Nobody Like You ✾ One Direction (Bly 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Færdig
Er du kendt i Hyver Hill som Harry Styles' nye offer, er det svært at være i sikkerhed. Jackie McClane har den sidste måned fundet op- og nedture i hendes ellers førhen kedelige liv. På grund af en historie opgave kom Jackie tættere på den et år ældre Liam Payne. Men hurtigt var hun rodet ud i et helt andet miljø. Jackie troede hun havde Liam, indtil han valgte at kysse Clarissa, og hvad skete der så? Jackie så ingen anden mulighed end at kysse Harry. Og sådan skete det at Harry fik sit nye offer. Men hvad nu? Jackie, Harry og resten af slænget skal til London, men hvad sker der, når spørgsmålene om Georges død pludselig bliver vakt til live. Var der overhovedet tale om et uheld? Var det hele et set-up, eller værre et mord? ** En smule anstødende sprog og indhold kan forekomme. :)

596Likes
1568Kommentarer
111862Visninger
AA

32. 24 - ”Har du ikke et godt råd, når det kommer til Jackie?”

Liams synsvinkel:

Timerne på hospitalet var lange. Alt det hvide, var begyndt at gå mig på, da det var det eneste, man så. Med et suk, fik jeg kørt sengen op, så jeg kunne sidde nogen lunde. Det eneste, der skilte sig ud fra det hvide, var det flotte juletræ med pynt på. Efterhånden var der kun en uge til jul. Det gjorde ondt i min krop, og jeg hadede virkelig at have smerterne. Men igen, jeg overlevede. Lægerne havde fortalt mig, at jeg nok ikke skulle regne med at komme ud, inden en masse prøver og sådan, da de ikke følte jeg var helt stabil endnu. Det irriterende mig, at jeg var gået glip af skuespillet, da jeg havde glædet mig til at se Jackies smilende ansigt stå over for mig. Heldigvis havde hun været her i forgårs, og jeg kunne give hende den halskæde, Vera havde givet mig råd om at købe til hende. Det var det hele værd, da jeg havde set hendes ansigt. Dog var jeg også blevet nødt til at sige, det var en venneting – for i længden var det vidst, hvad vi var.

Venner, og så forhåbentlig gode venner.

Jeg rakte ud efter et glas med vand, der var placeret på bordet ved min side. Imens jeg var i gang med at drikke, kunne jeg høre døren op. For at kunne se personen ordentligt, stillede jeg glasset tilbage og fik mig noget af en overraskelse. Harry Styles var kommet for at besøge mig, og da Jackie ikke var med, kunne jeg løfte mit øjenbryn af ham. ”Hey.” Jeg hilste på ham, da jeg ikke havde set ham siden skudepisoden. Tænk at Harry Styles, faktisk havde været med til at redde mit liv. Det havde jeg nok aldrig troet, jeg skulle sige, men sådan var det blevet.

”Louis er helt ude af den.” Så det var altså derfor, Harry havde besøgt mig. For at snakke om Louis. Havde han overhovedet tænkt over, at jeg lå i en hospitalsseng, men en nål, der gav mig blod. Nej, det tror jeg ikke.

Alligevel lod jeg Louis, min ven, komme i første række. ”Hvordan?”

Harry sukkede, og satte sig i stolen ved siden af min seng. ”Siden episoden, har han ikke snakket med nogle. Han går for sig selv, og ja, han smiler ikke.” Bare med den korte beskrivelse, kunne jeg konstatere, at han var helt ude af den.

”Men jeg er ikke sur på ham?” Jeg vidste ikke, om Harry troede det, men så slog jeg det i hvert fald fast. Det kan godt være Louis nær havde dræbt mig, men han var min ven. Og sådan som jeg havde set det, var det heller ikke hans skyld.

Harry lod sin hånd sætte håret perfekt, inden han tog sine solbriller af. ”Det eneste han har sagt til mig, er at han ikke vil i fængsel. Men-”

”Det kommer han heller ikke.”

Harry kiggede på mig, og så ikke ud til at vide, hvad han skulle sige. ”Harry, det var jo ikke hans skyld.”

”Så vi beskytter ham.” Jeg nikkede, og Harry viste et spor af et smil på læberne. Jeg tror ikke nogle af os, ville få noget ud af det, hvis Louis endte med at komme i fængsel. Hvem ved om det ville gøre vores risiko for den samme skæbne større?

”Liam, jeg-” Harry så ikke på mig, men jeg kunne høre i hans stemme, at det var alvorligt. ”Har du ikke et godt råd, når det kommer til Jackie?”

Han måtte virkelig ikke have lagt mærke til noget. Han vidste, at Jackie og jeg havde været tættere, og så alligevel spurgte han mig om råd. Jeg tøvede, før jeg sagde noget. Jeg kunne godt lide Jackie, men som jeg så over mod Harry, gik det op for mig, at jeg nok havde tabt for lang tid siden. Jackie var min veninde, kunne jeg ønske mig mere? ”Tag hende med til sin mors grav.”

Harry lignende et lig, da han lod sit blik kigge på mig. Han rejste sig op, og jeg kunne se på hans kropsholdning, at han var vred og irriteret over et eller andet. ”Det er ikke en god idé.”

Nånå, tænkte jeg. Jeg prøvede jo bare at hjælpe. Jeg huskede samtalen med Jackies far, og at han havde givet mig rådet om at vise Jackie hendes mors grav, men vi havde aldrig nået derud. Så hvorfor ikke lade Harry gøre det, og se Jackie med et smil om læberne den næste dag. ”Hvorfor ikke?” røg det ud af mig.

Harry så ikke ud til at føle sig godt tilpas, og tog en af juledekorationerne af træet, for at krølle det sammen i hånden. Det kan godt være, at Harry aldrig havde brudt sig om julen, men at han ligefrem ødelagde pynten – han var virkelig irriteret over et eller andet. ”Du kan fortælle mig det.”

Han rystede på hovedet, ”du vil ikke forstå det, Liam. Det er en hemmelighed, jeg har holdt på hele mit liv.”

”Men du har fortalt det til Jackie?” Harry kunne umuligt være bange for noget, medmindre at Jackie vidste det, når det var hende, han skulle have med til kirkegården.

Hans øjne brændte, ”hvordan kunne du vide det?!”

Jeg sukkede, ”vi har været venner i en del år, Harry. Jeg siger det ikke videre.”

Han smed det krøllede julepynt over til mig i sengen og gik. Jeg var nu alene igen.

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Dette kapitel har ikke så meget indhold, men det er der en grund til. Havde regnet med kapitel 24 ville være et, men det blev simpelthen så langt, at jeg valgte at dele det op. Så derfor kommer det næste allerede i aften også, da jeg næsten er færdig :D

Så der er altså 2 kapitler tilbage + en epilog :(

 

I får lige sneak peek fra næste kapitel:

Og der i hænderne holdt jeg et billede af en skitse. Og som jeg studerede den lidt nærmere, lignede det Burger Macs. Alle møblerne var bare stillet anderledes, og det lignede, det var større. Skulle vi udvide?

”Kan du gætte, hvad det er?” spurgte min far og gav mig et stort smil.

”Bliver Burger Macs udvidet?”

Han grinede, et kærligt grin, og prøvede at give mig nogle ledetråde. ”Det er en skitse af en helt ny Burger Macs!”

Jeg undrede mig, ”hvorfor skal vi have to Burger Macs i Hyver Hill?”

Endnu engang grinede han, men denne gang fordi jeg tydeligvis var dum. ”Ikke her søde Jackie, i London.” Nu forstod jeg hvorfor min far var så glad. Burger Macs i London, det var en stor ting. Mens han skulle sidde her, ville Arties dobbeltgænger lave mad til Londons kunder.

”Ej hvor vildt, far!” Jeg mærkede, at jeg blev glad på min fars vegne og gav ham et stort kram. Burger Macs var startet så småt, og nu ville der komme en restaurant i London.

Min far kiggede på mig med et smil, men blev pludselig seriøs i ansigtet. ”Det kræver bare noget, som jeg håber du vil støtte mig i. For jeg har allerede betalt for huset.”

 

Hvad tror I der sker? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...