Nobody Like You ✾ One Direction (Bly 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Færdig
Er du kendt i Hyver Hill som Harry Styles' nye offer, er det svært at være i sikkerhed. Jackie McClane har den sidste måned fundet op- og nedture i hendes ellers førhen kedelige liv. På grund af en historie opgave kom Jackie tættere på den et år ældre Liam Payne. Men hurtigt var hun rodet ud i et helt andet miljø. Jackie troede hun havde Liam, indtil han valgte at kysse Clarissa, og hvad skete der så? Jackie så ingen anden mulighed end at kysse Harry. Og sådan skete det at Harry fik sit nye offer. Men hvad nu? Jackie, Harry og resten af slænget skal til London, men hvad sker der, når spørgsmålene om Georges død pludselig bliver vakt til live. Var der overhovedet tale om et uheld? Var det hele et set-up, eller værre et mord? ** En smule anstødende sprog og indhold kan forekomme. :)

595Likes
1571Kommentarer
110336Visninger
AA

4. 2 - ”Hvad fanden?! Hvad har de dog gang i?!”

Jackies synsvinkel:

”Kære elever, nu er vi så i London, og hvis I samler jer her, vil vi give nogle korte beskeder.” Mrs. Harris delte sedler rundt til os alle med tidsplan over de næste kommende dage i Englands hovedstad. Spørgsmålene blev stillet med ting, der ikke stod direkte på det udleverede papir.

”Får vi en dag, hvor vi selv må vælge, hvad vi vil?” hørte jeg mig selv spørge om, da stilheden var ovre os.

Mrs. Harris fandt mig i flokken af mennesker. ”I skal nok få jeres frie dag, og vi har besluttet i også må gå ud om aftenerne fra kl. 5 til 9, men så skal I også være tilbage, ellers bliver i sendt hjem.” Eleverne jublede, og undlod at høre konsekvenserne, hvis de blev længe nok ude. Mrs. Harris udvekslede blikke med Mr. Arthur.

”Jeres forældre må være i skyerne over at slippe for jer en uge,” sagde han med et grin, og tog fat om sin kuffert.

”Min far er nu ikke hjemme,” hørte jeg Liam sige bag mig.

Jeg vendte mig om, ”heller ikke min,” forklarede jeg med et smil, og så hvordan Harrys blik ikke kiggede irriteret på mig. Det eneste han interesserede sig for, var de tre drenge omkring ham, mens de blev ved med at snakke. Hvad havde han dog gang i? …

Liam kom op på siden af mig, ”sjovt tilfælde, hvad laver din far?” spurgte han mig, da Londons vind kom os alle i møde, da Mrs. Harris holdt dørene til stationen.

I en kort stund glemte jeg alt om Liams spørgsmål, da Londons ynde kom mig i møde. Godt nok viste det sig fra en side med biler og turister, men bygninger talte for sig selv. Jeg havde ventet på dette øjeblik, at være væk fra Hyver Hill, væk fra alting og bare nyde det og bare –

”-Jackie?”

Liam havde ikke forstået min begejstring over London, og troede derfor ikke jeg havde hørt ham. ”Åh, undskyld. Jeg er bare så fascineret over endelig at være her,” forklarede jeg med et smil. ”Men min far, øhm han er på forretningsrejse.”

Liam gav udtryk for hans underen, men lod hurtigt en facade skinne igennem hans ansigt, så han regnede med jeg ikke ville spørge mere ind til det. Men han havde nu ret, for jeg magtede ikke finde ud af, hvad han gemte bag facaden denne gang.

”Hvad har du tænkt på at se?” spurgte Liam mig, og skiftede selvsagt emne.

Mit blik veg over mod Harry, der gik bagerst med de andre, dog lige foran Mrs. Harris, men det var klart, at de ikke ønskede at have kontakt med andre. Mine planer havde i går været at se nogle af Londons seværdigheder med Harry. Prøve at få hans ægte side frem, men nu så det ikke just ud til, at det var hvad der skulle ske. Faktisk tror jeg slet ikke, at Harry ønskede at snakke med mig. Kun Liam så ud til at have interesse i mig lige nu.

Det hele mindede mig om dagene inden Clarissa. Inden Liam valgte hende frem for mig.

”Dette er så vores hotel de næste dage. Vi har flere værelser, så der bor to elever på hvert værelse, og så der ikke vil være nogle konflikter, har vi lavet makkerne.” Mrs. Harris forklarede kort og tydeligt, men ikke noget eleverne var enige i. Og det var jeg i den grad heller ikke, da jeg hørte hvem min makker var.

Claire Adams.

Hvad havde jeg gjort, der fortjente hende? Baldronningen, der ikke lod nogen være over hende, når det galt – ja stort set alt. Da mit blik fandt Claire med Tiffany, var det ikke svært at se, hvordan de havde håbet at kunne være sammen. Men nej, Tiffany endte med Molly, og Claire endte som sagt med mig.

”Jeg tager højre side, og du vover at overtræde denne grænse.” Det første Claire nogen sinde havde sagt dedikeret til mig, og så var det om hvordan jeg skulle færdes på vores værelse.

Nu var hvilken side af sengen jeg fik lige meget, men at hun skulle hundse rundt med mig, gad jeg ikke finde mig i. ”Jeg går der som det passer mig.”

Claire virkede oprigtigt overrasket over min handling, da hun satte kufferten på den højre side af sengen. ”McClane, er det? Du holder dig langt væk fra mig, og ikke – så har du ingen anelse om, hvad jeg har i sinde at gøre mod dig.” Hun truede mig direkte, og ignorerede det faktum, at jeg havde sagt, at jeg ikke ville følge hvad hun ønskede. ”Pas på hvor du træder, Jackie.” Og med de ord, forsvandt hun ud af døren.

***

Aftenen var kommet og jeg fandt mig selv vente med de andre elever ved receptionen. ”Og husk ingen går alene.” Og dér blev mine planer ødelagt. Jeg havde ingen at gå sammen med, og altså ingen mandag i London til mig. Mens resten af eleverne forlod receptionen, lod jeg mit blik mod elevatoren komme nærmere, da jeg gik mod den.

”Jackie?!” Hans stemme kom som solen på en regnfuld dag, da jeg vendte mig om. ”Det ser ud til vi er alene tilbage, hvis du altså vil have lyst til at se London med mig.” Han lod sine hænder glide ind i lommerne på jakken og forventede et svar.

Hvad skulle jeg vælge?:

1) En hyggelig (det kunne jeg ikke komme udenom) tur med Liam i Londons smukke aftengader eller 2) en aften alene på et dødssygt hotelværelse.

Jeg lagde selv op til det med de meninger mine tanker havde. ”Det vil jeg gerne Liam, tak for muligheden.” Liam frembragte et smil, da jeg sammen med ham forlod hotellet. Nu handlede det jo alt i alt at få det bedste ud af det.

Lygtepælene oplyste gaderne med turister, samt indfødte, der snakkende så på seværdighederne. ”Her er bare så smukt,” udbrød jeg, og ødelagde stilheden imellem Liam og jeg.

Han stoppede op og kiggede sig omkring, ”du nyder virkelig at være her,” sagde han med et smil.

Det gjorde mig en smule glad, at han havde lagt mærke til det. ”Det er min første ferie, så ja, jeg nyder det.”

Vi gik videre ned af en gade nær Tower og London, og Tower Bridge formede sig op foran os. ”Wow.” Vi sagde det på samme tid, men Liam havde en anden tone. Han var overrasket, men over hvad?

”Hvad fanden?! Hvad har de dog gang i?!” Hans blik så noget jeg ikke kunne få øje på, før han gik i retningen af det. ”Jeg kommer igen, Jackie. Det her er vigtigt.”

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Så kom der endelig mere. Undskyld ventetiden, men tak fordi I gad vente!

Håber I kunne lide kapitlet, og lad mig høre, synes I det næste kapitel skal være Liams synsvinkel, eller skal jeg holde den i Jackies? 
Og så vil jeg senere i dag publicerer et kapitel, der dog ikke er et rigtigt kapitel, men noget andet, jeg tror I vil glæde jer til! Men tak for støtten, og også til dem der har læst Runaway Bride, tusind tak! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...