Nobody Like You ✾ One Direction (Bly 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Færdig
Er du kendt i Hyver Hill som Harry Styles' nye offer, er det svært at være i sikkerhed. Jackie McClane har den sidste måned fundet op- og nedture i hendes ellers førhen kedelige liv. På grund af en historie opgave kom Jackie tættere på den et år ældre Liam Payne. Men hurtigt var hun rodet ud i et helt andet miljø. Jackie troede hun havde Liam, indtil han valgte at kysse Clarissa, og hvad skete der så? Jackie så ingen anden mulighed end at kysse Harry. Og sådan skete det at Harry fik sit nye offer. Men hvad nu? Jackie, Harry og resten af slænget skal til London, men hvad sker der, når spørgsmålene om Georges død pludselig bliver vakt til live. Var der overhovedet tale om et uheld? Var det hele et set-up, eller værre et mord? ** En smule anstødende sprog og indhold kan forekomme. :)

595Likes
1569Kommentarer
110692Visninger
AA

29. 22 - ”Jeg håber ikke, du har noget i mod, at jeg erstatter Liam?”

Jackies synsvinkel:

”Er der virkelig intet, der kan gøre dig glad på din fødselsdag?” Papiret fra min fars gave lå på bordet, efter jeg forsigtigt havde revet det af pakken. Og i hænderne holdt jeg nu en æske, der indeholdt nogle pæne sølvøreringe. De var formet som et hjerte, og glimtede i morgensolen uden for. Efter chokket med Liam, havde vi fået mandagen fri, hvilket jeg var taknemmelig for.

Jeg sukkede, ”det er bare svært, far. Liam ligger på hospitalet og kæmper for hans liv – og jeg må ikke se ham endnu.” Jeg talte om, at det var for farligt, at andre end hans familie gav ham et besøg. Og siden jeg ikke decideret var hans kæreste, gav hospitalet mig ikke lov.

Min far krammede mig, ”det skal nok gå, Jackie. Hvad med at tænke på noget andet, og flyt dine ting ind på dit nye værelse?”

Det var tydeligt, at min far ikke forstod mig her for tiden. I gave havde han givet mig:

- Øreringe – jeg gik stort set aldrig med smykker.

- Min mors gamle kontor til tøj – 1) min mors gamle kontor 2) jeg havde ikke engang nok tøj til mit eget skab.

- Opkaldt en burger efter mig på Burger Macs – Fedt, tror jeg …

Så da han kom med tilbuddet om at flytte ting over i kontoret, gik jeg grædende ned på mit værelse, uden han gjorde noget ved det.

Timerne gik, og var det ikke for teaterstykket i aften, havde jeg valgt ikke at gøre noget. Jeg var lidt lost med, hvad dælen vi stillede op i aften, da Liam ikke var til at spille hovedrollen?

”Far, jeg elsker ikke Felix.” Replikkerne var lært i hovedet, og hele stykket var i gang i mit hoved. Og som jeg tænkte på den sidste scene med kysset, var det, at min far forstyrrede mig.

”De har lige ringet fra hospitalet. Du kan besøge Liam nu.”

Og aldrig havde jeg været så hurtig til at gøre mig klar. Min far tilbød at køre mig, og før jeg troede det, var vi fremme ved hospitalet. Bygningen gav kun dårlige minder, og det snurrede for mig.

Min mor fyldte mine tanker, og jeg huskede tydeligt, da min far havde fortalt mig, det var tid til at sige farvel. Jeg ønskede aldrig at sige farvel til min mor, og nu stod jeg i den selvsamme situationen med min bedste ven.

Heldigvis var han ude af livsfare for nu. Forhåbentlig forblev det sådan.

Min far og jeg fandt Liams forældre uden for stuen, da vi nåede op til etagen. De sad og holdt i hånden, mens jeg så tårer løbe ned af hans mors kind. Det var forfærdeligt at se andre end mig selv græde over Liam, og at det var hans mor, gjorde at jeg fik endnu mere ondt i maven. ”Hvordan har han det?” Jeg var ude i stand til at tale, så da min far forsigtigt adspurgt dem, blev jeg lettet.

De kiggede begge op, mens moren tørrede tårerne væk. ”Havde I ringet to minutter senere, havde han nok ikke overlevet.” Hun rejste sig op, for at komme hen og give mig et stort kram. ”Tusind tak for at redde min drengs liv, Jackie.”

At hun sådan kom hen og takkede for noget så stort, fik mig til at tudbrøle. Hvad nu hvis Harry ikke havde været ved min side. Jeg tror ikke, at jeg ville have klaret det hele alene. Det var kun over et døgn siden det skete, og det at Liam ikke var fuldkommen stabil endnu, gjorde at jeg blev mere og mere bange.

”M- må jeg gå ind til ham?” Min stemme var lav, da jeg spurgte hende. Hun så tårerne på mine kinder og gav mig et nik. Det var som om at åbne døren til lykke, da jeg så Liam ligge på sin seng, mens han blidt trak vejret.

Han levede.

Liam opfattede nogle var i rummet, da han forsigtigt glippede med øjnene. Sengen var rejst op, og han fik med et samme øje på mig. ”Jackie.” Han smilede over min entre og vinkede mig over med de få kræfter, han stadig havde.

”Er du okay?” Jeg kunne ikke finde andre spørgsmål frem, da jeg stillede mig ved siden af hans seng og kiggede ham ind i øjnene.

”Det gør ondt.” Mere sagde han ikke, mens hans ansigtsudtryk viste al den smerte han følte.

Flere tårer forlod mine kinder, og jeg kunne ikke sige noget. At se ham på sengen med bind omkring brystet, var for hårdt for mig. ”Hey.” Han prøvede at berolige mig, og prøvede at række ud efter min hånd. Jeg hjalp ham, ved at flette vores fingre. ”Du må ikke græde,” bestemte han og fik forsigtigt med sin frie hånd, tørret tårerne væk fra mine kinder. Jeg smilede til ham, og viste, at jeg virkelig var taknemmelig for, at han stadig var her.

Der gik få sekunder, før jeg tog mig sammen til at stoppe. Liam rakte ud efter en æske på bordet, jeg ikke havde lagt mærke til før nu. ”Den her er til dig. Undskyld jeg ikke har fået den pakket ind endnu.”

Min fødselsdag – han huskede det.

”Det havde du ikke behøvet Liam, det er alt for meget.” Mine fingre gled ud af hans hånd, for at pakke æsken op. Og det jeg mindst havde forventet, lå inden i den. Den smukkeste halskæde, jeg nogen sinde havde set. ”Liam, det er jo alt for meget.” Jeg var mundlam over, hvor mange penge han sikkert havde brugt, for at have råd til at købe den. Med det smukkeste vedhæng, der hang i en skinnende sølvkæde, tog jeg den op.

Liam smilede til mig, ”jeg ville gerne give dig den på, men desværre er det ikke muligt.” Han gav udtryk for hans smerter, så da jeg selv fik den taget på, kunne jeg se lykken i hans øjne. Han var glad. Selv om han lå der i sengen, og ikke var 100% på at overleve, så var han glad.

”Det er en vennegave.” Det glædede mig, at han selv sagde det. Jeg var ikke klar til at gå ind i noget som helst forhold med Liam. Og jeg havde jo også Harry.

”Det er virkelig alt for meget, Liam. Tusind tak.” Jeg smilede over hele hovedet, og bare med en gave, havde Liam formået at gøre min fødselsdag bedre, end den havde været indtil videre.

Der var en kort stilhed, inden Liam tog ordet, ”men du skal vel til skolen for at spille skuespillet?”

Jeg gav ham et nik, da han havde ret. Skuespillet. Jeg gad egentlig ikke. ”Jeg ved bare ikke, hvem der skal spille hovedrollen.” Liam trak på skuldrene og signalerede, at det vel kunne være hvem som helst. Dog vidste jeg, at det i hvert fald ikke blev aflyst.

Og den påstand fik jeg afklaret, da jeg nogle timer senere så tumulten i dramalokalet. Der var stadig en time til gæsterne skulle komme, så det hele var ved at blive gjort helt klar. Jeg gik igennem mængden af de mange elever, og gav dem alle et venligt smil. Især Niall gav mig et stort smil, da han så mig. Dog var det helt anderledes, da jeg gik forbi Louis.

Smilet var væk.

Den dreng, der altid plejede at have et smil om læberne, om det så var for at være sjov, havde læberne klistret mod hinanden. Han havde ikke i sinde at give nogle et smil denne aften. ”Hej Louis.” Jeg prøvede at lægge alle mine følelser til siden fra lørdag aften, og gjorde mit bedste for at virke som en veninde over for Louis. Han sagde desværre intet, og gik blot, for at efterlade mig alene tilbage. Med et suk drejede jeg om, og så Niall komme hen til mig. ”Han har været sådan både i går og i dag, jeg aner ikke, hvad der går af ham.” Niall måtte kun have hørt den halve historie. Den, hvor Liam var blevet skudt, men ikke hvem der havde gjort det. Men det var kun os, der havde været til stede den aften, der vidste det. Og selv om Liam var min bedste ven, kunne jeg ikke få mig selv til at anmelde Louis.

”Det er lidt mærkeligt,” sagde jeg og løftede på smilebåndet, for ikke at komme til at sige noget forkert.

”Tillykke med fødselsdagen forresten.” Liam måtte have fortalt det til Niall, så jeg gav ham et blot et smil og takkede. ”Er du klar til premieren?” Denne gang gav jeg ham et ordentlig smil, hvilket jeg med det samme fik gengældt.

”Jeg glæder mig meget, det skal nok blive sjovt. Hvad med dig? Nu er rollerne jo blevet byttet om lige i sidste øjeblik.” Jeg nikkede. En time før showstart, vidste jeg stadig ikke, hvem der skulle spille Alexander.

Derfor så jeg kun muligheden at høre Niall, ”ved du hvem, der skal spille Alexander?”

En genkendelig stemme, valgte dog at svare i stedet, ved at sige en replik helt udenad. ”Du behøver ikke spille skuespil, Selena. Jeg så dig med en anden fyr. Hvorfor løj du for mig?” Hvordan dælen kunne han have lært replikkerne?

Min underen blev dog hurtigt erstattet med en glæde, da jeg vendte mig om, og endelig kunne se ham i øjnene, uden at der var fare på færde. ”Harry,” hviskede jeg med et smil og gik hen til ham. Efter alt det med Liam, havde jeg endnu ikke haft muligheden for at give ham et ordentlig kram. Heldigvis så han intet galt i det, da jeg slog armene rundt om ham. ”Jeg har sådan savnet dig.”

Det var næsten som om selveste Harry Styles’ øjne smilede, da han kiggede på mig. ”Jeg håber ikke, du har noget i mod, at jeg erstatter Liam?” Det var først, da han sagde det, at det for alvor gik op for mig. Så om få minutter, var det altså Harry jeg skulle spille over for. Harry jeg skulle diskutere med. Harry jeg skulle kysse.

”Det er det vel.” Uden rigtigt at vide, hvad jeg skulle sige, trak jeg mig væk fra Harry, sekundet inden vores lære fandt os sammen. Jeg sukkede. Ikke fordi, Harry erstattede Liam, men fordi jeg da i det mindste havde regnet med et tillykke fra Harry. Men stadig tanken om han var tilbage, var det vigtigste.

Læren havde fået alle samlet i en rundkreds få minutter inden showstart. Alle stod vi I vores kostumer, og var klar til at indtage den store scene. Mit blik fandt Harrys, mens vi stod i rundkredsen. Hans udklædning passede i hvert fald ikke til ham. I forhold til hans sorte og hvide stil, klædte en hawaiiskjorte og orange bukser ham ikke. Stakkels ham. Men sådan var det jo, når man spillede skuespil.

Det gik over forventninger, og alle virkede til at være glade, da vi nåede til sidste scene. Kyssescenen.

Harry syntes nok bedre om denne scene, da Alexander nu havde offentliggjort hans ægte identitet, og kunne bære det dyre tøj, der bestod af en smoking.  ”Hvad har du tænkt dig at gøre med brylluppet?” spurgte Harry og fandt min hånd, mens vi mutters alene stod på scenen.

Alle havde blikkene rettet mod os, da jeg svarede. ”Min far har aflyst det, så jeg er en fri kvinde.”

Som manuskriptet sagde, gik jeg nogle få skridt, for at komme helt hen til Harry. ”Betyder det, at vi ikke skal gemme os mere?”

Jeg nikkede sagte og kiggede ned i gulvet. Forsigtigt tog Harry sin hånd rundt om min hage, og jeg mærkede nervøsiteten stige. Jeg skulle spille overrasket, men jeg følte det næste som var det en ægte følelse. ”Så er du jo min,” grinede Harry, og prøvede at få det til at lyde så ægte som muligt, da han nærmede sig. Men kendte jeg Harry, nød han kun at kunne sige det. Han gav mig et forsigtigt smil inden hans læber nærmede sig mine.

Det var som om publikum gik i udbrud, da hans læber kort efter ramte mine. Jeg mærkede sommerfuglene i maven, som da jeg havde kysset ham første gang. Det gik op for mig, hvor meget jeg havde savnet ham, da han ikke fulgte manuskriptet og simpelthen bare blev ved. Jeg smilede imellem vores kys, og nød situationen. Det var sidste scene i manuskriptet, så hvad kunne det skade at nyde et dejligt øjeblik med Harry? Ingen ting.

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Jaaaa, vores dejlige Liam overlevede! Hvad tænker I om hans gave til Jackie?

Og så er Harry for alvor tilbage, og de kyssede :D

 

Der er kun 3 kapitler tilbage nu, hvilket er så trist :(((

OG BTW, skal fortælle jer en overraskelse til næste kapitel

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...