Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4147Visninger
AA

10. Darius Synsvinkel: En for alle og alle for en

 

”Det er så her jeg bor” sagde jeg, og slog døren op til vores lille lejlighed.

Vanessa var tavs og stiv som et bræt, men jeg vidste hun bare lige havde brug for lidt tid. Det ville dog ikke hjælpe specielt hvis jeg også holdte min kæft.

”Her er…”prøvede Vanessa, men stoppede op og ledte efter ordet.

”Klam og gammelt?” forsøgte jeg, men hun rystede på hovedet.

”Nej her er hyggeligt, og hjemligt” sagde hun, og tog sine sko af, som hun satte pænt ved siden af hinanden. Jeg smed mine lidt mere tilfældigt, og vi gik ind i lejligheden og smed vores tasker.

” Du kan bare kigge dig lidt om” sagde jeg, og smilede. Hun nikkede og smilede tilbage.

Hun gik ind i stuen, og et kort øjeblik betragtede jeg hende bagfra. Hun var tynd som et siv, det kunne man se selvom hun rendte rundt med den store hættetrøje. Det der fangede mig mest var dog, hendes sorte skinnede hår. Det lå ned af rygge på hende, og jeg havde så meget lyst til at røre ved det.

Jeg slog dog tanken væk, da det var uhøfligt, og gik i stedet ud i køkkenet. Jeg fandt to tallerkner frem, og to kaffekopper. Jeg overvejede stadig hvordan det lige var gået til at Vanessa stod i min stue, og måtte indrømme for mig selv, at jeg kunne lide at se hende stå der. Omme i skolen havde jeg stirret på dem alle en efter en, og med øjne udfordrede dem… alle havde overgivet sig. Jeg vidste ikke om dette var mærkeligt, men jeg havde haft lyst til at beskytte hende i det øjeblik. Slået alle i klassen oven i hovedet med et baseballbat, bare hun havde været glad. Følelsen var forsvundet hurtigt igen, men det korte øjeblik stod bare så klart.

Jeg kiggede mig omkring i køknet, og spurgte egentlig mig selv hvad det lige var jeg ville servere, cornflakes med mælk? Det gik nok ikke lige, men min mor havde bagt muffins for to dage siden, og de måtte kunne bruges… piger spiser vel også kage?

Jeg satte en på hver tallerken, og hældte varm kakao i kopperne.

” Jeg fandt lige lidt ude i køkkenet” sagde jeg glad, og kom ind på mit værelse. Hun stod med en bog, som hun hurtigt lagde fra sig igen.

” Undskyld det var ikke min mening at kigge i dine ting” sagde hun undskyldende, og lignede en der var blevet taget i noget meget ulovligt.

” Det er okay” sagde jeg helt roligt, og smilede. ”Hvilken en kiggede du på?”

hun rakte mig stille bogen, og jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Manden med jernmasken” sagde jeg glad, da det var min yndlingsbog ”Har du læst den?” sagde jeg glad, og gav hende den tilbage. Hun rystede på hovedet, og kiggede spørgende på mig.

” Alexander Dumas” sagde hun undrende ”Var det ikke ham der skrev de tre musketerer?”  

”det er de tre musketerer” sagde jeg, og kunne ikke lade være med at smile” Det er toeren, der er bare ikke så mange der kender den”

hun stod stadig med min gamle og slidte bog, og kiggede på bagsiden. Jeg havde læst den tyve gange, og ville helt sikkert læse den igen.

”Du ligner ikke typen der læser det her” sagde hun konstaterende, og gav mig bogen ”Hvorfor den?” hun lød nysgerrig, og jeg kunne mærke at hun virkede mere afslappede.

”Hele det der en for alle og alle for en, jeg kan godt lide konceptet.” Sagde jeg forlegent. ” Det den eneste bog jeg nogensinde har læst færdig frivilligt”

Da jeg var lille havde jeg hele tiden leget musketerer med Jamie, og nogen gange var William og Tyson med, og de ville lege star wars, og så lavede vi en kombination.

” Jeg har også filmene” sagde jeg hurtigt, for vi ikke skulle få en akavet tavshed, og viste hende min meget lille filmhylde.

” Findes jernmasken også som film?” spurgte hun undrende, og jeg nikkede hurtigt.

” Har du aldrig set den?” spurgte jeg undrende, og hun rystede på hovedet.

Jeg fik den her ide… den var sindssyg ifølge mig selv, men den var et forsøg værd.

”Hvis du vil… så kunne vi se den sammen, på fredag?” spurgte jeg, og opdagede med det samme min bommert. Alle piger har et eller andet de skal fredag ”Det behøver ikke være lige præcis den dag… det kan være engang i næste uge, eller…”

”Jeg vil meget gerne fredag” afbrød hun, og smilede. Jeg åndede lettet op, og kom i tanke om kagerne.

”Der er muffins og kakao… hvis du er sulten” sagde jeg, og satte mig på sengen. Jeg gjorde plads til hende, og gav hende en tallerken.

Hun kiggede rimelig mistroisk på min mors vanilje muffin med appelsinglasur.

”Den bider ikke” sagde jeg drillende, og hun smilede tilbage.

”Det ved jeg… min mor er bare sundhedsfreak… så jeg får ikke så tit kage” forklarede hun, og satte tænderne i kagen. ”Men den her smager nu godt” sagde hun glad, og smilede. Jeg kunne slet ikke modstå hendes smil, og smilede tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...