You Make Me - One Direction

Nathalie er søster til den verdenskendte Niall Horan. Hun ser ham ikke som en engel, ligesom alle andre - med andre ord: Hun hader ham. Han er dog ikke den eneste i gruppen hun ikke kan holde ud, hendes eks. Harry Styles er nemlig også set som den perfekte, men i hendes øjne er han langt fra. Han knuste hendes hjerte "ved en fejl", han var hende utro. Da hun så bliver tvunget til at bo hos drengene fra One Direction, falder hele hendes verden sammen. Harry er knust over hans dumdrigstige fejl, og vil gøre alt for at hun ville tilgive ham. Nathalie har ikke lyst til at have en eneste samtale med Harry, men føler sig tiltrukket af ham... Han var den største fejltagelse hun havde gjort, hun kunne ikke få sig selv til at stole på ham igen - kunne hun?

10Likes
5Kommentarer
1426Visninger
AA

7. Trust

Trust

Jeg stirrede lige ind i de grønne øjne, der kiggede tilfredst tilbage i mine. Selvfølgelig så han tilfreds på mig, han havde hørt mig synge, set mig smile, set mig uden jeg havde lagt mærke til det! ”Hvor lang tid har du stået der?” Sagde jeg forskrækket og irriteret. ”Tjo, ikke så lang tid. Men hey – Smuk stemme!!” Harrys svar var til at brække sig over. GUD hvor var han forfærdelig, at høre på. ”Gider du gå?!” Han smilte bare trælst til mig. Forstod han ikke, han irriterede mig grænseløst? ”Harry? SKRID!” Det var gået op for mig, at musikken var blevet skruet helt ned, og alle i huset garanteret havde hørt det, og hvad så? ”Men der er så hyggeligt herinde!” Beklagede han sig. Hvad skete der lige? Han plejede aldrig at tale til mig, han ville aldrig være herinde, han var rettere sagt bange for mig. Det forstod jeg faktisk også godt, men han burde til gengæld også forstå en hentydning, det plejede han. Han gik et skridt mod mig, hvilket resulterede med, at jeg skubbede ryggen længere op mod væggen, jeg kunne ikke klare at være tæt på ham. Han satte sig, og kiggede på mig. Han sad og tjekkede mig ud, det var lidt for tydeligt. Endelig fjernede han sit blik fra mig, og kiggede på gulvet. ”Du var virkelig ikke vild med sangene, hva’?” Han lød nærmest skuffet. ”Du brugte mig i en sang! Havde du troet jeg ville falde dig om halsen på dig?” Hans øjne afslørede, han ikke vidste hvad han skulle svare, han åbnede munden, men lukkede den igen. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at vinde dig tilbage Nathie..!” ”ÅRH så drop det kælenavn!” Jeg råbte det efter ham, og sagde derefter i en mere tilegnet tone ”Nej, det ved jeg heller ikke, det er ikke ligefrem fordi der er en grund til at tilgive dig, vel?” Jeg kiggede med et bestemmende blik på ham, han nød det langt fra. ”Nal, jeg savner dig..” ”Det ved jeg Harry..” Jeg ville tilføje noget, men jeg havde ingen ide om, hvad det skulle være. Jeg vidste ikke hvor jeg ville hen med det. ”Heart Attack er dedikeret til dig Nathalie! Du har efterladt en smerte i mit bryst, jeg ikke kan slippe af med!” ”Det ved jeg godt..” Min stemme var lille, men det skulle den ikke være. ”Mine følelser for dig er tydelige, jeg kan ikke gemme dem væk. Du betyder så meget for mig, okay? Der er mange der holder af dig, og jeg er en af dem!” Jeg sank en klump, og følte mig mundlam. ”Jeg savner også dig Harry…” NOO! Jeg tænkte ikke, jeg sagde bare noget! Det var mit hjerte der talte, ikke min mund! Jeg kunne ikke holde sandheden inden, den var allerede ude. Mine følelser strømmede ud, tårerne pressede sig på. Hvor mange gange inden for en uge skulle jeg kæmpe en hård kamp, for at holde dem inde? Min facade dækkede ingenting, det var helt forkert. Harrys effekt på mig var forfærdelig, selvom mit hjerte ville have kaldt det fantastisk! Harrys arme lå pludselig om mig, jeg var fanget i hans favn. Et hulk undslap mine læber, og virkeligheden slog mig hårdt i maven. Tårerne løb ned af kinderne, jeg sad alt for tæt op ad Harry, og… græd? Kunne det blive værre? WORST DAY EVER! Jeg kunne ikke styre min krop med Harry i nærheden, han trykkede på de perfekte knapper, han pillede ved de rigtigt tråde, han kendte mit hjerte bedre end mig. Min krop adlød til alt han gjorde, den nød det hele. Men det burde den ikke! Den burde hade den måde han rørte mig på, den burde få kvalme! Det var sent, meget sent. De andre var gået i seng, der havde været ro længe. Jeg kunne ikke tænke på andet end Harry, og den måde han påvirkede mig på. Min vejrtrækning var hurtig og panisk, hulk efter hulk lød og flere tårer flød ned af mit ansigt. Harry trak sig en smule ud af krammet, og kiggede mig direkte i øjnene. Hans følsomme øjne nikkede til mig, de fortalte mig, jeg var okay, at jeg var tryg hos ham. Mine øjne lukkede sig hårdt i, og jeg rystede på hovedet. Jeg sank en klump, og mødtes med hans øjne igen. Hans blik vandrede ned over min kind, og hans tommelfinger fjernede den tåre, som han så glide ned af mit ansigt. ”Harry.. Jeg..” Men hans finger lå på mine læber, hans varme åndedrag kunne mærkes mod min kind, hans krøller kildede mod min pande. Han trak mig ind i et tæt kram, der næsten sugede al luften ud af mig. Min krop sad følelsesløs og slap i hans favn. Hans store hænder var placeret hårdt mod min ryg, og gled derefter ned, lidt for langt ned, og lå om min røv. Han klemte den blidt, hvilket fik et smil frem på mine læber. Han placerede et langt, blødt kys på min hals, og hans lave, hæse stemme lød forfærdelig sexet, da han pludselig sagde ”Jeg har så meget lyst til dig..!” Et lille fnis lød fra mine læber. Hvilket kun resulterede til en sær fornemmelse mellem hans ben. Det var så grineren! Han fik en boner, ved at sidde så tæt på mig! Årh, sødt! ”Frækt Harry!” Min stemme var pludselig sød. Jeg tog mig selv i at være glad. Jeg sad og smilede til Harry! Det burde jeg ikke! Min facade irriterede mig, jeg følte ikke jeg kunne gemme noget. Jeg følte, alt det Harry gjorde, fik lysten frem i mig. Alt det han gjorde, fik mig til at føle elsket, hvilket ikke skete tit. Det hele føltes så savnet, jeg savnede Harry ubeskrivelig meget. Jeg turde bare ikke indrømme det, hverken for mig selv, for ham eller nogen anden. Jeg kiggede smilende på ham, jeg havde trukket mig ud af krammet, for at se ham. Han bed sig frækt i læben, og tjekkede mig ud. Hans blik landede og stivnede nede i min trøje. Jeg havde en ret nedringet bluse på, og mine patter var vist ret tydelige. Jeg grinte lidt, som fik hans blik til at rette sig mod mit ansigt igen. Jeg så på hans læber, mit smil blev til et fokuseret blik, og pludselig kyssede han mig hårdt og grådigt. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, og kunne kun kysse ham igen. Mine fingre kørte igennem hans hår, han nød det 100 %. Harrys hænder lå hårdt på min ryg, han trak mig længere ind til sig. Jeg flettede hårdt mine fingre om hans nakke, og kyssede han hårdt. Hans hænder gled ind under min trøje, og langsomt op ad min ryg. Forsigtigt trak han min top over hovedet, og kiggede mig dybt i øjnene, inden hans læber igen kyssede mine. Vi kunne ikke sidde tættere på hinanden, hans kropsvarme var så dejlig, hans hud brændte mod min. Men da han i en hurtig bevægelse, trak sig væk fra mig, alt for langt væk, og kiggede chokeret og bange på mig, og sagde ”Fuck, nej, ikke nu..!” Jeg så kun med et forvirret blik på ham, inden døren blev åbnet på vidt gab, ”Nathalie hva… Hva fanden..?!” Nialls skikkelse stod og så på os. Han missede lidt med øjnene, og da han så Harry, blinkede han frækt til ham og fortsatte han sætning: ”Jamen, hyg jer og sov godt, eller nej… Kneb godt.. Eller noget..” Så var han ude af døren. FuckMyLife… Kunne det blive mere pinligt? Jeg havde ikke lyst til at være sammen med Harry, jeg savnede det bare så meget. Jeg havde lyst til at fortælle Niall, der ikke var sket noget, og der ikke ville ske noget, men det kunne ikke blive mere tydeligt. Inden jeg havde den mindste chance for, at reagere, havde Harry blidt skubbet til min skulder, der fik mig til, at vælte, så jeg lå på ryggen. Langsomt kravlede han mod mig, og var lige over mit ansigt. Jeg kunne ikke holde det i mig mere, lysten var så stor. Jeg holdte om hans nakke, og hev hans hoved ned mod mig. Han bed mig sexet i læben. Mine hænder bevægede sig ned langs hans muskuløse krop, og lagde sig lige under buksekanten. Roligt, tegnede jeg cirkler under den og gik så straks i gang, med hans knap og lynlåsen… Men jeg stoppede mig selv, jeg kunne ikke. Med et gisp, slap jeg hans buksekant og lod mine læber forlade hans. Hans øjne borrede sig ind i mine, han ledte efter svar på hvorfor. Hans vejrtrækning var så hot, utrolig sexet, den fik mig lyst til at fortsætte, men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke få mig selv til det! ”Er.. Er du okay?” Sagde han forpustet. Jeg sank en klump, og nikkede så til ham. ”Jeg kan ikke…” Han kiggede på min mave, og derefter i mine øjne med et spørgende blik. Årh.. ”Nej, hverken menstruation eller menstruationssmerter.” Et lille smil viste sig på mine læber. Han nikkede kort, og smed sig over på den anden side af sengen. Hans brystkasse bevægede sig op og ned, hans hjerte bankede hurtigt. Han tog min hånd, og så lidt på den. ”Nal, tilgiv mig. Please!” De grønne øjne søgte mine, jeg kunne ikke undgå dem. ”Jeg har brug for tid Harry” Svarede jeg kort. ”Du har haft tid, du har haft halvandet år!” Hans øjne blev pludselig blanke. ”Jeg har brug for tid til at komme over dig, til at tænke over det.” Jeg kiggede væk. Pludselig kunne jeg ikke holde ud at se ham i sorg. ”Du må ikke komme over mig, du behøver ikke tænke over det. Jeg elsker dig!” En tåre ramte min hånd, og jeg så på ham. ”Jeg ved du har haft det hårdt, men du må respektere mit valg. Jeg kunne ikke klare at blive såret, og jeg kan langt fra klare det igen!” ”Jeg sårer dig ikke igen, aldrig nogensinde vil det ske igen!” Hans stemme skulle lyde selvsikker, men gråden tog magten, og den lød bare svag.

En snakken, fik mig til at vågne. Dynen var varm, og derfor svær at ryste af sig. Jeg lå lidt og blinkede med øjnene, inden jeg kiggede over ved siden af mig, men fandt bare en kold plet – ingen Harry. Jeg åndede lettet ud. Mit hjerte slappede en smule mere af, mine muskler var ikke helt så spændte. Jeg sank en klump, og fortrød alt der var sket, ALT. Hvad havde jeg gjort? Jeg havde været sekunder fra at være i seng med ham? Det var så tæt på, vi havde haft sex? Jeg gøs ved tanken, og slog af ren frustration, hårdt mod sengen. En vrede viste sig i mine øjne, det her var virkelig skidt. Jeg havde knap nok været her få uger, lige knap en måned, og allerede dér, var jeg ved at tilgive Harry? Allerede dér havde jeg haft sex med ham? Nej! Det var så forkert, han fortjente det ikke, han fortjente ikke at nyde mig og mit samvær på den måde, nej! Irriteret hoppede jeg i et par jokkingbukser, og en stor, løs trøje. Med hastige skridt, gik jeg ned af trappen, og gik igennem døråbningen til køkkenet. En vidunderlig duft bredte sig, og varmede i min krop. En brun overkrop, eller en brun, muskuløs ryg, stod ved komfuret og lavede pandekager. Hans sorte hår sad lidt rodet, men stadigvæk godt. Jeg vidste ikke hvordan han gjorde, men han så altid godt ud! Jo, han brugte muligvis lang tid, på sit udseende, og fik nogle gange hjælp af drengene, men alligevel! Hans muskuløse arme, lavede bevægelser, som ville få enhver piges hjerter til at smelte. Hans hånd kørte igennem håret, og han drejede hurtigt hovedet rundt og kiggede på drengene der sad ved bordet. Men da hans blik faldt på mig, drejede han hovedet tilbage, og tjekkede mig ud. Zayn sendte mig et irriterende smil, inden han igen vendte opmærksomheden mod pandekagerne. Jeg rev hårdt en stol ud fra bordet, og satte mig i den. Niall kiggede på mig, med et lidt underligt blik. Harry havde uden tvivl fortalt alt der var sket i går, og hvad så? Hvad snakkede jeg om, det var det værste der kunne ske. Jeg havde ikke været mig selv, jeg havde været følsom, FUCKING FØLSOM! Det var ikke mig, det var den Nathalie drengene ønskede at se, den søde Nathalie, hende Harry var såååå vild med.. De kunne rende mig! Jeg havde ikke brug for deres hjælp, jeg havde ikke brug for Harrys berøringer, jeg havde brug for at være alene, præcis som jeg elskede det.

Harrys blik brændte på mig. Han fortsatte bare med at stirre på mig. ”Godmorgen” Sagde han sødt. Jeg rullede med øjnene, og så ned i bordet. ”Hm” Sagde jeg koldt og nikkede kort. Jeg tog en tallerken fra stakken på bordet, og tog et stykke toast. ”Oh Come on!” Harrys stemme lød irriteret. ”Hvad er der?” Han fortsatte med at snakke. Hvad der var? Hans berøringer irriterede mig, den måde han så sukkersødt snakkede til mig, den effekt han havde på mig. Han troede tydeligvis, han havde vundet mig tilbage, efter det i går. Han ville aldrig vinde mig tilbage, uanset hvor stor en kamp jeg ville skulle kæmpe med mine indre følelser. Han fortjente mig ikke, han fortjente ikke mit hjerte. Jeg kunne kun begå den fejl én gang, han havde stjålet mit hjerte, og han fik ikke lov til, at prøve igen.

Niall så skuffet på mig, Zayns blik hvilede også på mig, og Harrys øjne prøvede desperat at finde mine. ”Hvorfor er du sådan?” Louis så spørgende på mig, og ventede et svar. Ha, han kunne vente længe! ”Hvad har jeg gjort? Vil du ikke nok fortælle mig det?” Harrys stemme lød lille. ”I er da så pisse trælse!” Råbte jeg af dem, og så hurtigt rundt på dem alle. De så ikke ligefrem glade tilbage. ”Du irriterer mig grænseløst Nathalie!” Råbte Louis. Hvordan kunne han råbe sådan af mig? ”Jeg hader den måde du påvirker Niall på. Han prøver for helvede at hjælpe dig! Prøv og se den måde du får ham til på?!” Liam råbte sjældent, men nu var han sur. Hans blik borrede sig ind i mit, jeg prøvede med alle mine kræfter at se væk. ”Så, ved at rende mig i røven, og råbe efter mig 24/7, vil få mit gamle ’jeg’ igen?” Sagde jeg højt og surt. Harry rystede på hovedet, men Louis mumlede bare surt: ”Hun findes åbenbart ikke længere.” En nærmest, lettet følelse bredte sig i min krop. ”Tak! Endelig en der forstår det.” Sagde jeg højt og ironisk, og slog ud med armende. ”Det er jeg sikker på hun gør.” Sagde Harry lavt, men ikke én var gået glip af det. Liam så med et underet blik på ham, og Louis så forvirret ud. Nialls øjne var blanke, og tårerne ramte bordpladen én efter én. Zayn stod med en arm om ham, og kiggede opgivende på mig, med en sur mine.  

NIALLS SYNSVINKEL: Nathalie havde kneppet Harry. Jeg havde været glad, da jeg så ham sidde med en hånd på hendes lår, helt rød i hovedet, så pinlig berørt havde han været. Hun havde siddet iført en sort BH, og et par korte shorts. Harrys bange blik, fik mig til at blinke til ham. Han havde knækket hendes facade. Måske ikke helt, den var langt fra væk, men han havde knækket den, han var sammen med hende. Hun elskede ham, han elskede hende. Hendes facade kunne knækkes, det havde Harry lige bevist, det var ham der kunne knække den, og han fortjente at gøre det. Han havde brug for at se hende igen, han havde i så lang tid været i sorg, kun på grund af hende. Hun fortjente også at blive glad igen, blive sig selv igen. Hun fortjente, at blive rørt og elsket af ham, hun fortjente intet andet. Hun var på tværs, hun var træls, hun hadede mig, men alligevel kunne jeg ikke andet, end at elske hende. Nathalie mente helt sikkert, at han langt fra fortjente hende, det var nok heller ikke fordi han havde været det perfekte eksempel, når det var ham der havde ødelagt det mellem dem. Men han elskede hende, og var det ikke det der talte?

Jeg strøg en tåre væk, jeg var så træt af, at græde. Jeg var så skide følsom, og Nathalie var så skide hård. Hun havde ikke altid været det, og det klædte hende langt fra. Zayns varme hånd lå om min skulder, det var lidt akavet, men rart. Skænderiet var for langt ude, selvfølgelig fandtes Nathalie stadigvæk, det havde jeg jo lige set. Men hvorfor var hun så så kold igen? Hun kunne umuligt skifte sådan frem og tilbage. Jeg vidste, hendes facade var knækket, før eller siden ville den være helt væk, jo hurtigere med Harrys hjælp. For at gemme bare nogle af mine følelser, bed jeg mig i læben, og så på Harry. Han så trist ud, men så lidt på mig, og så på Nal. ”Harry..” sagde jeg, og lavede en bevægelse med hovedet ud mod gangen, for at vise, vi skulle snakke. Uden tøven rejste han sig, og hans blik var på Nathalie hele vejen ud, indtil hun var ude for synsvinklen.

”Hm? Hva så?” Harry så spørgende på mig. ”Hvad skete der præcis i går?” Spurgte jeg lavt, og så ind mod køkkenet. Heldigvis var Zayn og Louis begyndt at snakke. ”Vil du gerne vide det? Med detaljer?” Han så ud som et spørgsmålstegn. ”Jeg vil gerne vide det, med de detaljer der er nødvendige, siden hun er min søster…” Sagde jeg roligt, men kunne ikke lade være med at smile. Det ville være alt for grænseoverskidende, hvis han skulle forklare præcis hvordan han havde været sammen med hende, YAK! Harry rystede på hovedet, og åbnede så munden. Der gik lidt tid, inden han tog sig sammen, og snakkede åbent om det. Det var tydeligt, han havde problemer med det, det var grænseoverskridende for ham også. ”Først så jeg hende sidde og smile, mens hun lukkede øjnene og sang med, da du hørte musik. Der glædede mig, at se hendes smil, og jeg kunne ikke lade være, med at gå ind til hende. Hun blev sur, og uden varsel sad hun og græd. Jeg holdt om hende, hvilket er meget lang tid siden hun lod mig sidde så tæt på hende.” Han holdte en lang pause, og jeg kunne ikke lade være med, at blande mig. ”Og så blev du tændt, og så..?” Han sank en klump, og blev igen rød i hovedet. ”Jeg fik vidst fortalt hende, jeg havde lyst til hende..” Der var næsten skam i hans stemme. Jeg smilte til ham, og lod ham fortsætte. ”Jeg kyssede hende, hun kyssede igen, og du kom ind.” Igen en pause. ”Alligevel fortsatte jeg.” Harry så ned i gulvet, og snakkede lavere. ”Så stoppede hun mig, hun ’kunne ikke’”. Hans øjne så sårede ud, og jeg fortrød lidt, jeg havde spurgt ham. ”Jeg bad om tilgivelse, men hun havde brug for tid til at komme over mig.” Jeg så ned, og mit blik vandrede langs væggen. Der lød et snøft, og Harry faldt sammen indeni. ”Hun var sammen med dig Harry. Hun havde lyst til dig!” Min stemme var trøstende og hjælpsom. ”Du knækkede hendes facade Harry!” Han så på mig. ”Niall, hun har lige råbt af os alle igen, facaden er langt fra knækket.” Men han vidste godt hvad jeg mente, han var udmærket godt klar over det. ”Den er knækket, ikke væk. Men du kan få den skubbet så langt op i røven, at hun aldrig finder den igen!” Okay, det var lige voldsomt nok, men det var sandt. ”Lov mig, du vil prøve, at ødelægge facaden.” Bad jeg. ”Tro mig, jeg har ikke tænkt mig at give op, hun betyder alt for meget.” Endelig lød hans stemme selvsikker, og jeg var ikke i tvivl om det han sagde. Hvis ikke også, at han havde en plan..

HARRYS SYNSVINKEL: Niall havde ret, facaden var knækket. Den var flækket. Det ’eneste’, der skulle til, var at skubbe den væk. Jeg vidste hvad hun ikke kunne modstå, hvad der tændte hende, WHAT MADE HER LOOSE HER MIND. Jeg kendte hende alt for godt, hendes hjerte bankede for kærlighed og omsorg. Hun havde brug for det, hun havde brug for en. Hun vidste godt, at hun langt indeni havde brug for mig, at dybt i hendes hjerte længtes hun for min kærlighed til hende. Hun vidste det, ligeså godt som alle andre. Hun turde bare ikke indrømme det. Hun var bange for virkeligheden, derfor gemte hun sig bag en stærk facade. Men presset blev for stort, og hendes følelser strømmede ud. De var så tydelige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...