Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4155Visninger
AA

37. Darius: Alfa kamp

 

Vi fandt Vanessa ret hurtigt. Hun var lænket fast til et træ, som en anden hund, og vreden steg op i mig med det samme. Jeg hørte resten af flokken knurre over, at se hvordan hun blev behandlet, og knurrede selv højest.

Både hende, og den sindssyge psykopat var i ulve skikkelse, og Vanessa virkede som om hun vidste hvad hun lavede.

Det var et held at vi havde båndet, for ellers havde jeg aldrig fundet hende. I det samme jeg var trådt ud af lejligheden, havde jeg hørt hende kalde, og jeg vidste med det samme hvor hun var.

”Darius, hvilken… uvelkommen overraskelse” Sagde en kold stemme i mit hoved, og det var kun mig og Vanessa der kunne høre ham.

Vanessa fordi hun var skabt af ham, og mig fordi vi begge var alfaer.

”Slip Vanessa fri!” Hvislede jeg vredt, og viste tænder.

Jeg begyndte og gå truende frem mod ham, og kunne mærke flokken var lige bagved. De kunne ikke høre ham, men hvis jeg trådte frem mod ham, tog de det som et tegn.

Da vi kom tættere på ham, satte han sig bare ned, og rystede med sit enorme hoved.

Ikke så hurtigt… vi skulle jo nødig have nogen kom til skade.” Sagde han, og lød helt selvtilfreds.

”Hvad vil du?” Spurgte jeg vredt, og ville bare have Vanessa i mine arme igen.

”Jeg har et tilbud… men gider du lige bakke lidt bagud først.”

Han lød som om han morede sig, men jeg gav alligevel tegn til at bakke bagud. De gjorder det en efter en, selvom de så ud som om de hellere ville flå struben på ham.

”Sig frem.” Sagde jeg irriteret. Jeg havde mest til at dræbe ham på stedet, men på den anden side kunne de andre komme til skade.             

” En alfa kamp.” Forslog han. ”Dig og mig, vi sætter alt over styr, vores flok, titel… og mage. Kun dig og mig, og den stærkeste vil vinde, den anden vil være udstødt.”

Jeg vidste at det hele afhang af mig, hvis jeg sagde ja. Det ville ikke kun være min fremtid der blev afgjort, men flokkens og Vanessas.

”Darius lad vær!” Tiggede Vanessa i mit hoved, men i det samme gav han et dask med poten til hende.

”Ti stille!” Hvæssede han, og mit pis blev sat i kog.

”Jeg accepter din udfordring.” Råbte jeg, så både flokken og han kunne høre den. En hel del knurren og protester kom, fra flokken, men jeg ignorerede dem alle.

Jeg trådt frem mod ham, og han nærmede sig også. Til sidst stod meget tæt på hinanden, og med et begyndte kampen. Der var ingen der sagde værsgo, eller blæste i et horn. Det var bare noget man vidste.

Han startede med at nappe ud efter mit ben, men jeg vendte mig som et lyn, og snappede ud efter hans. Ingen fik noget ud af det, og vi kredsede i en tid om hinanden.

Alle de andre vidste, at når man havde accepterede udfordringen som alfa, var der ingen vej tilbage. Enten tabte eller vandt man, eller døde.

Da vi havde kredset et lille stykke tid, og overvejet alle muligheder, sprang jeg frem som et lyn, og snappede efter øret. Han flyttede sig hurtigt, og jeg fik kun luft i stedet.

Jeg fik dårligt vendt mig om, jeg mærkede bare smerten bagfra, og hylede.

Store ulveklør borede sig ned i min ryg, og trak en lang linje!    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...