Nobody Like You ✾ One Direction (Bly 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Færdig
Er du kendt i Hyver Hill som Harry Styles' nye offer, er det svært at være i sikkerhed. Jackie McClane har den sidste måned fundet op- og nedture i hendes ellers førhen kedelige liv. På grund af en historie opgave kom Jackie tættere på den et år ældre Liam Payne. Men hurtigt var hun rodet ud i et helt andet miljø. Jackie troede hun havde Liam, indtil han valgte at kysse Clarissa, og hvad skete der så? Jackie så ingen anden mulighed end at kysse Harry. Og sådan skete det at Harry fik sit nye offer. Men hvad nu? Jackie, Harry og resten af slænget skal til London, men hvad sker der, når spørgsmålene om Georges død pludselig bliver vakt til live. Var der overhovedet tale om et uheld? Var det hele et set-up, eller værre et mord? ** En smule anstødende sprog og indhold kan forekomme. :)

595Likes
1569Kommentarer
110701Visninger
AA

7. 5 - ”Du har ingen anelse om, hvad Harry er i stand til, Jackie.”

Jackies synsvinkel:

Onsdagen forløb næsten som tirsdagen. Okay, langt fra som tirsdagen. Harry mødte op denne morgen. Hans hår var med en sjusket bevægelse sat med hånden, mens han bar en orange T-shirt med v-hals under den brune jakke, samt nogle sorte cowboybukser. Han overstrålede de andre drenge bagerst i rækken som de gik og snakkede. Jeg havde fundet min plads ved siden af Claire, for at overbevise mig selv om jeg ikke var helt alene.

Men desværre var dét sandheden. Harry havde gjort det klart, han ville få travlt, og hans travlhed var for meget til at have mig indblandet. Og jeg ønskede ikke engang at nævne Liam.

”Så elever, her på højre hånd kan I se London Eye,” hørte jeg Mrs. Harris fortælle, mens blikkene fra klassens elever drog mod hendes pegende finger. London Eye. Et smukt syn var foran mig. Alle de billeder jeg havde set af en af Londons smukke seværdigheder, nu foran mig uden et fotografi imellem. Et smil bredte sig på mine læber. Pludselig havde turen en betydning for mig, og jeg nød et hvert sekund af synet, inden vi blev ledt bag i den store lange kø.

Efter en halv times kø, der ikke kom nogle af elevers humør til gode, kunne en arbejder endelig lukke os ind. Kuplerne blev fyldt, og drengene fandt pludselig en vej til at komme foran os andre. Med Louis’ skuespil lykkedes det dem kun at have de seks drenge i en kuppel. Lige foran mig lukkede de døren og Louis’ ansigt grinede af mig bag glasset. Jeg sukkede irriteret som jeg blev mast ind i den næste kuppel med næsten ingen mulighed for at se ud over London.

Da vi næsten var kørt hele vejen op, prøvede jeg at få et syn af drengenes kuppel, og da vi kom op skete det endelig. Det så ikke ud til andre i min kuppel lagde mærke til det, da Zayn slog Chase i ansigtet og blev ved til Chase lagde sig på gulvet – uden at rejse sig op igen. Hvad havde Chase dog gjort dem, der fik det hele til at gå så vidt? Spørgsmålet blev ved med at køre i tankerne, da kuplerne igen kørte ned og gjorde det umuligt for mig at se, hvad de nu havde gang i. Big Ben kom til syne til min højre side og jeg smilede for mig selv, da jeg prøvede at finde det gode i turen frem igen. Alle seværdighederne var nok hvad der kunne redde de næste dage.  Og der var Big Ben en stor hjælp.

Der gik ikke lang tid, før kuplerne igen var nede ved jorden og jeg kunne indånde den friske luft. Drengene var ikke til at se, før Mrs. Harris kaldte os alle sammen. Kun fordi jeg havde lagt mærke til det, var det nemt for mig at se, at Chase kæmpede for at holde sig frisk og oppe efter episoden. Kunne man se et lille spor i Chases ansigtsudtryk, ville det ikke komme til gode hos Harry – han ønskede det var hemmeligt. Men det havde han for længst tabt, da jeg havde hjulpet Aria.

De havde gang i noget, men jeg var bare ikke klog nok til at regne det ud.

Efter en lang dag befandt vi os alle sammen igen på hotellet. Mørket havde sænket sig, og jeg så mig selv være alene tilbage med Christopher, da alle andre var forsvundet ud i Londons natteliv. Christopher slog sig hurtigt ned i pejsestuens sofa, mens lærerne gik mod deres værelser. Så der imellem den flotte pejs og elevatoren, befandt jeg mig. Skulle jeg oppe mig og prøve at få en ven på denne tur, eller kede mig på værelset med en bog.

Hvad tænkte jeg overhovedet på, Christopher var det oplagte valg.

Så derfor havde jeg hurtigt slået mig ned ved siden af ham, der gav udtryk for hans overraskelse. ”Hej Jackie,” sagde han forsigtigt og gav mig et kort smil, mens han rettede på hans krave.

Mit blik studerede på flammerne, da jeg svarede ham. ”Hvad synes du om turen?”

Han trippede let med fødderne og kiggede rundt, før han kiggede tilbage på mig. ”Nu har jeg ikke rigtigt nogle at snakke med, da Chase hænger ud med idioterne,” forklarede han uden bare én tøven over hans skændselord.

”Idioterne, den var ny,” sagde jeg med et fnys, og grinte indvendigt over hvor godt Louis passede til den beskrivelse.

Christopher havde ikke lyst til at være sjov på nogen måde. ”De er idioter hele bundet, undskyld at jeg dømmer dine kærester, men du kender dem ikke som jeg gør.”

Jeg lod det sidste passere, men valgte at kommentere hans valg af ordet kærester i flertal. ”Kærester?”

Først nu grinede Christopher, ”først var du med Liam, men så pludselig skiftede du side til djævlen.”

”Jeg var aldrig rigtig sammen med Liam, og det vil jeg nu heller ikke sige jeg er med Harry, for at gøre det klart.”

Christopher rystede på hovedet, ”men du har kysset dem begge ikke?” Jeg nåede ikke at svare, før han skiftede emne. ”Men i hvert fald er de alle idioter. Har du overhovedet nogen idé om hvad de har gang i med min bror?”

Jeg rystede på hovedet, ”ingen anelse. Jeg har haft en idé om de har gang i noget, Chase ikke ønsker at være en del af.”

Christopher modtog efter jeg havde afsluttet sætningen en sms. Han kiggede i hemmelighed på mobilen og sørgede for jeg ikke læste med. Og derefter rejste han sig. ”Du kendte George ikke? Jeg er bange for dette går samme vej.” Og med det gik han mod udgangen til receptionen. ”Jeg må gøre noget, vi ses, Jackie.” Og med det forlod han mig til endnu flere tanker. George havde været en nær ven via min mor, og det var ikke svært at regne ud, hvad Christopher mente.

Døden.

Prøvede de at dræbe Chase? Det hele gav mening, hvis det var årsagen, men så langt kunne jeg ikke se det gå. Men igen, mente Christopher at de allerede havde prøvet at dræbe?

Havde de dræbt George?

Spørgsmålet blev ved med at gentage sig, mens jeg studerede ilden i pejsen.  Også indtil vi blev kaldt op på værelserne og jeg tog elevatoren op. Elever gik på gangene og jeg så bl.a. Niall og Harry gå ind på deres værelse. Men hvad jeg ikke havde set, var da Louis var gået ind på mit. Midt i en heftig kyssescene åbnede jeg døren og fandt Louis og Claire i sengen, kun lige scenen inden tøjet ville ryge af. ”McClane din idiot, skrid med dig!” Claire var ikke begejstret og råbte så hele gangen kunne høre det.

Louis kiggede mod døren og fandt mig stå med en tabt kæbe. ”Wow Claire du passer bedre og bedre til mig. Blondie skrid ikke? Behøver jeg bede dig om det?” De begyndte igen, da jeg tog om håndtaget og før jeg så mere havde jeg lukket døren til værelset. Hvad gjorde jeg nu? Mit værelse var optaget af en idiot, som Christopher så fint havde beskrevet Louis. Idiot var hvad han var.

Kort efter så jeg ham længere nede af gangen, og det gik op for mig, at jeg havde ingen andre muligheder. Liam åbnede døren til sit værelse med toilettasken i hånden og stort set klar til at gå i seng. Det var nu jeg skulle spørge.

Min hånd gad ikke at banke til at starte med. Jeg stod bare der foran døren, og kunne ikke få mig selv til det. Liams sidste ord til mig havde ikke været de bedste, når jeg nu ønskede at kunne sove på hans værelset. Men jeg kunne ikke andet, medmindre jeg ønskede at sove på gangen eller værre gaden.

Til sidst valgte min hånd heldigvis at banke tre gange, indtil jeg hørte Liams stemme bag døren. Forsigtigt åbnede jeg døren og fandt Liam liggende i sengen med en bog og tændt lys over ham som det eneste der lyste rummet op. ”Jackie?” spurgte han forundret, da han så mig. Ikke mærkeligt at han var overrasket at se mig. Havde det været to minutter siden, havde det heller ikke være en del af mine planer at stå i hans dør.

”Før du siger noget, så har Louis og Claire overtaget mit værelse, så siden Louis normalt sover her, så jeg det som min eneste mulighed.”

Liam gav sig ikke lang tid før han svarede, ”jo, selvfølgelig. Det er ikke mig, der ignorere folk,” sagde han og glædede sig over at få fyret den af mod mig.

Jeg tog det stille og roligt, da han jo kunne have sagt nej. ”Jeg ignorerer dig da ikke,” sagde jeg forsigtigt og gik mod den side Liam ikke lå i.

Til min fordel ignorerede Liam det og kommenterede noget andet, ”her du kan låne en trøje af mig,” forklarede han og rejste sig fra sengen, for at rode sin kuffert igennem, indtil han fandt en stor trøje han kastede over til mig.

”Tak.” Jeg gik hurtigt ud på toilettet for at skifte fra mit hverdagstøj, så jeg kunne gøre mig klar til at sove. Liams T-shirt var kold, da jeg trak den over hovedet, men det undrede mig nu ikke, da det var sent efterår i november og hotellet langt fra var femstjernet. Da jeg kom ind på værelset igen, havde Liam fjernet bogen og tjekkede i stedet hans telefon, som han dog med det samme lagde væk, da jeg kom ind. Uden at sige noget, lagde jeg mig ved siden af Liam og vendte ryggen til.

Han slukkede lyset, men stille var der ikke i mere end fem sekunder. ”Må jeg spørge dig om noget, Jackie?”

Jeg overvejede det ikke, da jeg skyldte ham et eller andet. ”Ja, det skylder jeg dig.”

Liam tøvede kort, ”hvorfor er du sammen med Harry? Jeg vil gerne høre en positiv ting, før jeg ved det er rigtigt at lade jer være alene.” Hans ord ramte mig på en måde jeg ikke kunne forklare. De fik mig til at vende mig om, så vi lå ansigt til ansigt, selv om det var svært at finde hans ansigt i mørket.

Uden at tænke mere over det, forklarede jeg hvorfor. ”Jeg kan godt lide hvordan jeg føler, når jeg er med ham. Hvordan man ikke ved hvor man har ham. Han givet mit liv spænding, plus så kan han også være sød over for mig, når han tager sig sammen.”Jeg holdt en pause og valgte at forklare Liam hvordan jeg havde det med Liam og Clarissa episoden. ”Og så kysser han ikke med enhver køn pige han møder på gangen.” Havde det været lyst havde jeg elsket at se hans ansigtsudtryk. Men det ønske ændrede sig hurtigt, da jeg hørte det seriøse i hans stemme.

”Det med Clarissa, jeg var åndssvag, Jackie.”

Jeg sukkede og fandt hans øjne, man kunne se da mine egne havde vænnet sig til mørket. ”Hvorfor kan du så ikke fortælle mig den ægte grund?”

Liam fjernede blikket fra mit ansigt og kiggede på væggen bag mig. ”Det kan jeg bare ikke.”

”Det er det jeg ikke forstår, Liam. Hvis du ønsker vi skal blive venner igen, må du forklare mig det. Der skal være en god grund til at kysse en pige, hvor der ingen følelser er indblandet.”

Liams blik fandt mit igen. ”Hvis jeg nogen sinde skal fortælle dig det, skal jeg vide, at jeg kan stole på dig.” Han sagde det som var det tophemmeligt, hvilken grund han havde til at kysse Clarissa. Men om det så var tophemmeligt, håbede jeg det gav mening, når jeg en dag forhåbentlig fik det at vide.

Jeg sukkede, ”okay nu virker det bare mærkeligt, hvorfor er det sådan en stor hemmelig?”

”Finder drengene ud af det, er jeg ingen ting mere. Et nul.” Han snakkede lavt, som om drengene hørte vores samtale på den anden side af døren. Hvad kunne der være så slemt ved en hemmelig, at drengene kunne finde på at vende ryggen til Liam fuldkommen? Det var ikke en grund jeg kunne finde frem til. Selv ikke hvis det så var drab, kunne jeg ikke se det ville give en udsmidning af gruppen.

”Jeg forstår ikke hvorfor du er med i alt det show de kører.”

Liam svarede ikke lige med det samme. Jeg hørte ham sukke, velvidende det han sagde nu ville få konsekvenser. ”Det er en lang kompliceret historie, noget jeg aldrig ville kunne vende ryggen til, uden at blive arresteret.”

Da han sagde det blev jeg som det første mundlam. Arresteret? Efter at have hørt Christopher snakke om døden, var arresteret i mine ører, når det handlede om dem, ingen ting.  ”Er det så slemt?”

”Du har ingen anelse om, hvad Harry er i stand til, Jackie." Liam holdt en kort pause. "Eller hvilke piger han er sammen med.”

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Uh uh, så fik I endelig nogle grunde fastslået - hvad tror I Jackie har tænkt sig efter det hun hørte? Vil hun konfrontere Harry med George?

 

Btw, vil publicere navne på personerne til Love, Drama and One Direction kl. 20.00 i dag, så stay tuned! De vil være her indtil næste kapitel hvor jeg så sletter dem, og lægger dem ud på min blog, og så vil de også stå i selve historien, når den en dag bliver publiceret. Håber I glæder jer :-D

OG!! Har lavet en mail, lauragmov@gmail.com Her kan I stille spørgsmål om alt muligt om skrivning. Hjælper gerne hvis I ønsker hjælp til en titel eller råd om cover og trailers og hvad I ellers har at spørge om. Håber I vil skrive til mig :-D

 

- Laura xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...