Red ♡ 1D [+13]

Grace Cardenas er 19 år gammel og elsker at feste. Når hun ikke fester, har hun et job som rengøringsdame på Hotel Hilton. En dag da hun gør rent på en hotellets værelser, sker der noget der ændrer hendes liv. Hun tror, at hun er alene, men da hun kommer ud på badeværelset står der en bag bruseforhænget. Og ikke bare hvem som helst. Niall Horan. De to falder i snak, på trods af den akavede situation og inden de ser sig om er Nialls bandmedlemmer kommet hjem.
Men hvad sker der, når en fra det berømte band får et godt øje til hende?
Og hvad sker der når Grace pludselig modtager trusler, der er voldsommere end normal hate? *Se trailer*

42Likes
22Kommentarer
2866Visninger
AA

3. 2. I thought you had it?

 

Louis’ Synsvinkel:

 

Jeg drejede omkring hjørnet og var ret stolt over, at jeg overhoved kunne finde tilbage til hotellet. Jeg var trodsalt i en fremmed by. Og mig og min stedsans var ikke så gode venner. Jeg gik ind af døren og ind i den kæmpe store reception. Receptionen var fyldt med marmor og guld, og man kunne sagtens se, at det var en af de fineste hoteller i New York. Det var en af de fede ting ved at være kendt. Jeg skyndte mig over til elevatoren, der var ved at lukke, og satte min fod i klemme, så døren ikke lukkede.

 

Elevatordørene åbnede igen, og jeg gik ind. Jeg anede ikke, om nogen af de andre drenge var hjemme endnu. Selvom vi var på ferie sammen, har man nogen gange brug for at lave noget sammen med andre. Zayn og Liam havde været sammen med Danielle og Perrie, Niall havde været på sightseeing(Turist-Niall) og jeg ved ikke rigtig, hvad Harry lavede. Jeg havde også bare gået lidt rundt og set byen.

Elevatoren sagde ’PLING’, og jeg trådte ud og prøvede at finde værelset. Hvis jeg ikke havde skrevet nummeret på værelset på min hånd, havde jeg nok glemt det. Det ville være typisk mig. Jeg kom ned for enden af gangen, hvor vores værelse lå, og fandt mit nøglekort frem og åbnede døren. Værelset så ud som da jeg havde forladt det, dog med en del mindre rod. Jah, vi roder bare en lille smule(meget). Inde midt i stuen stod Niall. Jeg løb hen til ham og krammede ham.

Først nu gik det op for mig, at der stod en pige og gloede på mig. Hun var egentlig ret køn. Noget mørkeblond hår, med sådan noget pink noget i spidserne. Høje kindben og nogle flotte isblå øjne der var omringet af noget eyeliner og mascara. Nogle få utydelige fregner sad over næseryggen, og på læberne havde hun lidt lipgloss. Hun lignede faktisk rimelig meget min type. Hun havde en hvid skjorte-agtig ting på og nogle pink gummihandsker. Det gik op for mig, at det nok var rengøringsdamen.

”Øh halløj” sagde jeg og lavede en slags indviklet akavet vink. Ja, jeg har altså ret nemt ved at være akavet… Okay, jeg blev altså nødt til at tage mig sammen!

”Jeg hedder Louis. Louis Tomlinson.” Jeg rakte hånden frem, og hun tog den tøvede. ”Grace. Grace Cardenas.” Hun slap min hånd. Akavet stilhed.

”Nå, jeg bliver nok nød til at komme videre med rengøringen” sagde hun og gik ud mod badeværelset med favnen fuld af rengøringsting.

Jeg kiggede over på Niall. ”Hvornår kom du hjem?” spurgte jeg, mens jeg smed mig i sofaen.

”For en times tid siden, tror jeg” svarede han og smed sig i den anden sofa ligesom mig. Han tog dog hurtigt en hånd ned til det nederste af hans ryg, mens han sagde

”AV FOR HELEVEDE!”. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, for det så, så komisk ud.

”Hvad nu?” grinede jeg. Jeg prøvede at lyde medfølende, men jeg tror ikke, det gik så godt.

”Det er IKKE sjovt! Jeg faldt på badeværelset og det gjorde helt vildt ondt, så lad vær’ med at grin” Han lavede et fornærmet ansigt, men jeg kendte ham godt nok til at vide, at det var for sjov, så jeg grinte bare videre.

”Det er også kun dig, der er så klodset.” grinte jeg.

”Det er ikke engang det værste… Jeg var i bad og så kom Grace lige pludselig ind, og jeg faldt og…” resten blev til en utydelig mumlen, men jeg var ligeglad. Jeg havde hørt nok til at være flad af grin. Mens jeg grinede kom Grace ud fra badeværelset, og sagde at hun var færdig med at gøre rent. Hun tog sine ting, og vi vinkede til hende. ”Husk det nu. Du så ikke noget” råbte Niall efter hende. Hun fnisede og nikkede.

 

                                                                           ***

                                

*BIP BIP BIP* lyden blev bare ved og ved. Jeg vendte mig irriteret om på siden for at se, hvad der havde vækket mig. Jeg nåede lige at vende mig om til at se min elskede telefon falde på gulvet. Jeg havde sat en alarm til klokken 7, og når en alarm ringede på en iPhone, begyndte den at vibrere, og min telefon havde ligesom lagt på det yderste af bordet, sååååå. Nå, men jeg skulle altså op. Jeg prøvede at sætte mig op, men det var som om, jeg var lænket til sengen.

Da jeg efter nogle minutters tid fik sat mig op, skyllede en forfærdelig hovedpine ind over mig. Det føltes som om tusindvis af minearbejdere hamrede løs i mit hoved. Jeg havde de sygeste tømmermænd, og jeg havde ikke fået sovet så meget. Men alligevel skulle jeg op, så vi kunne komme til interview. Selvom vi havde ferie. Men det er det, der hører med til jobbet. Og desuden gør vi det gerne for vores fantastiske fans. Jeg slæbte mig ud på badeværelset og begyndte at gøre mig klar. Jeg tror ikke, de andre var vågne. Liam, Zayn og Harry kom hjem ikke så lang tid efter os, og vi var ved at være sulte, så vi gik ud og spiste. Og det førte til, at vi på en eller anden måde endte på et diskotek… Jeg kan ikke rigtigt huske, hvis ide det var, og hvorfor vi syntes, at det var en god ide. Men det var i hvert fald endt med, at klokken var omkring 4, da vi kom hjem, så jeg forstod godt, hvis de andre ikke var vågnet. Jeg var knap nok selv vågen, og jeg havde allermest lyst til at smide mig i min seng igen. Men det kunne jeg ikke, så i stedet besluttede jeg at være irriterende og vække de andre.

 

Vi var kommet hjem fra interviewet. Jeg var ikke den eneste, der havde haft tømmermænd, men det var ligesom om, de var forduftet undervejs i interviewet, så nu var vi ligeså energifyldte som altid. Vi tog elevatoren op og gik hen til døren, hvor vi stoppede op. Liam kiggede på Zayn. ”Zayn, skal du ikke låse op?” spurgte han. Zayn kiggede forvirret på ham. ”Det er Harry, der har nøglen?” Sagde han. ”Hvad? Jeg troede Niall tog nøglen?” sagde Harry og holdt beskyttende armene op for sig. ”Okay” brød jeg ind ”er der nogen, der har nøglen? Jeg skal virkelig tisse!” Vi kiggede alle spørgende på hinanden. Til sidst kiggede Niall på mig med bedende ansigt. Åhhh nej nej nej. Jeg kunne se, hvor det her endte.

”Louiiiiiiiiiiis” begyndte han.

”NEJ”

”Vil du ikke nok gå ned i receptionen og hente en med et nøglekort?”

”NEJ”

”Please?”

”Og du kan jo låne toilettet nede i receptionen” indskød Liam.

De kiggede alle på mig.

”Okay så” Jeg orkede ikke at diskutere og jeg skulle desuden virkelig tisse.

Det var kun derfor jeg gav mig. Ikke fordi de overtalte mig! Jeg småløb tilbage til elevatoren og tog den ned til receptionen. Jeg skyndte mig over mod toilettet og fik ordnet, hvad jeg nu skulle, og fortsatte over mod skranken. Problemet var bare, at der ikke stod nogen bag ved den. Jeg prøvede at finde den der klokke dims, der altid er. Mens jeg kiggede fortabt efter den, mærkede jeg, en der prikkede mig på skulderen. Jeg drejede lynhurtigt rundt.

”Kan jeg hjælpe dig med noget?” Foran mig stod hende rengøringspigen fra i går. Hvad var det nu lige hun hed? Gerda? Gabriella? Gert?

”Øh ja… Vi har sådan lidt glemt vores nøglekort på hotelværelset..” sagde jeg og kløede mig akavet i nakken.

Hun kom med et lille grin. ”Det var da nok ærgerligt” svarede hun flabet. ”Ej vil du ikke nok hjælpe os? Be’ om” Jeg prøvede, at lave de største hundeøjne jeg kunne, men jeg tror det må have set sjovt ud, for hun begyndte bare at grine.

”Okay så” sagde hun opgivende ”Så kom”

Jeg fulgte efter hende hen mod elevatoren. Jeg kom i tanke om, at jeg nok burde spørge om hendes navn. Igen…

”Hvad var det nu lige du hed?” spurgte jeg.

”Grace” svarede hun. ”Det er da ogs’ rigtigt” mumlede jeg.

Jeg trykkede på knappen ’12’ op mod vores etage. Elevatoren satte i gang, og efter meget kort tid stoppede den igen. Vi var her da ikke allerede? Der gik nogle sekunder uden elevator dørene var åbnet, gik det op for mig, hvad der var sket. For søren da.

”Grace, jeg tror elevatoren sidder fast.” sagde jeg langsomt. 

 

 

Nialls synsvinkel:

 

 

”Hvor bliver Louis af?” spurgte Liam utålmodigt og kiggede for femte gang på sit armbåndsur. Liam holdt altid sine aftaler til punkt og pasta.

Vi sad i en lille rød sofa i hotellets lobby. Sofaen var så lille, at vores ben rørte hinandens. Zayn kørte sin hånd igennem sit hår utallige gange. Han blev altid nervøs, når han var ude i det offentlige rum. Harry skævede irriteret til ham og rykkede sig en smule, så Zayn ikke ramte ham i hovedet med sin ticks-ramte arm. Lobbyens vægge var guldfarvede med store malerier. Vi sad til venstre i et lille sofahjørne og kiggede over mod en gylden reception, der skinnede af for meget Ajax.

”Er jeg den eneste, der er sulten?” spurgte jeg og lagde ulykkeligt min hånd på min mave.

Zayn fnes, imens Liam klappede mig trøstende på skulderen.

”Nu ringer jeg altså. Vi har ventet på Louis og det nøglekort i snart et kvarter…” sagde Harry og undveg endnu en af Zayns armbevægelser.

Han trak sin telefon op ad lommen og tastede Louis nummer ind. Hans fingre bankede utålmodigt på telefonen for til sidst at trykke på højtaler.

”Hey, det er Ha…” Han blev afbrudt af en temmelig desperat stemme:

”Vi sidder fast i elevatoren. I må få fat i nogen, der kan hjælpe os ud,” sagde Louis med overdrevne tydelige ord.

”Vi?” spurgte Harry og hævede drillende øjenbrynene og begyndte at lave kysselyde. Liam og Zayn rettede deres bebrejdende blikke mod ham. Harry løftede hænder til en forsvarsposition og grinede:

”Undskyld, undskyld.”

Liam ignorerede hans grin.

”Vi får fat i nogen. Hvor mange er I?” spurgte Zayn alvorligt.

”to – mig og hende rengøringspigen, Grace.” Zayn, Harry og Liams ansigt drejede sig straks mod mit. Jeg blev rødt som tomatpuré.

”Hvad?” spurgte jeg og krøb i forsvarsposition.

Harry grinede af den ynkelige, røde farve, der ulmede under min hud.

”Slap af Niall. Du konkurrerer jo med Taylor Swifts læbestift,” sagde Zayn. Nu var det Harrys tur til at blive rød i hovedet.

”Jorden kalder Niall, Zayn og Harry. Louis sidder fanget i en elevator,” sagde Liam, og hans alvorlige blik mødte vores. Vi blev øjeblikkeligt stille.

”Vi får fat i nogen, Louis. Vi ses,” sagde Harry med bekymrede rynker i panden.

Stilheden sænkede sig ned over den røde sofa.

”Kan man dø, hvis man sidder fast i en elevator?” spurgte jeg pludselig.

”Ja… Hvis de ikke kan få passagererne ud igen…” sagde Liam tøvende…

Harry åbnede munden til at forfærdet ”o”.

Jeg mærkede langsomt, hvordan panikken krøb ind og prikkede i min hals. Jeg fik brækfornemmelser.

”Vi må tilkalde hjælp!” sagde jeg febrilsk…

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

OMG 18 FAVORITLISTER?! Vi er helt vildt glade for, at i gider at læse vores movella!!

Nå, så kom andet kapitel! Hvad synes i? Hvad tror i der kommer til at ske? 

// _Asta_

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...