Talent

Forstil dig alle blik rettede imod dig, det her er din støreste drøm, men har du talent nok til at få den opfyldt

0Likes
0Kommentarer
183Visninger

1. Talent

Mit hjerte det banker, jeg har kæmpede så hårdt for at være her, det er min allere støreste drøm, men er jeg stærk nok til at klare det.                                                                                                                                                                                                 Jeg er så bange, bange for at få et nej, blive udmyget, alt er på spil her, min værdighed, min drøm, meningen her i mit liv.     Ja nogle ville bare sige at det er en sang konkurrence, men det er mere for mig. Jeg er med i x-factor, X-factor er det her virkelig, ja det er, jeg skal ind og synge for dommerne lige om lidt, jeg kan ikke fatte det, jeg er så nevøs, at hvis jeg skulle være helt ærlig, så kunne jeg tisse i buskerne.  Ind og synge for Anne Linnet, Ida Corr og ikke mindst Thomas Blachman, kæmpe store stjerner, jeg føler mig lige som en lille bitte myrer i forhold til dem.

 Å nej jeg føler mig meget dårlig tilpas, jeg kan ikke det her, det er for meget, jeg må væk, hjælp mig.                                  Værten Signe Molde begynder at stille mig spørgsmål, om jeg kan synge, om jeg tro at jeg kan vinde X-factor.  Jeg svar bare ja og prøver at virke selvsikker, men hvor ved jeg det fra, min far har hele mit liv sagt at jeg duer ikke til noget, hvad nu hvis han har ret og jeg lige om lidt så gå ud på scene og gør mig til grin foran flere tusinde mennesker.                     Jeg må væk, jeg kan ikke klare det, min ben de ryster, mit hjerte banker løs som om det ikke ville stoppe igen og mit hoved kør rundt, imens jeg føler som om jeg skal kaste op.   

" Held og lykke" siger Signe Molde med et opmuntrede smil og viser mig døren.                                                                          Jeg tager en dyb ind åndning og prøver at huske på hvorfor jeg er her, min drøm, min glæde ved at syng og ikke mindst mit håb om at vise en alcoholiker far at han tager fejl, jeg duer til noget, det her min skæbne.                                                 Det er mørk i salen da jeg træder ind på den store scene, flere mennesker sidder på deres sæder og kigger på mig.  Kun mig Anne Jensen, venter på at jeg skal fejle, men det er ikke dem, jeg er mest nevøs, nej men mere dommerne, de mennesker som ved bedst om musik, jeg er så bange for at skuffe dem.                                                      Ida Corr spørger stille og flink hvad jeg hedder og hvad jeg vil synge.                                                                                                Jeg svar hende stille med nevøs stemme "Jeg hedder Anne Jensen og jeg vil synge en sang, jeg selv har skrevet"                                                                                                                                                                                                                Jeg arbejdede længe på denne her sang, den betyder virkelig meget for mig, den fortæller de følelser der ligger dyb i mig, det følelser som jeg ikke kan få ud på andre måder, end ved at synge, det er jo grunden til jeg elsker det så meget.                                                                                                                                                                                                      "Nåh lad os høre hvad du kan" svarede Blachman utålmodig, å nej han er ikke i så et godt humør.                                          Jeg nikker, prøver at samlede mig selv, imens jeg spiller på min getar, u plis lad mig ikke glemme teksten.                     Jeg starter stille ud, prøver at forstille mig elskede mor foran mig, end de forventningsfulde dommer.                                       

love is a ocean, deep is the darkness......                                                                                                                                               I drown, when you are not with me, help me, just hold my hand......                                                                                       save me........ Just save me, hold my hand.                                                                                                                                        Just hold my hand, hold my hand Throught pain and darkness.....                                                                                              Jeg gav virkelig alt min kræft, jeg kunne tænke på frygt nu, kun ønskede om at min mor ville være her sammen med mig og holde min hånd og gå igennem det hele med ham.                                                                                                                 Folk begynder at klappe og dommerne smiler til mig, ingen grin, kun smil på deres læber, de kan lide mig, jeg har aldrig følt mig så hel og lykkelig før, nogle kan lide mig.                                                                                                                               Jeg synger sidst sætning i min sang og venter på dommen.                                                                                                           Jeg hør slet ikke hvad Anne linnet siger til mig, så nevøs er jeg, dog hør jeg det klare ja, det klare ja fra også Ida og Blachman.                                                                                                                                                                                                    Jeg kan ikke fatte det, jeg kan ikke tro det , jeg hopper og skriger, jeg er så lykkelig, min drøm er opfyldt, jeg er vider i x-factor, mig, mig, jeg kan synge og folk kan lide det, tag den far.                                                                                                        Nu må jeg så bare kæmpe mere for at vinde, en ting er bare sikker, jeg tro på jeg kan vinde det her, jeg kan godt......... 

                                                                                 Slutning/ the end                                                      

           

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...