Red ♡ 1D [+13]

Grace Cardenas er 19 år gammel og elsker at feste. Når hun ikke fester, har hun et job som rengøringsdame på Hotel Hilton. En dag da hun gør rent på en hotellets værelser, sker der noget der ændrer hendes liv. Hun tror, at hun er alene, men da hun kommer ud på badeværelset står der en bag bruseforhænget. Og ikke bare hvem som helst. Niall Horan. De to falder i snak, på trods af den akavede situation og inden de ser sig om er Nialls bandmedlemmer kommet hjem.
Men hvad sker der, når en fra det berømte band får et godt øje til hende?
Og hvad sker der når Grace pludselig modtager trusler, der er voldsommere end normal hate? *Se trailer*

42Likes
22Kommentarer
2939Visninger
AA

5. 4. Getting drunk

 

Louis’ Synsvinkel

 

Jeg smed mig tungt på den store hotelseng fyldt med puder. Jeg havde skyndt mig ind på mit værelse for at komme væk fra drengene. Efter at de andre havde set mig og Grace kysset, havde de bombarderet mig med spørgsmål. Hvilket var klart, men jeg orkede bare ikke svare dem. Mest fordi jeg ikke kendte svarene på størstedelen af spørgsmålene.

Jeg vendte mig om på ryggen med et suk, og stirrede op i det hvide loft. Hvorfor havde jeg også kysset hende? Jeg mødte hende i går, for pokker. Sådan plejede jeg seriøst ikke at være. Vi havde bare stået og snakket, og pludselig kunne jeg kun koncentrere mig om hendes læber. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg havde gang i. Men jeg det føltes bare som om vi havde kendt hinanden meget længere tid. Næsten som om jeg kendte hende. Hvilket var mærkeligt, for tilsammen kunne det tælles på en hånd, hvor mange timer vi havde tilbragt sammen. Der var bare et eller andet over hende… Hun virkede så meget som min type. Indtil videre. Det kunne jo være, hun havde en hemmelig identitet, som hun ikke havde fortalt mig om… Det kunne være hun var agent … Eller troldmand… OMG det kunne være sejt!

Okay, stop dig selv Louis! Du ser seriøst for mange film! 

Jeg lå lidt længere tid og stirrede på loftet, mens mit hoved var fyldt af alle mulige tanker. Men det var ligesom om, jeg ikke kunne koncentrere mig særlig meget. Jeg satte mig op i sengen og kiggede rundt i værelset. De andre havde været kloge nok til at lade være med at følge efter mig. De kunne nok godt regne ud, at de ikke fik så meget ud af det, og ville nok give mig lidt tid til at tænke over det. Problemet var bare, at jeg ikke var en hat tættere på at finde ud af, hvorfor jeg havde gjort det. Og jeg ville nok aldrig finde ud af det… Bare en smule dramatisk…

Nå, men jeg besluttede i hvert fald, at jeg nok ikke fandt ud af det foreløbigt, så jeg ville finde drengene. De plejede altid at kunne få mig på andre tanker og gøre mig i godt humør. Så ville jeg bare håbe, at de havde glemt alt, hvad de så før, og ville lade være med at stille spørgsmål. Ved godt det ikke kommer til at se, men man må vel håbe...

Jeg rejste mig fra sengen og gik tværs over det store værelse. Det var faktisk ret stort i forhold til, at vi kun boede to derinde. Der var to store dobbeltsenge, en stor sofa og et fladskærms tv, så det var en slags stor stue-værelse-ting, men jeg klager ikke. Jo mere plads, jo mere er der plads til mit rod.

Jeg tog min telefon op og prøvede at ringe til dem alle sammen. Ingen af dem tog der åndsvage telefon. Hvorfor i alverden har de fået mobiltelefoner?! Det er jo nok ikke for at spille temple run, vel?! Man har en mobil for at tage den, når ens venner ringer. Det ville jeg give dem en lektion i næst gang jeg så dem!! I stedet for nytteløst at blive ved med at ringe til dem, gav jeg op.

Jeg anede virkelig ikke, hvad jeg skulle lave nu. Jeg satte mig i sofaen og prøvede at slå tiden ihjel med at se noget tv. Men der var virkelig INTET spændende. Så jeg endte med at se et program om koalabjørne. Meget random. Lige da jeg var ved at falde i søvn, over hvor kedeligt det var, blev døren åbnet. Og ind kom de 4 idioter, der ikke åbnede deres dør.

”Hvor blev i af?” skyndte jeg mig at spørge i en falsk sur tone.

”Vi var nede og få noget mad” svarede Harry grinende. ”Det er faktisk ret sent. Er du ikke sulten?” Nu da han spurgte, synes jeg faktisk min mave rumlede. ”Jooo, jeg kunne faktisk godt spise noget.” svarede jeg.

”Mens vi sad og spiste kom vi til at tale om, at vi gerne ville i byen. Så vi tænkte på, om du ville med?” spurgte Niall med forhåbning i stemmen. Man kunne virkelig se, han glædede sig. Men nu når han sagde det, synes jeg faktisk også, det var en vildt god ide. Og jeg manglede noget fest, til mit underlige humør. Så jeg skyndte mig at nikke med hovedet. Pludselig havde jeg glemt alt om, hvor sulten jeg var, og glædede mig bare til at komme ud.

 

 

                                                                                                           *****

 

 

Jeg steg ud af den gule NYC taxa, efterfulgt af Liam og Harry. Vi havde delt os i to taxaer, da man ikke rigtig kan være 5 i en taxa, så Niall og Zayn kom lidt efter os. Vi besluttede alligevel bare at gå ind. De skulle nok finde os, og ellers er der nogen, der har været så smart at opfinde mobiltelefoner.

Taxaen var parkeret ved bagindgangen, så vi skulle undgå fans. Misforstå mig ikke, vi elsker vores fans, men nogle gange har man bare ikke så meget lyst til at skrive autografer eller tage billeder.

 

Jeg åbnede den tunge metaldør ind til klubben, hvor der allerede var godt gang i festen. Mennesker stod allerede ude på dansegulvet og fyrede den af til musikken. Andre sad oppe i baren eller ved borde, hvor de drak og snakkede. Vi blev enige om at gå op og få noget og drikke til at starte med. Eller at jeg gik op og hentede noget at drikke, mens Liam og Harry fandt et bord, hvilket nok blev en mindst ligeså stor udfordring, som at jeg skulle bære 3 glas med 2 hænder. Jeg fik langsomt mast mig gennem alle de dansende mennesker på dansegulvet, for at nå hen til baren på den anden side. Jeg fik ret hurtigt øjenkontakt med bartenderen, og det så ud som om, at han genkendte mig. Han slap i hvert fald det glas, han havde i hænderne og skyndte sig over til mig. Det var en af fordelene ved at være kendt. Særbehandling. Eller nogen gange var det en fordel, andre gange vil man bare gerne være normal… Nå, men tilbage til virkeligheden… Jeg fik bestilt en øl og to rom og cola til os, hvorefter jeg fik bartenderen til at komme ned med det til os, så jeg ikke skulle balancere med det. Igen, nogle gange er særbehandling dejligt.

Jeg førte an ned mod bordet, hvor Niall og Zayn havde sluttet sig til de andre. Bartenderen satte Harrys, Liams og min drink på bordet, og sendte os et smil, hvorefter han vendte rundt på hælen og gik tilbage til hans plads i baren.

 

”Hvorfor tog du ikke noget med til os?” spurgte Niall i en utilfreds tone og satte et falsk utilfreds ansigt op.

”Jaaa, altså jeg vidste jo ikke, hvornår i kom…” undskyldte jeg, selvom det var en lorte undskyldning, når jeg jo godt vidste, at de kørte lige efter os. Det syntes Niall tydeligvis også, for han rejste sig med et utilfredst suk og spurgte Zayn, hvad han skulle have. Og så begav han sig ellers i samme retning, som jeg var kommet fra et halvt minut tidligere.

 

 

                                                                                                       ****

 

Tiden var gået hurtigt og alkoholen var også kommet hurtigt ned, så jeg var efterhånden ret fuld. Jeg stod ude på det tæt pakkede dansegulv og dansede. Da sangen der var i gang sluttede, besluttede jeg mig for at gå ud og sætte mig ved vores bord.

Jeg fik endelig mast mig igennem, alle de folk der stod omkring mig(Jeg var på en eller anden måde endt inde i midten af dansegulvet), og jeg kom hen til bordet. Liam og Zayn sad allerede derhenne, og jeg tror de havde gang i en eller anden form for drikkekonkurrence, for der stod i hvert fald en masse tomme shots glas foran dem, og de så også ret fulde ud. Jeg satte mig snublende ned ved bordet.

 

”Har du set Harry og Niall?” spurgte Liam mig.

”Altså, jeg så Harry ude på dansegulvet for omkring ti minutter siden, hvor han vist var godt fuld, men jeg har ikke set Niall, siden han kom tilbage med hans og Zayns drinks og ville ud og danse. Har i set noget til ham?” svarede jeg. Det var egentlig mærkeligt, nu jeg tænkte over det. Niall plejede aldrig at danse særlig længe af gangen, og jeg synes heller ikke, at jeg havde set ham derude.

”Nej, det har vi nemlig ikke… Måske burde vi lede efter ham??”  svarede Zayn for Liam.

”Jeg skal nok gøre det!” sagde jeg. Jeg havde alligevel ikke andet at lave. Jeg skulle nok ikke have mere at drikke, og jeg orkede ikke at danse mere.

Jeg startede med at gå op i baren. Ingen Niall. Jeg gik ud på dansegulvet. Ingen Niall. Jeg kiggede på toilettet. Ingen Niall. Så kom jeg på den geniale ide, at han nok var ude at trække lidt luft. Jeg gik ud i en slags gård, der vidst var beregnet til rygere, men dem var der ikke så mange af. Til gengæld var der en masse par, der var lige ved at begrave hinanden i mundvand. Men stadig ingen Niall.

Jeg tog cirka den tur 3 gange, indtil jeg gav op og indså at Niall nok ikke var nogle af de steder. Men hvor var han så? Han kunne da ikke bare være gået? Neej, Niall ville aldrig gå uden at sige det til en af os.

 

Jeg var endt med at sidde oppe i bare og kigge søgende ud over klubbens gæster i håb om at finde Niall. Pludselig mærkede jeg en prikke på min skulder. Jeg drejede hovedet for at se, hvem der prikkede på min skulder. Det var en pige med noget meget usædvanligt rødt hår. Det var sat op i en løs fletning, der faldt ned over hendes venstre skulder. Hun havde nogle kønne mørkebrune øjne, der var indrammet af overraskende naturlig makeup, i forhold til at hun var til fest. Af tøj havde hun en sort top, nede i nogle højtaljede sorte shorts med sådan nogle glimmer sten på. Hendes ben var forlænget af et par knaldrøde tårnhøje stilletter, matchende til hendes hår. Jeg har virkelig aldrig forstået, hvordan piger kan gå i sådan nogle.

 

”Er du ikke Louis Tomlinson?” spurgte hun. Først troede jeg, at hun var directioner, men så kom jeg til at tænke på, at hun nok ikke ville spørge, om jeg nu var den rigtige, hvis hun var directioner.

”Jo, det er jeg” svarede jeg med et skævt smil. ”Og hvad hedder du?” spurgte jeg hende halvflirtende. Kan virkelig ikke gøre for det, sådan bliver jeg altså overfor alle når jeg er fuld.

”Tara. Jeg er Graces veninde” svarede hun med et halvhjertet smil.

”Nårrh… Er Grace her også?” Spurgte jeg forhåbningsfuldt.

”Nej, men det var lidt grunden til at jeg skulle finde dig. Grace har været her, men hun stødte vist på ham Niall der også er i dit band, og de hyggede sig vist… så de tog hjem… for at fortsætte…” svarede hun akavet. Jeg må have set virkelig mærkelig ud, for det var ikke lige det jeg havde regnet med at høre, så jeg tror min kæbe faldt helt ned til jorden. Det lignede slet ikke Niall at have one night stands. Det var en ting. Noget andet var at han havde set mig kysse hende. Men på den anden side, så var jeg jo ikke forelsket i pigen eller noget, og vi kendte knap nok hinanden, sååå… men det undrede mig stadig for det lignede ikke Niall.

 

Jeg satte et smil op og sagde farvel og tak til Graces veninde, hvorefter jeg satte kursen mod bordet, hvor Liam og Zayn sad. Og nu også en meget fuld Harry. Jeg gik lidt hurtigere for at komme derover, så jeg var ligeved at snuble.

”Niall var taget i forvejen hjem, så følger vi ikke bare efter?” spurgte jeg, så snart jeg kom derover. Jeg ved ikke, hvorfor jeg løj om, hvad Niall højst sandsynligt lavede, men på en eller anden måde havde jeg bare ikke lyst til at sige det.

”Jo, det tror jeg er en god ide” svarede Zayn, som nok var den mindst berusede, men de to andre var også helt væk.

 

                                                                        ****

 

Da vi kom tilbage til hotellet, hjalp jeg Zayn med at slæbe Liam og Harry op på værelset. Det var meget besværligt at bakse rundt med to fulde drenge. Især når man selv er mere end halv beruset. Men til sidst lykkedes det at få dem ind i elevatoren og op til vores værelse. Jeg fandt mit nøglekort i baglommen(Jeg havde nemlig lært lektien og lagt det et sted, hvor jeg kunne finde det), og åbnede med besvær døren, ind til vores rodede værelse. I virkeligheden forstod jeg slet ikke, hvorfor rengøringen overhovedet gad at rydde op, når der alligevel blev rodet igen med det samme. Men det måtte de også selv om. Jeg åbnede døren helt, og straks kom der lidt liv i Harry og han spænede ud på badeværelset.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er vi i gang igen!! Mange tak, fordi i har beholdt historien på favoritliste, selvom vi har holdt en lille pause!!

Hvad sker der med Grace og Niall?? Og Louis?? Hvad håber i kommer til at ske??

Håber i kan lide kapitlet!!! 

 

xx _Asta_

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...