Can I? {1D}

Dina er navnet på en pige. Som var blevet knust.
Hun ville bare gerne finde ham igen og blive lykkelige.
En dag da hun venter i lufthaven på sit fly, mødre hun en halv høj blond fyr, med det pæneste øjne hun nogle siden havde set. Og sjovt nok skal de med samme fly og bo på samme hotel. Den blonde fyr hun mødre viser sig og være Niall Horan fra One Direction, som ville lære hende bedre og kende end bare 'Pigen fra Lufthaven' men går Dina med til det? Og hvorfor skulle de bo på samme hotel? Kan Dina klade og blive forelsket igen?

6Likes
2Kommentarer
908Visninger
AA

6. Give Me A Second Chance.

 

Dina's Synsvinkel.

 

Jeg havde regnet ud hvem det var jeg havde sex med, den aften hvor jeg blev fuld. Men min togtur gik da meget godt, og nu lå jeg i min seng det havde jeg gjort hele aften da jeg kom hjem... Okay, jeg kom hjem da det stadige var dag, men jeg lå bare i sengen. Jeg hadet mig selv, hvordan kunne jeg sidde i mine enge tanker, når jeg var sammen med Niall? Han er sikkert sur på mig, for han har ikke skrevet. Så ja, han var sur. Og det kunne jeg altså ikke klare.

Jeg er ikke glad for og indrømme det, men jeg er forelsket i Niall, derfor tog det hårdt på mig igår, da jeg opdagede Niall var væk. Jeg havde lyst til at græde hele dagen i går og nu, men det gjorde jeg bare ikke. For jeg vidste kom der en tåre, kom der mange flere og jeg kunne ikke holde styr på dem. Og var helt ude af den, for jeg var blevet forelsket i fucking berømthed her. Og denne her forelsket var den samme med ham den anden jeg var forelsket. Og jeg hørt at man ikke forelsket sig på samme måde to gange. Men det var så løgn... Eller lige i mit tilfælde. Jeg hørt min mobil ringe. Jeg rejste mig og kiggede lidt på det nummer der stod. Det var Niall. Jeg tog den.

"Hey" Jeg kunne nemt høre på min stemme at jeg var usikker og knust. Men sådan ville jeg ikke vise mig overfor Niall. For så fik jeg bare endnu skyldføles og jeg ved ikke hvorfor, men sådan var det bare.

"Blåbær!" Jeg kunne tydelige høre det IKKE var Niall, men Louis. Han lyd ikke som ham selv, mon der var sket noget?

"Hey Louis" Jeg havde lyst til at æde mig fed i is og tude.

"Blåbær, du bliver nød til at komme-"

"Nej! Hvorfor skulle jeg komme?" Hvad gik der af mig? Var jeg såret så meget? Det er sket før, men igen? Nej.

"Jamen... Niall har låst sig inde på sit værelse og ingen af os kan komme ind til ham. Han er sønner knust!"

Jeg kunne høre den alvorlig tone i hans stemme, det var ikke till at tag fejl af. Niall havde faktisk låst sig inde på sit værelse. Men hvorfor skulle han det? Det var ikke han der knust... Eller okay, det sagde Louis godt nok. Men lige frem og havde låst sig inde på værelset er måske lidt for meget overdrives... Vent, jeg sku da selv låst inde.

"Louis... Jeg kan ikke komme. Niall er rangse på mig, jeg gik"

"Gik du!? Så forstår jeg bedre"

"Ja, ja. Men jeg kan ikke bare tag hen til ham og lade som inte er sket" Det kunne jeg godt, men jeg ville få det dårligere med mig selv, end jeg havde forvejen. Men jeg ønsker virkelige ikke og få Niall ned alt det her shit.

"Vær klar om 10 minutter" Og så lagde han på. Hvad fanden havde den knægt gang i?

Nå, jeg fandt nogle af mine meget mørke lilla bukser, jeg tog bare en af mine mange t-shit, med alt muligt skrift på, jeg fandt en lille trøje, for jeg tro ikke jeg kom lige forløblige efter 30 minutter eller noget, så jeg var godt forberedt. Eller sådan da. Jeg satte bare mit hår op i en ret fucket knol, hvis jeg selv skal sige det, lidet det bollehår jeg havde sat op, men det så ret fedt ud til resten af tøjet. Jeg så jeg havde make-up sidden alle steder i hele hovedet! Jeg løb ud på badeværelset og fjernede det, jeg tog meget lidt mascara på og noget pudder og tænkt at det så nogle lunden ud. Jeg skulle hjem til verdens rigeste mennesker.... Eller jo, men de havde set mig en gang noget mærkeligt tøj, så hvorfor ikke igen? Jeg hørt det ringede på døren, jeg gik ud og låste op, i det samme kunne jeg mærke nogle arme omkring mig, så jeg gættede på at det måtte være Louis.

"Blåbær!" Han krammede mig og jeg krammede tilbage, "Hej, Louis" han træk sig væk fra krammet og tog min hånd og gik ud af mit værelset, han lukkede døren i og næsten halv løb ned af alle trapperne, jeg var ved og flade flere gange. Jeg kom sikkert ned til hans bil og jeg satte mig, og så kørt vi ellers bare hjem til dem. Der var en akavet stilhed  i bilen. Jeg havde lyst til at brøde den med en eller anden mærkelige ting. Men ikke denne gang.

 

 

**********************************************

 

Jeg kom hjem til drengen, jeg fik et kram af dem alle og da jeg fik et kram af Liam og Harry, kunne jeg mærke noget genkende ved dem, noget jeg havde oplevede før. Kan jeg havde haft sex med en af dem?

Ja, det stemmer.

Og du ville ikke sige noget?

Nej, du skulle selv finde ud af det.

Jamen, tak tak!

Selv tak!

"Dina?" Den stemme skær igennem mine tanker, jeg kiggede over på personen og kunne høre det var Zayn eller også var det Liam, en af dem. "Ja?" jeg kunne godt selv høre jeg ikke lyd så glad, men der er en god grund til det. Jeg havde få meget og tænke på og den eneste drenge i hele det her hus, som jeg stoler på var Niall. Niall, bare hans navn fik mig til og føle mig dårlig til pas og det siger måske lidt om at jeg var blevet knust. Og ude af det blå kunne jeg høre fodtrin og jeg genkendte de fortrin, det var Niall's. Jeg snak den klump jeg havde i halsen, jeg var bange for og møde ham. Virkelige, han måtte hade mig. Og endelige kom han til synde og han stivede det kunne jeg se og jeg fik ondt af ham. Han havde set mig. Alle drenge kiggede på spændt på os og jeg var ved at bryde sammen.

"Dina? Hvad laver du her?" Hans stemme og hans øjne mødte mine, jeg var ved at gå i panik. Jeg skulle svære ham, men jeg kunne ikke sige noget, der kom ingen ord af min mund. Jeg var gået kold, meget kold. Jeg kunne ikke sige noget. Eller jo, men jeg havde fået kolde fodder. Jeg kunne se han spændt ventede på mit svar. "Spørg Louis" Det røg bare ud af munden på mig, jeg var i panik. Stor panik.

Jeg kunne høre han sukkede, hvilket fik mig til og fælde en tåre, men jeg fik den hurtigt tørret væk igen. De skulle ikke se mig græde. Selvom det nok for sent, for jeg kunne se Niall blev nervøs. Drengen havde rejst sig, så nu hang jeg på. Ikke på nogle dårlig måde. Men nu ville altid gå op i flammer. Blokstavligtalt for hans øjne, var blanke, hvis jeg fik ham til tude, ville jeg aldige kunne tilgive mig selv. Aldige nogle siden.

"Dina, hvorfor gik du?" Han var træt. Jeg kunne høre det, han gad slet ikke det her.

"Ja, hvorfor tro du? Du var væk?"

"Jeg sagde jeg var gået ud for at tale med Zayn! Det er ikke min skyld du sad i dine enge tanker og ikke hørt hvad jeg sagde!" Han var sur, meget sur.

"Undskyld, men jeg tænkt faktisk på noget meget vigtigt!" Jeg var også selv begyndt og blive sur og det ville jeg ikke blive sur på Niall.

"Så som hvad? Hvem du gå kneber med til højre og til venstre!?" Nej, det sagde han bare ikke. Jeg vidste godt selv jeg havde vært i seng med Liam eller Harry, men skulle han bringe det på banden?

"Jeg kneber ikke til højre og venter! Du ved slet ikke hvad der er sket!" Jeg kunne se han blev sur, meget sur på mig. Men det var fandem ham der havde brat det på banden. Så skulle han ikke se så... Overraskede ud!

"Nå, ved jeg ikke? Det ved jeg snart ikke! Liam og Harry har ved fået en tur!" Nej, det sagde han ikke! Jeg gik over til ham, og før jeg vidste af det, havde jeg givet han en lussing, for hans kind var ildrød og min hånd gjorde ondt. Jeg havde tåre ned af øjne. Jeg kunne let se hans ansigt som blev forvandlet til skuffelse og sorg. Men han skulle nødelige snakke. Han havde fucking fornærmet mig!

"Farvel Niall" Og med de ord skred jeg fra ham, jeg gik ud døren. Både Louis og Zayn kom løbene efter mig, jeg var gået sammen, jeg havde sat mig et mærkelige sted, hvor de fandt mig, de havde nok følget efter mig. Jeg kunne mærke der blev lagt en arm om mig, "Dina, har du en venide eller noget du kan overnatte hos?" Jeg kunne høre Zayn's stemme, den var blød og omsorgfuld, jeg nikkede, jeg fik hivet min mobil og af lommen og skrev til Jule og hun komme og hente mig, hvilket hun ikke kunne, for hendes kæreste var blevet syg, jeg forklare dem hvorfor. Jeg skulle til og sige noget, men det kunne jeg ikke da jeg mærke to arme på min rug og under mine knæ, det var Louis "Blåbær, du kan sove hjemme hos mig, samme med Zayn" han satte mig ind i en bil, det var nok hans. Men det var Zayn der havde sat sig ind bad rettet og Louis omme bag i ved siden af mig. Han havde en arm om mig for og trøste mig.

Men lige meget hvad Louis gjorde eller sagde fik det mig ikke i bedre humør. For var såret og jeg havde gjort Niall ondt. Og kunne jeg tilgive mig selv? Nej, på ingen måde. Jeg er sten sikker på han aldige ville ha noget og gøre med mig igen, men jeg ville gerne havde noget med ham og gøre, for jeg elsker ham. Men elsker han mig?

Jeg fik et chok da Zayn's mobil ringede, han gav den til Louis, for han måtte jo ikke tag den når han kørt bil.

"Louis"

"Louis? Hvor er Dina?" Jeg kunne høre det var Niall og jeg blev bange. Meget bange.

"Hun er sammen med min og Zayn, hvorfor?"

"Jeg bliver nød til og sige undskyld til hende" Ville han sige undskyld? Ja, det må han nok sige!

"N-" Han kiggede hurtigt på mig og Zayn kiggede på ham i bagspejlet, jeg kunne se han kiggede tilbage på Zayn, men Zayn kiggede på vejen og kørt.

"Hør, du skulle havde tænkt dig om, okay?"
"Jeg ved det. Men det hele flyv ud af munden på mig"

"Men-"

"Louis, jeg har fået hende til og græde to gange nu og jeg har det forfærkelige med mig selv, jeg må sige undskyld til hende og bede om en ny chance hos hende... Please Louis!" Jeg kunne høre alt det Niall sagde og jeg fik tåre i øjne, men jeg holdt dem inde. Hvis han virkelige havde det på den måde, måtte der være en forklarering på det hele.

Jeg vidste ikke Niall havde det på den måde, men hvis han havde det på den måde, hvorfor i helvede var han sådan overfor mig?

Fordi du skred fra ham?

Ja, men han var sku også selv gået.

Du sad i dine enge tanker.

Ja, ja, men stadige!

"Jamen hvad skal jeg gøre?"
"Louis, lade mig nu bare tale med hende" Jeg blev stiv i hele kroppen, ville han snakke med efter jeg havde givet ham en lussing? Stærk!

"Jeg ved ikke rigtigt..." Jeg nikkede da han vente sig om og skulle til at spørge og der opdage han jeg hvavde hørt alt hvad Niall og ham havde snakket om. Men han gav mig dog mobilen.

"Hej Niall" Jeg var nervøs, overrakset meget nervøs.

"Dina! Jeg er virkelige ked af det! Jeg skulle ikke har vært gået! Jeg er så ked af jeg fik dig til at græde og jeg ked af alt det jeg har sagt til dig! Og jeg fortjent virkelige den lussing!" Wooow, det er for vildt.

"Niall, træk vejret"
"Dina, kan du tilgive mig?"

"Niall... Må jeg spørge om noget?"

"Ja, jeg svare, 100%" Jeg tøvede lidt, jeg ville gerne vide hvor han vidste det fra med Harry og Liam, for hvis han vidste hvem det var, eftersom jeg ikke kunne huske det.

"Hvor vidste du det fra?"

"Mener du det med Liam og Harry?"

"Ja" Jeg var bange for han havde fåret detaljer fra en af dem, men okay, det skulle jeg måske ikke regne med. Men ved sku da aldige med de drengen, hvis de snakker om alt, så hvorfor ikke give detaljer om sådan noget?

"Zayn. Han ville snakke med om det, da vi sad på Cafè og det var der jeg gik. Hvilket jeg er MEGET ked af det. Jeg underskylder virkelige meget for bare og ha gået uden og hive dig ud fra dine tanker. Undskyld!"

Hvis jeg skal være helt ærlige så var jeg faktisk glad for han sagde undskyld, for jeg skulle også selv sige undskyld.

"Sagde han det? Jeg er også selv virkelige ked af det, jeg skulle ikke ha vært gået. Undskyld" Jeg skulle jo sige det og nu sagde jeg det.

Ja, det ha vi jo lige hørt.

Ja, ja, bare ødelæg det hele.

Jeg ødelægger ikke noget... Ikke forløbligt.

Ikke forløbligt? Hvad mener du?

"Dina?"

"Ja? Sagde du noget?"

"Ja..." Jeg kunne høre han tøvede lidt og jeg hørt både Liam og Harry sige noget, tro det ved noget med 'Spørg hende' 'Du ved det ikke for du spørger hende' og meget mere. Hvad var det han ville gerne spørge mig om?

"Ja? Undskyld, jeg sad lige og tænkt på noget. Men hvad sagde du?"

"Kan vi ikke mødes?"

"Kom hjem på hotelt om 10 minutter og så vi kan snakke" Og så lade jeg på og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne mærke Zayn og Louis's blik på mig, jeg burde tag af mig, men lige nu var jeg ligeglad for jeg ville snakke med Niall. Jeg syntes det var nødvendit efter alt det der er sket.

 

 

*****************************

 

Jeg blev kørt hjem af Zayn, jeg sagde farvel og gik op på hotelt, jeg skulle se Niall om ti minutter. Så nu sad jeg bare i en stol og så fjernesyn og ventede. Jeg må indrømme jeg var ret nervøs for at møde ham igen efter jeg havde givet ham en lussing. Jeg var vildt sikker på han hadet mig, men åbenbart ikke. Men lære noget nyt hver dag, som man siger.

Det ringede på døren og jeg sprang næsten op af stolen, jeg stoppede op foran spejlet bare for og se hvordan jeg så ud, jeg rettede på mit hår, for det trangt det virkelige til. Han bankede på endnu gang. Jeg løb hen og åben, og ja, det var ham og jeg gået kold, underligt.

"Hej Dina" Hans blik fangede mit og nu var det for sent og flugte.

"Hej Niall. Ville du indefor?" Jeg kunne ikke sige andet, jeg var fuldkommen mundlav, jeg troede ikke kan ville komme, men han kom og nu var det for sent at flugte.

"Nej, jeg ville spørg om noget"

"Ja?" Jeg var nervøs. Meget nervøs.

"Ville du give mig en chance for at gøre det godt igen?" Og jeg stivede, selvfølgelige ville jeg det. Men jeg var bange.

"Ja, selvfølgelige" Jeg var glad for det det, at jeg smilede stort. Jeg var glad for ham, virkelige meget glad for ham.

Til min overraskede var han også vildt glad for ham smilede over hele hovedet, jeg rykkede mig så han kunne komme ind. Han tog sit overtøj af og gik ind og lade sig i min seng, jeg gik efter mig. Og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Han gjorde sådan med armen at jeg skulle lægge mig ned ved siden af ham, så det gjorde jeg så og han var dejlige.

 

Efter noget tid sov vi.

 

------------------------------------------------------

Undskyld, ventetiden, men jeg fik den endelige skrevet :D

Hvad tro I der nu sker?

Jeannexoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...