Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4169Visninger
AA

5. Darius synsvinkel: godmorgen, læs avisen og bliv stresset

 

”Har du set avisen i dag, Darius?” Spurgte Hank, da mig og Jamie kom ned.

Det var lørdag, og vi havde været oppe hele natten og holdt gysermaraton. Jamie håbede altid at jeg blev skræmt over et eller andet i filmen, men det var endnu ikke lykkedes, så vi fortsatte i mange af weekenderne som denne.

”Noget vigtigt?” spurgte jeg, og gabte højlydt. Hank var Jamies far, og jeg var nærmest vokset op i det her hus. Så hvis Hank endnu engang havde fundet en sjov tegneserie, bagerst i avisen, orkede jeg det ikke.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede ud i køkkenet. Jamies mor Kate stod og lavede æg og Bacon, og jeg besluttede mig for at Hanks avis kunne vente. Både mig og Jamie var som små hunde når vi så kød. Vi blev både artige og søde på engang, og da hun kom ind med maden smilede hun til os begge.

” Jeg keder ingen som jer.” sagde hun, og stillede maden foran os, Vi skovlede det indenbords.

Derhjemme fik jeg aldrig æg og bacon, kun cornflakes med mælk. Nogen gange løb vi tør for mælk, og så fik vi bare cornflakes. Det var dog kun i den hårde tid hvor min mor ikke kunne får ekstra arbejde, så som i denne weekend hvor hun var taget til en af nabobyerne, for at tømme en stor bygning. Det kaldte hun ekstra arbejde, og jeg kaldte det billige arbejdskraft. Hun fik ikke specielt godt for det, og sled sin ryg op til gengæld.

Endnu engang blev jeg sur over at min far var død. Jeg blev ikke sur på nogen bestemt, bare hele verden.

”Nu hidser du dig op igen.” kommenterede Hank, så jeg kiggede ned på min hånd, der var ved at smadre gaflen.

Hank havde holdt mig nede en gang eller to hvor jeg var gået amok, og han kendte mine grænser. Han vidste præcis hvornår jeg ikke kunne klare mere, og når jeg var ved at blive vred. I mandags havde han til sidst taget en alvorlig samtale med mig, om aftnen da jeg var ved at ligne en tordensky. Han vidste min far var død den dag, da de havde været bedste venner.

” Åh… Undskyld” sagde jeg, og spiste videre. Hank sendte mig det tydelige blik der sagde: tænk på noget andet end din far.

”Jeg ved godt det er morgen” begyndte han igen. ”Men du bliver nødt til at læse artiklen på side 11.”

Han skubbede avisen over mod mig, og jeg gav op. Manden stoppede ikke, så det måtte være vigtigt.

 

Hvid ulv i skovene.

Mandag nat blev en hvid ulv set i skoven, af en erfaren jæger, som er medlem af Seattles jagtklub. Han beskriver den som snehvid, og den har bragt stor debat bland jægere og dyreværnet.

” Jeg troede ikke mine egne øjne da jeg så den.” kommenterede Peter Deforrest, som så ulven om natten, da han var på jagt. ”Den var meget sky og løb sin vej, men den så lille og spinkel ud, så jeg tror det er en hun, eller måske en udsultet han.”

 

Artiklen var meget længere end det, men at hører den ene ekspert efter den anden var ikke i min interesse.

” Hvad skal jeg med det her?” spurgte jeg, og bad til han ikke ville sige det jeg troede.

” Det tror jeg du ved.” sagde han, og tog en tår kaffe ”Du ved at jeg er medlem af jagtklubben, og de har indgået en konkurrence om hvem der skyder den hvide ulv først. Det ville være en katastrofe.”

Han behøvede ikke at sige mere, jeg forstod.

Jeg gav tegn til Jamie, og vi gik begge to udenfor hvor vi tog vores trøjer af. Jeg nikkede til start, og vi begyndte begge at løbe ind mellem stammerne. Jeg løb forrest og Jamie var på min højre side, som var hans plads og rang. Vi kom op på klippen hvor jeg hylede højt til samling.

Et højt klart hyl som kun en ulv kan hyle. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...