Nobody Like You ✾ One Direction (Bly 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Færdig
Er du kendt i Hyver Hill som Harry Styles' nye offer, er det svært at være i sikkerhed. Jackie McClane har den sidste måned fundet op- og nedture i hendes ellers førhen kedelige liv. På grund af en historie opgave kom Jackie tættere på den et år ældre Liam Payne. Men hurtigt var hun rodet ud i et helt andet miljø. Jackie troede hun havde Liam, indtil han valgte at kysse Clarissa, og hvad skete der så? Jackie så ingen anden mulighed end at kysse Harry. Og sådan skete det at Harry fik sit nye offer. Men hvad nu? Jackie, Harry og resten af slænget skal til London, men hvad sker der, når spørgsmålene om Georges død pludselig bliver vakt til live. Var der overhovedet tale om et uheld? Var det hele et set-up, eller værre et mord? ** En smule anstødende sprog og indhold kan forekomme. :)

595Likes
1571Kommentarer
110336Visninger
AA

33. 25 - ”Vi skal flytte til London, Jackie.”

Jackies synsvinkel:   

”Jackie, kommer du lige ned i stuen?” Min far råbte efter mig, mens jeg studerede min mors gamle kontor. Efter at have fundet modet, var jeg gået derind. Det lignede næsten sig selv, og jeg havde allerede fået ondt i maven, ved bare at stå derinde. Hvornår ville jeg nogen sinde få modet til at lede efter noget til Harry. Jeg sukkede, og forlod rummet for at finde ud af, hvad min far havde gang i.

”Nu skal du bare se!” Min far havde lagt en kuvert på bordet, og pegede overgearet på den. ”Jeg har ventet med at vise dig denne her, men endelig er det en deal.” Han rakte mig den og forventede, jeg åbnede den. Jeg trak kort på skuldrene, og så ikke andre muligheder, end at gøre det.

Og der i hænderne holdt jeg et billede af en skitse. Og som jeg studerede den lidt nærmere, lignede det Burger Macs. Alle møblerne var bare stillet anderledes, og det lignede, det var større. Skulle vi udvide?

”Kan du gætte, hvad det er?” spurgte min far og gav mig et stort smil.

”Bliver Burger Macs udvidet?”

Han grinede, et kærligt grin, og prøvede at give mig nogle ledetråde. ”Det er en skitse af en helt ny Burger Macs!”

Jeg undrede mig, ”hvorfor skal vi have to Burger Macs i Hyver Hill?”

Endnu engang grinede han, men denne gang fordi jeg tydeligvis var dum. ”Ikke her søde Jackie, i London.” Nu forstod jeg hvorfor min far var så glad. Burger Macs i London, det var en stor ting. Mens han skulle sidde her, ville Arties dobbeltgænger lave mad til Londons kunder.

”Ej hvor vildt, far!” Jeg mærkede, at jeg blev glad på min fars vegne og gav ham et stort kram. Burger Macs var startet så småt, og nu ville der komme en restaurant i London.

Min far kiggede på mig med et smil, men blev pludselig seriøs i ansigtet. ”Det kræver bare noget, som jeg håber du vil støtte mig i. For jeg har allerede betalt for huset.”

Huset? Hvad dælen snakkede han dog om? ”Hvad mener du?” Jeg mærkede nervøsiteten stige, og lige inden han selv sagde det, regnede jeg det ud.

”Vi skal flytte til London, Jackie.”

”Hvad? Det kan du da ikke mene?” Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle reagere. Men en ting var sikkert, jeg ville ikke fra Hyver Hill.

Min far havde ikke opfattet det endnu. ”Det er Liams skyld. Havde han ikke fortalt sin far om Burger Macs, ville vi stadig være her.” Han holdt en kort pause. ”Du må meget gerne sige tak til ham.”

Irriteret over min far, var jeg så rundtosset, at jeg valgte at gå ind på min mors kontor. Tingene var i papkasser, hvilket min far med tårer havde sørget for, så min fødselsdagsgave kunne blive perfekt. Men nu hvor vi skulle flytte, var det vel lige meget. Jeg sukkede, da jeg satte mig på gulvet, for at åbne nogle af kasserne. Med tårer, der dannede sig i øjenkrogene, tog jeg sammen, og åbnede den. Jeg ved ikke rigtigt om jeg tænkte klart, for pludselig havde jeg åbnet billedalbums og fundet billedrammer frem. Jeg tøvede forsigtigt, inden jeg gik videre til næste kasse. Tårerne var endnu ikke begyndt at løbe ned over mine kinder, men med alle de minder, der var i min mors ting, skete det snart. Jeg prøvede at glemme min fars ”nyhed” og tog mig sammen for at åbne den næste kasse. Jeg vidste egentlig ikke, hvad jeg ledte efter. Måske havde min bevidsthed fået mig til at hjælpe Harry? I hvert fald havde jeg intet fundet endnu. Mine fingre rodede i kassen, da jeg trak en kuvert op. Og som det eneste, jeg endnu havde taget op, kastede jeg det faktisk ikke videre.

Til min datter

Min mors håndskrift prydede forsiden af kuverten, og jeg fik næsten en klump i halsen. Hvornår havde hun skrevet dette? Kuverten så gammel ud, så måske havde jeg læst det, da jeg var mindre. Men nej, ikke ligefrem. Jeg fik åbnet kuverten og indeni lå der et papir fyldt med min mors flotte håndskrift. Det var først, da jeg begyndte at læse brevet, at jeg begyndte at græde. Og så endda virkelig meget.

Til min elskede datter, Jackie.

Det burde i dag være din attenårs fødselsdag. Tillykke med det, min skat. Tænk, at du er blevet så stor, siden vi sidst sås.

Du skal vide, at selv om vi ikke kan snakke sammen mere, så elsker jeg dig. Du er min datter, og jeg ønsker dig det bedste liv, man kan ønske sig. Jeg håber, at du finder din drømmeprins og lever et lykkeligt liv med ham.

Når du læser det her, skal du vide, at jeg er stolt af dig. Af alt det du har opnået. Jeg sidder her og kigger ned på dig, og følger alle dine skridt i hverdagen. Jeg sidder og smiler af dig lige nu.

Til din far, så fortæl ham, at jeg elsker ham. Hans glemsomhed, da han nok har glemt at give dig dette brev. Forhåbentlig finder du det selv, inden alt for lang tid efter din fødselsdag. For du er voksen nu min pige. For 18 år siden kunne jeg have dig i mine arme. Du skreg højt, men det var skam det hele værd. Jeg savner dig hver dag, men skæbnen følte altså, at vi skulle skilles.

Venskaber har altid været vigtigt, og dem vil du have igennem hele dit liv. Jeg håber Liam er vokset op til flot ung mand, og at I stadig har kontakt. Derfor har jeg også fundet dette gamle billede frem. Jeg elskede at se jer lege sammen, så jeg vil bare sige til dig, at husk nu at tilgive ham, når han tager det bedste jordbær, ikke? Alt i alt er tilgivelse vigtigt, tilgiv altid dine nærmeste.

Og så husk: ”Det første venskab vil altid være det, der er mest værd.”

Jeg elsker dig, Jackie.

Tårerne havde efterhånden gjort brevet vådt, men jeg kunne simpelthen ikke styre mig. Min mor havde skrevet et brev til mig, dagen hun døde. Det gjorde dog alligevel, at et smil blev dannet på mine læber. Hun vidste nok, hvor meget det ville betyde for mig i dag, at jeg ville få noget fra hende, da jeg ikke havde hendes råd mere. Min far måtte have glemt alt om brevet, siden jeg var blevet atten, men han havde nu altid været så glemsom, præcis som min mor havde skrevet det.. Jeg studerede igen billedet af Liam og jeg som små, og vidste at min mor havde ret. Liam var min første rigtige ven. Den første ven, jeg nogen sinde havde stolet på, og stadig kunne regne med i dag. Liam var og ville altid være min bedste ven. Og nu skulle jeg så flytte. Med et suk, tog jeg brevet og foldede det sammen, for at putte det i min lomme. Jeg ville besøge Liam.

Hospitalsgangene var blevet pyntet op med julepynt, da jeg gik igennem dem, for at komme frem til den rigtige stue. Jeg var lige akkurat blive lukket ind, da der kun var 10 minutter til lukketid. Døren stod åben, men heldigvis var Liam alene. Han så overrasket ud, da jeg lukkede døren bag mig. ”Hey, er du okay?”

Han kunne tydeligvis se, at jeg havde grædt, hvilket bare gjorde min mors udsagn til en realitet. Han tænkte på mig, og ønskede jeg havde det godt. ”Det har bare været en hård dag,” fortalte jeg, og ønskede at fortælle ham om flytningen først. Liam vinkede mig hen, og jeg stillede mig ved hans side. ”Liam, da du fortalte din far om Burger Macs, hvad havde du så tænkt dig, at det skulle ende mig?”

Allerførst var han skræmt, over at jeg vidste, hvad hans far havde gjort. Også hvad han havde gjort. Men for første gang, løj han sig ikke udenom. ”Jeg havde vel håbet, at det kunne blive større.”

Han ønskede faktisk for min far, at Burger Macs blev større, hvilket fik et smil dannet på mine læber, indtil jeg skulle sige det næste. ”Vi skal flytte, Liam.”

Nu kiggede han overrasket på mig. ”Hvad?!” Han ømmede sig straks efter, og tog sig til forbindingen. Jeg tog hans hånd, og fortalte ham, at det nok skulle gå. ”Men, du kan ikke flytte!”

Hans ord betød mere for mig, end han lige troede. ”Min far åbner en Burger Macs i London, jeg ved ikke hvornår vi flytter, men det er nok snart.”

”Hvad så med juleaften?” Da Liam nævnte, havde jeg slet ikke tænkt på det.

”Det ved jeg ikke,” sukkede jeg. Jeg ville forfærdelig gerne nå at holde jul med mine venner, men min far havde intet sagt om en dato. Jeg rodede i min lomme, og så det som et godt tidspunkt at vise Liam brevet fra min mor.

Han lavede store øjne, da jeg gav ham det, og da han havde skimmet det. ”Det første venskab, vil altid være det, der er mest værd.” Han smilede. ”Hun har ret.” Jeg nikkede og så ham kigge på billedet. ”Vi er ret søde, hva’?” Han grinte kort og gav mig brevet tilbage.

”Inden jeg flytter, Liam, så må du altså fortælle mig sandheden.”

”Hvad?”

Jeg sukkede irriteret, ”hvorfor er du bange for at sige, hvor du bor?”

”Oh.” Han så ikke ud til at vide, hvad han skulle sige.

”Jeg er ikke sur på dig, Liam.”

Han så lettet ud, da jeg sagde det. Det kunne godt være, at Liam løj om en helt masse, men jeg skulle flytte. Jeg ville ikke forlade Hyver Hill med en ven mindre. Og som min mor havde skrevet. Det handlede om tilgivelse.

”Tænk, at du flytter …” Liam kiggede væk.

Jeg nikkede, ”ja, jeg skal efterlade alting her. Dig og ja …” Jeg holdt en kort pause og kom til at tænke på noget. ”Der bliver nok heller ikke mere med George. Jeg ved, at noget var galt med motorcyklen, men nu når jeg flytter …”

Som jeg sagde det, kunne jeg se på Liam, at han skjulte noget. Det ansigt havde jeg nu set så mange gange. Nervøst kiggede han på klokken, da en sygeplejerske kiggede ind. ”Miss, jeg bliver nødt til at følge dig ud. Besøgstiden er ovre.” Hun rørte mig venligt, for at kunne få mig ud, men jeg blev nødt til at vide, hvad Liam ville sige.

Heldigvis fortalte han mig det selv: ”Jeg ved hvem, der dræbte George.” Og med den replik blev jeg skilt fra Liam.

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Jackie skal flytte, nooooo :( 

Og så fortalte Liam endelig noget! Og især det sidste er ret vildt ..

Hvad er jeres tanker om de to ting?

Kun et kapitel tilbage ;(

 

Og wow, er 5 favoritlister fra 500 på både BLY 1 og 2 og så er jeg 4 fans fra 900 :OOO Det er helt vildt! Er så glad! og wow, næsten  1600 kommentarer, det er helt vildt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...