Nobody Like You ✾ One Direction (Bly 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Færdig
Er du kendt i Hyver Hill som Harry Styles' nye offer, er det svært at være i sikkerhed. Jackie McClane har den sidste måned fundet op- og nedture i hendes ellers førhen kedelige liv. På grund af en historie opgave kom Jackie tættere på den et år ældre Liam Payne. Men hurtigt var hun rodet ud i et helt andet miljø. Jackie troede hun havde Liam, indtil han valgte at kysse Clarissa, og hvad skete der så? Jackie så ingen anden mulighed end at kysse Harry. Og sådan skete det at Harry fik sit nye offer. Men hvad nu? Jackie, Harry og resten af slænget skal til London, men hvad sker der, når spørgsmålene om Georges død pludselig bliver vakt til live. Var der overhovedet tale om et uheld? Var det hele et set-up, eller værre et mord? ** En smule anstødende sprog og indhold kan forekomme. :)

597Likes
1568Kommentarer
114186Visninger
AA

27. 21 - ”Liam, du må ikke dø i dag!”

Jackies synvinkel:

Som dagen gik, forlod kunder Burger Macs som andre også kom ind. Drengene havde endnu ikke været her. Harry var ingen overraskelse, men at Liam ikke havde været forbi og sige hej, synes jeg var lidt mærkeligt. Og præcis som jeg tænkte over det, viste Louis sig i døren. Det måtte være underligt at sætte sig på det sædvanlige bord alene. Siden Harry var forsvundet, havde ikke engang de fire drenge sammen siddet der. Min teori var, at Harry bandt dem sammen. Selv ikke Louis kunne få noget op at køre. Det var næsten som om de var ved at glide væk fra hinanden. Zayn havde jeg ikke set, Niall og Liam havde travlt med skuespillet og Louis, ja hvad havde Louis egentlig gang i?

Det besluttede jeg mig for at finde ud af, da jeg nærmede mig. ”Hey.” Jeg prøvede at opføre mig som en ansat, og lod ikke andet skinne igennem. Især ikke kysset.

”Kan jeg bestille en Bacon Supreme?” Det overraskede mig dog, at han også lod som om intet var sket. Han virkede underlig. ”Stir ikke, Blondie.”

Blondie? Den var gammel. Hvorfor kaldte han mig pludselig det igen?

”Øhm, ja selvfølgelig. Den er klar om lidt.” Jeg forladte ham som et stort spørgsmål, og sørgede for ikke at kigge på ham igen, før jeg skulle aflevere burgeren nogle minutter senere.

Han sad og stirrede ned på sin mobil, han ivrigt skrev på. Uden han så mig, placerede jeg tallerknen foran ham. Han løftede hovedet, da jeg tydeligvis forstyrrede ham. ”Jeg vil gerne være alene nu.”

Han opførte sig som i de gamle dage, men jeg følte der var noget andet i det, end bare vores kys. Men hvad kunne det dog være?

Og da han forlod Burger Macs præcis kl. 16:00, uden at have spist sin burger færdigt, følte jeg mig alt for nysgerrig til bare at sidde her. Og kunne det passe bedre, at jeg havde fri nu.

Min mor prædiker om fremtiden med arbejde, kan du hjælpe?

Eftersom Liam var en del af min mission om at få Harry tilbage, valgte jeg at spørge om han ville med, så vi sammen kunne finde ud af, hvad Louis havde gang i. Der var 100% et eller andet på færde.

Sjovt du spørger, mød mig ved supermarkedet.

Der gik ikke mange minutter, før jeg havde kørt bilen ind på parkeringspladsen og så Liam stå og vente. Med vilje havde jeg valgt dette sted, da Liam jo ikke vidste, at hans hjem ikke var ukendt for mig mere.

”Hvad skal vi så?” Liam havde sat sig ind i bilen, og var tydeligvis klar til at tage hvorhen vi så skulle.

”Finde Louis.”

Han undrede sig, ”hvordan vil du det?”

Jeg sukkede, ”jeg så ham gå fra Burger Macs, så han kan ikke være nået langt. Liam nikkede, stadig uforstående over situationen, men sagde heldigvis intet, da jeg begyndte at køre.

Og da Hyver Hill gudskelov ikke var den største by, så jeg Louis gå ind i parken nogle meter fremme. Og derfor valgte jeg at parkere på parkens parkeringsplads, for ikke at skabe for meget postyr. Da vi gik ud af bilen og sneg os om bag en busk, lød der ikke et eneste ord fra Liam, hvilket passede mig fint, da jeg ikke anede, hvad jeg skulle forklare ham.

”Hey Lou.” En alt for kendt stemme, talte til Louis, som var nået sit mål. Liam og jeg satte os i hug bag busken og prøvede at se igennem. Og da det var vinter, var der heldigvis ingen blade, der dækkede. Vi var dog heldige, at mørket var ved at falde på, og at buskens grene var groet tæt.

Sidst jeg havde set Patrick måtte efterhånden have været i tivoliet, og jeg havde det fint med ikke at have set ham siden. Han var forfærdelig, og jeg huskede stadig episoden fra spøgelseshuset så tydeligt. ”Det her tyder ikke godt.” Liam hviskede, og da jeg kiggede på ham, viste hans en nervøsitet i hans ansigt.

”Ved du noget?” Efter Liam havde fortalt mig om George, var jeg blevet så mistænksom omkring ham.

Han ignorerede mit spørgsmål, men da jeg pludselig hørte en alt for savnet stemme, var alt andet lige meget.

”Slip mig nu bare!” Harrys stemme kunne blive hørt overalt i parken og et smil dannede sig på mine læber, da jeg igennem busken kunne se ham i fuld skikkelse. Den følelse af ikke at have set ham i så lang tid, og nu kigge på ham, gjorde et eller andet vildt inden i mig. Smilet kunne simpelthen ikke fjernes fra mine læber, og jeg fik sådan en trang til at løbe ind til ham.

”Har du pengene?” Patricks stemme var dyb og mørk, og jeg fik det helt dårligt, da jeg så Harrys ansigtsudtryk. Og pludselig hørte jeg flere skridt og der stod de altså alle fem.

Chase, Chelsea, Louis, Patrick og Harry. Hvad dælen havde de dog gang i? De fire at have haft Harry? Og så Louis?!

”Jeg så dem.” Liam hviskede til mig igen, og at han heller ikke havde fortalt mig det, gjorde mig sur. Jeg følte mig forrådt. ”De havde Harry kidnappet – men jeg turde ikke sige noget.” Jeg troede ham. Men-

”Godt du ombestemt dig med at betale, Harry. Så behøvede du ikke få at vide, at din bedste ven gik bag om ryggen på dig.” Patrick tog overtag om situationen og lod som om han var leder over det hele, hvilket han sikkert godt kunne være.

Jeg så hvordan Harry stirrede over mod Louis, da han var den eneste i nærheden, der kunne komme under betegnelsen ’hans bedste ven’, hvis man lige så bort fra Liam. ”Hvad har du gjort?!”

Harry virkede sur og jeg så hvordan Louis virkelig ikke ønskede at fortælle det. Men først, da Chase, der stadig holdt Harry fast, forklarede det, gik det op for mig. ”Han kyssede Jackie.”

”Han gjorde hvad?!” Harry var stiktosset, og da jeg så sorgen i hans øjne, fik jeg endnu mere lyst til bare at spurte ind til ham og forklare, der ingen følelser var i det.

Jeg kyssede jo Louis for at få ham tilbage.

”Harry, det var ikke-”

Harry nærmest knurrede og rev sig løs fra Chases arme, så han kunne gå over til Louis. ”Her er dine penge, idiot.” Har var tydeligvis virkelig påvirket af det kys, men han vidste jo ikke, hvordan det fungerede.

Mit hjerte stoppede med at slå, da jeg kort efter hørte Patrick. ”Begge to frys!”

Frem fra lommen, trak han en pistol.

Louis’ ansigt, der var det eneste jeg kunne se med den vinkel jeg havde, panikkede. Om Harry havde samme reaktion vidste jeg ikke. ”Calm down,” prøvede Louis at sige til Patrick, der stadig holdt pistolen ned mod jorden. Som den eneste anden pige til stede, så jeg over mod Chelsea, der var mindst ligeså overrasket, forvirret og nervøs som jeg var.

Hvor Louis fik modet fra, havde jeg ingen idé om, da han gik hen til Patrick og med nogle hurtige bevægelser fik pistolen ud af hånden på ham.

Og pludselig stod han der og sigtede på Harry.

Harrys bedste ven, sigtede på ham.

Hvem var Louis blevet?

Og ja, før jeg så mig om, var jeg løbet væk fra mit skjul. ”Du må ikke!” Alle, og jeg mener alle blikke, kiggede på mig med løftede øjenbryn.

”Jackie?” Harrys stemme var stille og rolig, da vi for første gang efter dages adskillelse fik lov til at se hinanden i øjnene. ”Du må gå væk herfra, her er ikke sikkert!”

Det var som om alt var slow motion efter det.

Patrick så irriteret over, at Louis ikke havde skudt for længe siden. Jeg mærkede Liam komme frem bag mig, for at give sin beskyttelse, da Patrick nærmede sig Louis for at få fat i pistolen. Der blev råbt og pludselig blev Louis skubbet, så han ikke bare trak aftrækkeren ned, men også ramte helt ved siden af.

Vi vidste alle, at der var blevet skudt.

Ikke nok med lyden, mærkede jeg også kuglen flyve forbi mig med et vindstød. Jeg var altså ikke blevet ramt.

Men det var ikke hvad jeg kunne sige om drengen bag mig.

”Liam!” Der var skrig, der var tårer, der var smerter.

Mens Louis, Patrick, Chase og Chelsea flygtede, fandt jeg mig selv sidde på knæ ved siden af Liam, mens mine tårer landede på hans kinder.

Så selv da Harry for første gang rørte mig, havde vi ikke andet i tankerne, end at redde Liam. ”Er du okay?!” Panikslagen prøvede jeg at få kontakt til min bedste ven, der ligeså stille begyndte at bløde fra under brystet.

”Liam, du må ikke dø i dag!” Harry prøvede at berolige ham, mens jeg fik den tanke, nok at tilkalde en ambulance.

Efter det var gjort, var Harry stadig i gang med at få Liam til at blive hos os, men som tiden gik, blev jeg mere og mere i tvivl, om det var muligt. Jeg mærkede stadig tårerne falde ned fra min ansigt, og jeg følte smerten blive større for hvert sekund der gik. Harry begyndte at holde hænderne for såret, hvor kuglen var gået ind. At se ens bedste ven ligge på jorden, ude af stand til at gøre noget, knuste mig. Jeg havde lige fået Harry tilbage, og så skete det her.

Liam kunne dø.

Da tanken ramte mig, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Liam blinkede langsomt, og fik øjenkontakt med mig. ”Jackie, jeg-”

Han prøvede at sige noget, men fik aldrig afsluttet sin sætning, da øjenlågene lukkede i igen, og han blev mere og mere rolig. ”Liam for fanden! Hør på mig! Du må ikke give op, vi er hos dig!” Harry blev ved, og jeg kunne se på ham, at han var lige så chokeret som mig.

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Ved I godt, hvad jeg lige gjorde?? Er så trist :(

Nå, men Liam er nu hårdt såret og tror I han overlever :(

Og så er Harry tilbage!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...