You Make Me - One Direction

Nathalie er søster til den verdenskendte Niall Horan. Hun ser ham ikke som en engel, ligesom alle andre - med andre ord: Hun hader ham. Han er dog ikke den eneste i gruppen hun ikke kan holde ud, hendes eks. Harry Styles er nemlig også set som den perfekte, men i hendes øjne er han langt fra. Han knuste hendes hjerte "ved en fejl", han var hende utro. Da hun så bliver tvunget til at bo hos drengene fra One Direction, falder hele hendes verden sammen. Harry er knust over hans dumdrigstige fejl, og vil gøre alt for at hun ville tilgive ham. Nathalie har ikke lyst til at have en eneste samtale med Harry, men føler sig tiltrukket af ham... Han var den største fejltagelse hun havde gjort, hun kunne ikke få sig selv til at stole på ham igen - kunne hun?

10Likes
5Kommentarer
1412Visninger
AA

6. Cheating is not an option, it’s a choise

Cheating is not an option, it’s a choise

Han tog en kæk drejning, og førte sin varme hånd om på min ryg. Han nussede min ryg, og trak den længere op mod mine skulderblade. Hans ene finger gled ind under min BH strop, og det fik kort min krop til at skælve. Hans stemme var sukkersød og fræk i én, da han åbnede munden og snakkede. ”Du er som et stykke guf, fredags guf. Selvom man er klar over man har fået nok sukker, er du det stykke man alligevel ikke kan holde fingrene fra, det stykke man bliver nød til at sætte tænderne i.” Jeg følte mig mundlam, situationen virkede pludselig kejtet og pinlig. Der var en irriterende stilhed, men jeg vidste det var fordi han forventede, jeg sagde noget. ”Jeg kan ikke have følelser for dig Harry, du ved hvordan det gik.” Jeg kunne ikke sige det hårdt, men min stemme var bestemt heller ikke sød. Hans ansigt ændrede sig, og blev en smule såret. ”Jeg kan ikke Harry, det sårede mig, du sårede mig. Mine følelser for dig er væk, jeg er ked af det, men der er intet jeg kan gøre.” Hvorfor var jeg så sød? Jeg ville ikke være ked af det, han fortjente ikke at vide jeg var ked af det. Jeg burde ikke sige sådan noget til ham, det var min dybeste hemmelighed, jeg vidste det jo knap nok selv. Hvordan fik han mig til at røbe sådan noget? Det var som om han havde denne forbandelse over mig, der fik alle mine følelser tilbage og fortale ham alt. Jeg havde ikke lyst til, at fortælle ham noget, absolut ingenting. Alt ved ham føltes så savnet, men jeg havde ikke lyst til at savne ham.

Jeg trak mig længere væk fra ham, og hans blik så mere trist ud. ”Jeg er den skyldige, jeg er den der er allermest ked af det. Jeg ønsker af hele mit hjerte du en dag vil tilgive mig, også selvom jeg ved, det jeg gjorde var utilgiveligt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og ikke mindst med mig selv.” Hans stemme var ved at knække flere gange. ”Harry, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det er bare forkert. Kan du ikke se det?” Han rakte ud efter mine hænder der var flettet i mit skød, og tog sine hænder om mine. Det gav stød gennem hele min krop, jeg gispede lavt. Harry smilede svagt. Han havde lagt mærke til det, NEJ hvor var det grænseoverskridende! Han skulle ikke vide noget om mig, ingenting. Mine følelser var mit private, det var det jeg desperat havde prøvet at gemme væk med min facade. Hvorfor skulle han have den effekt på mig? Jeg havde lyst til, at vride mig ud af hans greb, og flytte mig længere væk fra ham, men jeg sad som plantet fast. Jeg holdt hans blik, men havde mest lyst til, at kigge væk. Det var som om en svag kvalme bevægede sig op, og jeg fik det dårligt. ”Jeg havde stolt på dig, og det havde været en fejl. Jeg kan ikke få mig selv til, at begå den samme fejl to gange.” Hans blik vandrede ned af min krop, ned på sengen, og hen af gulvet. Han prøvede langt fra, at gemme de tårer der var på vej. Uden at tænke en eneste tanke, uden at reagere på noget, opdagede jeg mig selv læne mig ind, og give ham et kram. OMG, hvor var jeg dum. Jeg gjorde det så meget sværere for mig selv at hade ham. Hans arme faldt blidt om min ryg, hans ansigt var begravet i mit hår. Jeg mærkede hans tåre ramme min hud, og løbe ned langs min hud under min oversize T-shirt. Jeg havde lyst til at tilgive ham så ubeskrivelig meget, men hvorfor skulle jeg? Han var bare flirtende og sød, han virkede så uskyldig – han var god til at virke sådan. I alles øjne var han en engel. En helt kridhvid engel, med store vinger, hans brune krøller der faldt ind over de grønne øjne, hans smil der fik gjorde alle bløde i knæene. Hvorfor var han så perfekt i deres øjne? Hvorfor virkede Niall perfekt i deres øjne? Det var de jo ikke, de sårede deres allernærmeste! Harrys snøft fik mig til at vågne op til virkelighed. Han trak mig ind til sig, og jeg tog mig selv i, at kærtegne hans ryg.

HARRYS SYNSVINKEL: Jeg vågnede, og så Nathalie ligge fredfyldt at sove ved min side. Jeg havde ufattelig meget lyst til at kærtegne hendes ansigt, men turde ikke vække hende. Hun vendte sig mod mig, og sov videre. Hun så så sød ud når hun sov. Jeg kunne ikke stå for hende, hun var så smuk. Hendes lyse hår faldt mod hendes lyse hud, hun lignede en engel. Hun havde gammelt makeup på, men utroligt nok, lå det perfekt. Hendes sorte øjenvipper blinkede en enkel gang, hendes mund faldt åben og lysten til, at kysse hende blev alt for stor. Hendes kindben var tydelige, og passede utroligt til hendes ansigt. Hendes krop var tynd og spinkel, alligevel havde hun de flotteste former. Jeg nød, at se på hende uden hendes facade. Hun gemte alt for meget bag den. Hun var så smuk, så hvorfor gemme det væk ved at være på tværs? Det var så svært at se hende som den glade og dejlige pige, hun var. Hun var så svær at læse. Min træng til, at røre hende blev frygtelig. Langsomt skubbede jeg dynen af hende, og bevægede mig tættere ind mod hende. Hendes åndedrat kunne pludselig mærkes mod mit bryst, det gav en dejlig kuldegysning gennem min krop. Jeg skubbede en tot hår væk fra hendes ansigt, og lænede mig ned mod hende, og placerede et kys på hendes læber. Hun spærrede lynhurtigt og overasket øjnene op, men strakte halsen, og kyssede mine. Det var et sødt og blødt kys. Det var alt for hurtigt overstået. Mit smil bredte sig over hele mit ansigt, men hun så væk, og rejste sig fra sengen. Hun tog en stor hættetrøje over sig, og stod i shorts og så på mig. ”Godmorgen” Sagde jeg med en træt og hæs stemme. Der gav et sæt gennem hendes krop, og hun begyndte at rødme, hvorfor vidste jeg ikke. Jeg rejste mig, og fulgte hende ud af døren, og ned i køkkenet.

Nattens handlinger gik igennem mit hoved. Det havde været så underligt, jeg anede næsten ikke hvad der var sket, det virkede urealistisk. Hun havde grædt da hun vågnede, hun havde fortsat, og ladet mig sidde tæt op af hende. Hun havde sagt mere end jeg nogensinde havde regnet med, hun ville sige til mig. Hun fortalte om alt der gik hende på. Hun havde ærligt sagt, hun savnede mig, og hun var ked af vores forhold nu. Jeg havde været trist over hendes ærlige ord, over at hun ikke kunne stole på mig igen.

Vi sad i tavshed og spiste. Niall så glad ud, nok mest fordi han blev mæt. Det undrede mig lidt, hvordan den dreng kunne spise så meget, og så stadigvæk være så spinkel. Han var sulten konstant, og han fortsatte med at hælde mad ned. Men Nathalie spiste næsten ingenting. Hun var alt for tynd og spinkel, og brude hun ikke spise ligeså meget som Niall? Hun var ikke meget for at spise, jeg vidste hun altid havde haft svært ved, at acceptere hendes vægt, også selvom hun altid havde været utrolig undervægtig. Alligevel var hun gudesmuk, og så utrolig godt ud!

Vi skulle i studiet for at indspille sange, og skrive nogle flere. Jeg håbede på at få en god dag, håbede på en masse god inspiration. Nathie skulle med, efter hun ligesom havde brugt absolut alle sine chancer og ikke kunne overholde nogen aftaler, og vi ikke kunne stole på hende. Hun sad bagerst i bilen, og havde sin normale, kedelige facade på. Hun kiggede konstant på sin mobil, det virkede ikke som om hun viste nogen interesse for andet end hende selv. Zayn sad ved hendes side, og jeg kørte. Louis kørte i bilen bag os, med Niall og Liam. ”Hey, Twitter! Det burde jeg faktisk også tjekke!” Zayns stemme var høj og han afsluttede sin sætning med et grin. Han fiskede sin mobil og af lommen, og jeg kunne se i spejlet, at han sad dybt koncentreret og stenede. Nathalies ansigt ændrede sig, og blev mere og mere koldt, hun så meget vred ud. Jeg turde ikke spørge ind til noget, men stilheden irriterede mig. I stedet startede jeg radioen, og nynnede med på sangene. Uden at lægge mærke til det, sad jeg og trommede i takt på rattet. Zayn fniste, og kiggede på mig. ”Hvad?” Sagde jeg smilende. ”Du ser bare utrolig fræk ud på dette billede… BAHA!” Hans grin var fuld af energi, og fik mig til at grine. Han vendte telefonen om mod mig, da vi var nået til at kryds. Jeg kunne ikke se mere dum ud, charmerende Harry, charmerende… Jeg smilte, hele mit ansigt lyste af glæde. Jeg elskede den følelse af at være glad, men jeg vidste ikke helt hvorfor jeg var mere glad nu, end normalt. Jeg havde det bare godt, Nathalie havde været venlig, hun var ikke på tværs. Drengene var gode til at opmuntre, de var i godt humør og Zayn kunne altid få smilet tilbage på mine læber. Zayns ansigt blev pludselig alvorligt, og han gispede højt. Min opmærksomhed vendte sig om mod ham, og han kiggede frustreret på mig. ”Hvordan kan nogen skrive så ondt..?” ”Hvad er der blevet skrevet? Om hvem?” Zayn kiggede nervøst på Nal, så på mig. ”En eller anden, Olivia, har skrevet noget dybt… ” Han gik i stå. ”Det er simpelthen for respektløst!” Hans råb var højt. Selv Nathalie skænkede ham et blik. ”Zayn, hvem er det om?” Min stemme var nervøs. ”Om Nathalie..” Hans svar kom bag på mig. ”Jamen hvad er der blevet skrevet?” Nathalie kiggede nysgerigt på Zayn, og han viste hende Tweet’en, og hun nikkede opgivende. ”Lorte fans..” Mumlede hun, ”Man vender sig til det..” Zayn så på hende, han så nærmest såret ud. ”Får du tit sådan en kommentar..?!” Hun nikkede ned mod sit skød, og virkede ligeglad. ”Nathalie Horan er bare en fed kælling, hun tror bare hun kan få alle fyrene! One Direction gider hende ikke, alle er ligeglade med hende, hun burde bare dø! Jeg hader hende!” Zayn læste irriteret op, og min mund formede sig til et ”O”, jeg blev utrolig overrasket over, at høre sådan en dødstrussel. Heldigvis blev humøret lettet hen af vejen, og vi glemte de hårde ord, vi kunne snakke om det, når vi kom hjem.

Døren blev åbnet, og jeg holdte den for Nathalie og Zayn. Nathalie trak ikke en mine, men skulede heller ikke – fremskridt. Zayn derimod, nev mig i røven, løb ind og grinte. Jeg stod tilbage og kiggede på ham ’overrasket’ med åben mund, ”Zaaayn! Ikke i offentligheden!” Han fniste, og hoppede lidt op og ned. Han var i tophumør. Mit blik vandrede hen på Nathalie, der så på Zayn. Hendes mundvig afslørede et lille smil, hun tydeligvis prøvede at gemme væk. ”ØØØØØV!” Louis’ stemme bag mig fik mig til at hoppe, jeg havde ikke hørt dem komme. ”I kom før os…!” Zayn pegede på ham og råbte ”HA HA!” Louis kiggede fjollet på ham, og kørte sine fingre igennem mine krøller, så de strittede i alle retninger.

Vi var nået ind i studiet, Nathalie sad ude i rummet ved siden af, og kiggede på sin iPhone. Jeg håbede ikke det eneste der var på hendes Twitter, var trusler som den Zayn læste. Det ville være alt for groft og ondt. Hvordan kunne folk skrive sådan? De var endda vores egne fans!

Niall sad og spillede små melodier på sin guitar. Han sad tydeligvis og prøvede, at komme op med en sang. Jeg tog min mobil frem, og kiggede igennem mine noter. Der var vildt mange forskellige ting og forskellige temaer. Stille, sad jeg og nynnede, drengene sad ved min side, nærmest i en rundkreds. De sad selv og snakkede om sange og melodier. Vi var lige startet på en ny, for få dage siden, men det var ikke langt vi havde nået. ”Oh tell me tell me tell me -” Nynnede jeg højere, så drengene hørte det. De stoppede snakken, og lyttede. ”- How to turn your love on..” ”Hm! Det lyder fedt!” Liam lød overbevisende, og Louis nikkede. Zayn tilføjede hurtigt ”You can get get anything that you want.” Niall kiggede tilfreds på ham, og nikkede. Der var lidt stilhed, inden Zayn igen sang ”Baby just shout it out, shout it out. Baby just shout it out, yeah.” Drengene sad lidt og vurderede de nye tilbud. ”Cool!” Udbrød Niall. Vi sad lidt og sang lyrics igennem igen, og skrev dem ned. Niall startede på vers nummer tre: ”Yeah, so tell me girl if every time we touch..” En tanke slog mig pludselig, og uden at tænke, fortsatte jeg ”… You get this kinda rush.” Louis sang lidt efter ”Baby say yeah, yeah, yeah.” Der var en lille pause med stilhed, inden Louis igen sang. ”If you don’t wanna take it slow. And you just wanna take me home. Baby say yeah, yeah, yeah.” En varm fornemmelse vendte sig i min mave, jeg kiggede hen mod Nathalie, der sad med blikket rettet mod os, og min mund åbnede sig. Uden varsel, sad jeg og kiggede hende direkte i øjnene, og sang videre på sangen: ”And let me kiss you..” Hendes blik ændrede sig, men hun fjernede ikke blikket fra mig.

NATHALIES SYNSVINKEL: Han sad og kiggede med de sødeste øjne, hans søde stemme gik igennem mav og ben. Mit hjerte hoppede slag over, jeg følte mine kinder blive røde, og varmen bredte sig i min krop. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere! Harry havde lige sunget mig en kærlighedssang, som de nu havde givet titlen ”Kiss you”. Det var en sang de skulle bruge på deres CD, de skulle synge den millioner af gange, og den var til mig? Arg! Hvorfor skulle han være så sød? Jeg kiggede væk, irritationen i min krop voksede, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig, som limet til stolen. Harrys øjne borrede sig ind i mig, og følte dem brænde. Jeg kunne lige se ham ud af øjenkrogen. Mine hænder begyndte at ryste, min vejrstrækning blev underlig. Hvad skete der? Jeg sukkede, men en følelse af gråd kunne høres i min stemme. Jeg havde ikke lyst til at græde, det havde jeg ikke brug for. Hvorfor skulle jeg det, i det hele taget? Utålmodigt trykkede jeg på knappen på min iPhone, og begyndte at spille Angry Birds, for at aflede deres opmærksomhed på mig. Jeg gad ikke, at det hele skulle dreje sig om mig. Jeg så Harry dreje sig, og kigge på drengene i stedet. Endnu en sang var skrevet, endnu et hit var på vej. Jeg håbede så meget, at de ikke ville få inspiration til endnu en sang, der skulle handle om mig, eller var til mig. Jeg håbede inderligt, at den måde jeg havde reageret på, var bevis på, jeg ikke gad have en lignende oplevelse. Men jeg tvivlede på jeg havde reageret særlig overbevisende. Jeg var nu mere sikker på, at Harry desperat prøvede at få mig til at reagere sådan igen, ved at lave sammen nummer: Han ville helt sikkert prøve at vinde mig tilbage med krælighedssange, fordi han vidste det virkede. Det var næsten et mareridt, fordi det brude han ikke vide, han burde ikke vide hvad der virkede på mig. Mit humør tilhørte mig, og det var mig der styrede det, lige ud over Harry. Det irriterede mig grænseløst, han skulle ikke skrive om mig, så mit hjerte hamrede alt for hårdt, og sveden stille piplede frem på min pande, og blodet kunne ses i mit ansigt.

HARRYS SYNSVINKEL: Jeg havde ikke set hende rødme i årtier, og det gjorde min dag hundrede gange bedre, end den allerede var. Jeg elskede når hun rødmede, hun så ufattelig fræk og skøn ud. Min verden føltes fantastisk, og jeg kunne kun tænke på, at få hende til at gøre det igen. Jeg savnede allerede hendes ansigtsudtryk, sådan hun pludselig blev utryg, og ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv. Mine følelser for hende skyllede ind foran mine øjne, og mit hjerte hamrede hårdt; kun for hende. ”My heart beats only for you”. Jeg havde lyst til, at synge mere for hende, mere til hende. Min hjerne tænkte hårdt, for at komme op med flere melodier og ord, der ville få hende til at reagere sådan igen.

Efter flere timer med forskellige melodier, og ord formuleringer, var vi gået i gang med endnu én. Vi sang mens jeg sad lidt i min egen verden. Min koncentration var tilbage, og jeg sang med:

”Never thought it’d hurt so bad. Getting over you-oo and (OW!) You’re giving me a heart attack, looking like you do-oo. ‘Cause you’re all I ever wanted, thought you would be the one that’s (OW!). Giving me a heart attack, getting over you-oo. “

Det var rimelig tydeligt, at det var ulykkelig kærlighed, og at den drejede sig om Nal. Hun havde knust mit hjerte, og jeg kunne ikke komme over hende. Jeg havde aldrig i mit liv drømt om, sådan en smerte, bare pga. et knust hjerte. Hun var det eneste jeg tænkte på. Hun gav mig et ”Heart Attack”, jeg følte mit hjerte smelte hver gang hun var tæt på mig, hun betød så utrolig meget. Men selvfølgelig skulle det ikke være tydeligt, jeg var knust, ingen skulle lægge mærke til det, ud over Nathalie, drengene eller mine tætteste. De kendte hele historien, de vidste hvilken situation jeg var i. Men for ikke at gøre den til en ulykkelig sang og Nathie og mig, startede den ud med ”Baby you’ve got me sick, I don’t know what I did, need to take a break and figure it out, yeah. Get your voice in my head, saying ”let’s just be friends”. Can’t believe the words came out of your mouth, yeah.”

Helt tydeligt skulle situationen ikke være. Hun slog ikke op med mig, nej, jeg ødelagde det for mig selv. Men hendes ord sad stadig i mit hoved, hendes stemme der græd, og råbte forskrækket af mig. Jeg forstod hende godt, jeg havde været et svin…

NATHALIES SYNSVINKEL: Jeg havde ret, selvfølgelig ville han have mig til at reagere sådan endnu engang, det var jo klart! Heldigvis for ham, havde det jo selvfølgelig også lykkedes… Hvorfor kunne jeg ikke styre mig selv og mine følelser? Min facade var der ikke, hvor var den når jeg havde brug for den? Han skulle ikke se mig være genert eller nervøs, glad eller ked af det. Han skulle faktisk bare kigge væk. I stedet for at få øjenkontakt med ham, og prøve at gemme mine følelser, så jeg over på Niall der sad og spillede guitar. Han smilede meget større når han spillede guitar, det var som om det var ekstra glæde. Han var Niall i en nøddeskal, når han spillede, han var helt 100 procent sig selv. Hans lyse hår, der var præcis identisk med mit, faldt ind over de blå øjne. Hans ansigt lyste, han var virkelig glad. Det varmede indeni, han betød faktisk meget for mig, jeg turde bare ikke indrømme det. Jeg følte ikke, jeg kunne tilgive ham for, at vælge drengene frem for mig, men var jeg ikke bare egoistisk? Han prøvede jo at hjælpe, han var ked af det på grund af mig, det var der mange der var. Men hvorfor? Jeg kunne umuligt være det værd, jeg var jo ondsvag og dum, det vidste alle. Jeg forstod ikke hvorfor de stadigvæk troede på det gode i mig, at de troede på mig. Jeg var et koldt, følesløst menneske, var det svært at fatte?

Jeg sad igen i min seng, med min dagbog på mit skød. Inde fra Nialls værelse var der ekstrem høj musik, det rungede gennem hele huset. Drenge var alle derinde, de hyggede sig rigtigt med drengehørm, tv og musik. Det var faktisk ret hyggeligt, at musikken overdøvede alt, det nærmest skubbede mine tanker ud af hovedet. Jeg kunne ikke høre dem, heller ikke mine følelser. Jeg sad med lukkede øjne, og smilte. Min fod trommede på sengen i takt med sangen, og jeg begyndte at synge med. Jeg havde selv en okay sangstemme, jeg kunne godt lide at synge. Jeg sang højere, det fik mig kun til at smile endnu mere. Men da en stemme jeg ikke havde troet jeg skulle høre lige foreløbig, pludselig sagde højt, for at overdøve musikken ”Du synger fandme smukt!” Åbnede jeg øjnene vidt åbent, og min mund faldt åben…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...