Red ♡ 1D [+13]

Grace Cardenas er 19 år gammel og elsker at feste. Når hun ikke fester, har hun et job som rengøringsdame på Hotel Hilton. En dag da hun gør rent på en hotellets værelser, sker der noget der ændrer hendes liv. Hun tror, at hun er alene, men da hun kommer ud på badeværelset står der en bag bruseforhænget. Og ikke bare hvem som helst. Niall Horan. De to falder i snak, på trods af den akavede situation og inden de ser sig om er Nialls bandmedlemmer kommet hjem.
Men hvad sker der, når en fra det berømte band får et godt øje til hende?
Og hvad sker der når Grace pludselig modtager trusler, der er voldsommere end normal hate? *Se trailer*

42Likes
22Kommentarer
2851Visninger
AA

11. 10. Are you okay?

Louis’ POV:

 

”Hvordan kan de få sig selv til at sige sådan noget?!” udbrød jeg frustreret og rakte Niall hans mobil igen.

 

Vi sad i sofaerne og slappede af, efter vi havde været ude og se Ground Zero. Vi var alle ret trætte, for vi havde stået ret tidligt op, så der ikke var så mange mennekser, når vi var der. Vi var taget hjem omkring 11-tiden, da vi havde set det hele, og der begyndte at komme flere mennesker. Og nu sad vi som sagt bare og slappede af med vores mobiler, fordi ingen af os rigtigt orkede at lave mere idag. Jeg tror vi alle sad på twitter. Når man ikke havde noget at lave, var twitter det bedste. Man kunne virkelig gøre fans glade ved at følge dem eller svare dem. Og så var det ret underholdene og se alle deres vildt mærkelige tweets de sendte, som de ikke troede vi så. Liam havde endda engang oprettet en tumblr. Men han havde hurtigt slettet den da det gik op for os, hvad der rent faktisk lå på tumblr. Det var ret uhyggeligt.

 

”Jeg forstår det virkelig heller ikke!” svarede Niall på mit udbrud ”Det er jo ondt! De kalder sig fans, men alligevel respekterer de ikke vores ”forhold”!” Han sagde det sidste i gåseøjne, for teoretisk set var der jo ikke noget forhold, men vi havde udtrykkeligt fået af vide fra vores mangement, at vi ikke måtte skrive, at det var mig, og ikke Niall, Grace havde været sammen med. Det var totalt åndssvagt, og jeg hadede, at vi på en måde skulle lyve for vores fans. Men på den anden side, så fortjente de det næsten heller ikke når de opførte sig sådan! Jeg ved godt, at det var langt fra alle, og jeg havde også set alle de søde tweets, hvor de skrev at de respekterede det, og var glade for at Niall havde fundet sin ’prinsesse’. Men de tweets gjorde næsten det hele værre, for jeg fik det virkelig dårligt over, at jeg ikke bare kunne svare: ”Grace og Niall dater ikke!!! Det er mig, hun har været sammen med!!!”. Jeg havde så mange gange bare haft lyst til at skrive det, men jeg har ikke gjort det, for mangement ville flippe.

 

Nialls mentions var eksploderet her over de sidste dage, efter rygterne om ham og Grace var begyndt at komme. Man kunne også se det tog på ham med al den hate, for Niall var nok den der hadede det mest af os, og også den det ramte hårdest. Men denne her gang tog han det ikke så hårdt, som han havde gjort før. Han var mere bekymret for Grace. Han fik jo trods alt også nogle søde tweets, og heldigvis var Niall et så positivt mennekse at han kunne fokusere på det. Men Grace fik intet positivt. Og vi kendte hende ikke helt godt nok til at vide, hvor hårdt hun tog det. Jeg havde mange gange tænkt på, at finde hende og spørge hende, hvordan hun havde, men jeg havde ikke fået det gjort endnu.

 

”Prøv at se det her” sagde Zayn, der åbenbart også sad og læste noget af al haten, og rakte mig hans mobil.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------NiallisMINE: @ZaynMalik Babe… will you kill @Grace_Cardenas for me? #KillGrace

 

Jeg læste det om og om. Hvordan kunne man være så ond? De kendte hende jo ikke engang?

Det blev for meget, og jeg besluttede mig for at finde Grace. Jeg blev nød til at finde ud af, om hun var okay. Jeg rejste mig og gik hurtigt ud og fandt mine sko.

“Hvor skal du hen?” spurgte Harry bekymret.

“Jeg bliver nød til at finde Grace og høre, hvordan hun har det med alt det her.” svarede jeg, mens jeg åbnede døren og stormede ud. Nu skulle jeg bare finde hende. Jeg havde ingen ide om, hvor hun kunne være. Jeg stod på et af New Yorks større hoteller, og skulle finde en rengøringsdame, der højst sandsyneligt var igang med at gøre rent på et af hotellets ca. 500 værelser. Jeg måtte virkelig håbe heldet var med mig.

 

                                                                         ***

 

Jeg kiggede på en etage af gangen. Da jeg kom til næst øverste etage, var jeg lige ved at give op. Det var som at lede efter en nål i en høstak. Men lige da jeg skulle til at trykke på døren til elevatoren, syntes jeg, at jeg hørte nogen nynne. Jeg gik lidt tættere på der, hvor lyden kom fra, og da jeg drejede om hjørnet, kunne jeg se en rengøringvogn. Jeg gik forsigtigt hen mod døråbningen, for at tjekke hvem det var. Jeg kunne ikke undertrykke et grin over synet der mødte mig. Inde på værelset var Grace. Hun dansede rundt over det hele, med hovedtelefoner, mens hun nynnede med til sangen hun hørte. Det så ret komisk ud. Jeg stod og betragtede hende lidt, indtil hun drejede rundt, og opdagede at jeg stod og lænede mig op af dørkarmen. Lynhurtigt fik hun slukket sin musik, men hun udbrød et halvforagtet: “LOUIS”, men jeg tog det ikke så tungt, for hun sagde det med et skævt smil spillende om læberne.

“Det er mit navn, slid det ikke op” svarede jeg flabet. Hun rullede bare med øjnene og lagde sine arme over kors.

“Er der ellers nogen grund til at du forstyrrer mit arbejde, eller ville du bare være irreterende?” svarede hun igen. Jeg kom i tanke om, hvorfor jeg havde ledt det her gigantiske hotel igennem, for at finde hende. Jeg rømmede mig og prøvede at se lidt mere seriøs ud.

“Jeg ville egentlig finde dig, for at spørge, hvordan du havde det?” spurgte jeg

Hun så lidt forvirret ud inden hun smilede og sagde: “Jeg har det fint, tak”

Jeg sukkede. ”Mit spørgsmål var faktisk ikke helt færdigt. Jeg ville have spurgt dig, hvordan du havde det med alt det hate, du får på twitter.”

Jeg kunne se, hun stivnede. Det smil hun før havde haft forsvandt. Hun kiggede hårdt på mig og sagde: ”Jeg ved ikke, hvad du taler om”

”Hold nu op” sagde jeg træt ”Jeg kan se på dig, at du udmærket godt ved, hvad jeg taler om!” Jeg tror, hun droppede det dårlige forsvar.

”Og hvad så, hvis jeg gør? Jeg er da ligeglad med, hvad de skriver” prøvede hun igen, men jeg kunne se at hendes blik begyndte at flygte, og jeg kunne se at hun løj.

”Er du helt sikker på, at du er ligeglad? Det er nogle ret onde ting, de skriver.” Jeg prøvede at stikke lidt til hende, for at få en reaktion, og det lykkeds vidst også i den grad.

”Jeg kan bare ikke klare det, de hader mig så meget. Og de tror noget som ikke er sandt.” hulkede hun pludselig højt. Jeg skyndte mig hen og omfavne hende, og begyndte at sige beroligende ting, mens hun græd. 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Heeeey <3

Ved godt kapitlet er lidt kort, men der kommer meget snart mere.

Håber i kan lide det, og tak fordi i gider læse med!!

 

xx _Asta_

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...