solen skinnede, men et eller andet sted var det vel bare hendes problem.

Da vi var færdige med træningen gik alle andre indenfor.

Jeg stod og kiggede efter mine venner, som alle lod mig være i dag. De gik lige nu i en flok, og snakkede og grinede som altid.

Jeg kiggede væk, og løb i stedet syv baner rundt på plænen, og lavede armbøjninger bagefter. Til sidst måtte jeg se mig færdig, og gik ind i omklædningsrummet, hvor der ikke var andre end mig.

Jeg vaskede mig hurtigt, og fik tøjet på igen. Og skulle lige til at gå ud af døren da jeg bremsede op. der var et spejl foran mig, og jeg kunne ikke lade være med at kigge.

Jeg måtte helt sikkert ligne min far, da jeg ikke havde nogen træk som mindede om min mor. Mit hår er kulsort, og krøller en smule. Jeg har nogle grå øjne som samtidig skinner som sølv, og min hud er lys. Jeg har også en trænede overkrop, og brede skuldre.

Jeg sukkede og tænkte på hvor meget jeg måtte ligne min far. Min mor havde nogle gange svært ved at være i lokale med mig, og nægtede at have billede af min far stående. Jeg havde engang fundet et i vores rum i kælderen, og jeg var nærmest en kopi af ham.

Jeg var i dette øjeblik ved at koge over af raseri på alle, og løb ud af døren inden jeg smadrede noget. Vi havde gudskelov fri, så jeg behøvede ikke at pjække.

Jeg spurtede hjemad, og var bare vred på alle.

På min mor for hele tiden at være væk, min far for at være død. Og mine venner fordi jeg faktisk havde brug for dem.

Jeg løb hurtigt hjem, og smækkede døren op til vores meget lille lejlighed. Vi boede oppe under loftet, og om vinteren var der lidt koldt. Den var lille og gammel, og bestod af et køkken, to værelser, en stue og et badeværelse. Alle de her rum var meget små, og nogen gange havde vi været tæt på at måtte flytte, fordi vi ikke havde råd. Det var et dårligt kvarter, men vi har næste ingen penge. Selvom min mor arbejdede i døgndrift alle de steder hun kunne (hvor man ikke behøvede en uddannelse) så var det bare ikke nok. Jeg havde selv søgt arbejde for at hjælpe, men det gav ikke pote.

Jeg sukkede indvendig, og mærkede i det samme at jeg var træt. Jeg lagde mig til at sove, og da jeg vågnede var månen kommet frem. Den skinnede klart, og jeg følte mig hjemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...