Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4120Visninger
AA

1. Vanessas synsvinkel: Fødselsdag og første dag på en ny skole

 

Jeg kunne ikke ligefrem sige, at det havde været den bedste morgen nogensinde. Godt nok var det min fødselsdag, og for en gangs skyld så var min højprofessionelle, succesrige og meget omrejsende mor hjemme for at ønske mig tillykke. Men jeg glædede mig aldrig til min fødselsdag. Hvem ville glæde sig til sin fødselsdag, hvis der far var blevet myrdet samme dag?

Godt nok er det lang tid siden, og jeg var så lille, at jeg ikke kan huske det. Mor snakker ikke rigtigt om det, og de få gange hun har gjort, da har hun ikke sagt særligt meget. Jeg ved bare, at min far blev slået ihjel og jeg selv blev bidt af en hund eller sådan noget. Der var vist også noget med, at der var en anden som blev myrdet, men som sagt, så har min mor aldrig snakket meget om det.

Jeg har stadigt et stort ar på min højre skulder efter hundens bid. Det er stort, og ikke lige til at overse. Man kan tydeligt se hvor hver enkelt tand fra hundens kæber er gået ind i min hud, og arene buler også en smule op, så selv om man ikke kan se det, så kan man tydeligt mærke det. Derfor går jeg altid i hættetrøjer med lange ærmer, så man ikke kan se det. Men det er fordi at jeg er blevet mobbet meget med mit ar, da jeg var lille. Derfor kan jeg heller ikke lide at være sammen med andre. Jeg har ingen venner, og det passer mig fint, selvom at jeg bliver lidt ensom engang imellem. Men så sætter jeg mig bare til at tegne, og så glemmer jeg det igen. Derfor er min væg henne ved sengen også dækket af tegninger.

Men i hvert fald så havde min mor vækket mig ved at synge tillykke, og hun kan altså bare ikke synge, så det havde nærmest gjort ondt i mine ører. Og så var hun vendt sig om for at gå ud til den obligatoriske sunde morgenmad med mysli, frugt og juice.

”Hvad med min kage?”

Havde jeg forvirret spurgt. Godt nok er min mor en helsefreak, og tillader ikke at jeg spiser det mindste stykke slik, kage eller noget som helst usundt. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har smagt et stykke ganske almindeligt chokolade. Men til min fødselsdag så plejede hun altid at købe en lille vanilje muffin med et lille lys i, og så måtte jeg spise den. Den smagte aldrig specielt godt, men det var sejt at få noget, som jeg kun fik en gang om året.

”Du er en stor pige nu, og store piger må ikke blive fede, for så får de ingen kærester. Det ved du godt, min skat.”

Havde hun bare svaret, og var gået sin vej, inden at jeg kunne klage over, at jeg altså kun lige var fyldt seksten. Og at jeg bestemt ikke var interesseret i at få en kæreste. Men det ville bare have ført til endnu et af vores skænderier, som jeg bestemt ikke havde lyst til at opleve på min fødselsdag. Så jeg havde i stedet rejst mig fra sengen, og havde kort betragtet mig selv i spejlet. Jeg var fyldt seksten i dag, faktisk meget tidligt, lige efter midnat. Men jeg syntes nu ikke at der var sket den store forandring. Jeg havde arvet min fars kulsorte hår, og hans højde. Det vidste jeg fra nogle enkelte billeder, som lå gemt under min madras. Mor havde ikke nogen af ham længere. Men jeg var også lidt tynd, det havde jeg arvet fra min mor. Mine øjne til gengæld, dem havde jeg ikke fra nogen af dem. I dag var de mørkeblå, men jeg vidste at de sagtens kunne skifte til mørkegrøn i løbet af dagen. Det gjorde de hele tiden.

Mor havde kørt mig i skole efter morgenmaden, og havde derved fået alle eleverne på parkeringspladsen til at glo på mig. Fedt, specielt når det er ens første skoledag på en ny skole. På grund af mors arbejde, så flytter vi tit og jeg hader det. Hun forestiller sig, at når jeg er færdig med skolen, så skal jeg ind på et eller anden fisefornem universitet, hvor jeg skal uddannes til advokat.

Men her sidder jeg så. Det er min fødselsdag, hvilket jeg ikke bryder mig om, det er min første skoledag og allerede glor de fleste efter mig, fordi at jeg er ny på skolen. I det mindste skal vi have matematik i de første to timer, og det er ikke mit absolutte hadefag, men det er nok fordi at jeg er god til det. Rigtigt god, så jeg kan lave det meste i søvne. Men det er mors skyld. Hun har lært mig det hjemmefra, de få gange om året hvor hun nu er hjemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...