Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4299Visninger
AA

12. Darius Synsvinkel: ser rødt.

 

Jeg trådte ind i kantinen, med min mad fra køkkenet. Flokken sad ved deres sædvanlige bord, og regnede helt sikkert med at jeg ville gå derhen.

Vores kantine lignede en hver anden kantine, med blå fliser og hvide vægge. Der var en masse plastisk stole rundt om bordene, og teenagere sad og snakkede med deres venner over det hele.

Jeg tjekkede lokalet ud en ekstra gang, før jeg fandt hende. Hun sad ved et bord i hjørnet for sig selv, og mit hjerte begyndte at slå lidt hurtigere.

”Hey” sagde jeg glad, og stillede min bakke på bordet, og trak en stol ud.

”Hej” sagde hun stille, og kiggede genert op. Hun så træt ud, og havde kun en flaske vand foran sig.

”Er du sulten?” spurgte jeg, og skubbede min tallerken med pizza hen mod hende, som hun kiggede sultent på. ”Bare tag, jeg har alligevel købt for meget”

”Tak” sagde hun glad, og tog et stykke pizza med skinke på. Hun tog prøvende en bid, og smilede… det var åbenbart første gang hun spiste pizza. Skolen havde et køkken man kunne købe mad ved, men de servede kun usund mad, så hun havde vel en madpakke med normalt.

”Burde du ikke gå over til dine venner?” spurgte hun forsigtigt, og jeg vendte hovedet. Hele flokkens øjne var ved at trille ud af hovedet på dem, og de lignede en flok sladdertanter.

”Nej de klarer sig nok” sagde jeg, og havde svært ved ikke at grine over dem. ”Jeg er for øvrigt sammen med dem hele tiden, så jeg vil hellere være her” sagde jeg glad, og tog selv noget pizza.

”Jeg sætter pris på dit selskab så” sagde hun, og rykkede sig på stolen, hvorefter et udtryk af smerte gik hen over ansigtet på hende.

” Noget galt”? spurgte jeg bekymret, og var allerede ved at tage mobilen frem, og ringe efter en ambulance. Jeg stoppede dog mig selv i det, og overvejede et kort øjeblik hvorfor jeg overreagerede sådan.

” Det er ikke noget” sagde hun stille, og kiggede bekymret til siden. Jeg kiggede den samme vej, og så hun kiggede på Alicia og hendes fire hunde. Det var et øgenavn jeg havde givet de fire drenge for nogle år siden, da de rendte rundt i røven på hende, og hørte med til adelen, som var de populære på skolen.

Jeg kiggede en ekstra gang på Vanessa, og lagde to og to sammen. Jeg sagde ikke noget, jeg trak bare forsigtigt op i hendes trøje, så maven blev blottet. Allerede da hun ikke sagde noget til at jeg trak op i trøjen, var jeg blevet nervøs. Hvilket blev bekræftet. Hendes mave var gul og blå, og nogen havde sparket til hende.

”Var det dem der gjorde det?” sagde jeg vredt, og mit syn var allerede ved at blive helt rødt. Min vejrtrækning blev hidsig, og jeg måtte kæmpe for ikke at skifte til ulv. Jeg holdt hårdt fat om bordkanten, og Vanessa trak forsigtigt sin trøje ned.

”Det gør ikke noget, og…” begyndte hun, men jeg bremsede hende op.

”Var det dem der gjorde det?” hvæssede jeg, og var ved at rejse mig op.

”Ja” sagde hun forsigtigt, og nogen trykkede på knappen inde i mig.

Jeg væltede min stol, og gik rasende over mod deres bord. Drengen sad med ryggen til, men Alicia havde fuldt udsyn til mig, og spærrede øjne op. Jeg stod nu henne ved deres bord, og trak solen væk under drengen der sad ud for mig, han faldt ned på gulvet, og jeg trak ham op i trøjen. Hvorefter jeg kylede ham hårdt ind i væggen, og tog fat i den næste. Jeg smadrede hans hoved ned i jorden, og jeg hørte folk omkring os der heppede på de forskellige. Jeg satte mig ned ovenpå på drengen, og tæskede løs på hans hoved.

Dreng nummer tre prøvede at overfalde mig bagfra, men jeg puttede en knytnæve ind i maven på ham, og han skreg højt. Ham jeg sad ovenpå var jeg færdig med, og den sidste dreng stormede hen mod mig, og jeg hyrede hård knytnæven i hovedet på ham. De lå alle fire nede, da jeg blev, overfaldt af seks skikkelser, som jeg kæmpede som en gal mod. Jeg opdagede dog hurtigt det var flokken, og jeg lod dem frivilligt slæbe mig udenfor.

Jeg så et enkelt glimt af Vanessa inden jeg kom ud på gangen. Hun kiggede nervøst på mig, og jeg sværgede ved alt der måtte findes i verden, at hvis de rørte et hår på hendes hoved igen, ville jeg knække halsen på dem en efter en. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...