Nobody Like You ✾ One Direction (Bly 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Færdig
Er du kendt i Hyver Hill som Harry Styles' nye offer, er det svært at være i sikkerhed. Jackie McClane har den sidste måned fundet op- og nedture i hendes ellers førhen kedelige liv. På grund af en historie opgave kom Jackie tættere på den et år ældre Liam Payne. Men hurtigt var hun rodet ud i et helt andet miljø. Jackie troede hun havde Liam, indtil han valgte at kysse Clarissa, og hvad skete der så? Jackie så ingen anden mulighed end at kysse Harry. Og sådan skete det at Harry fik sit nye offer. Men hvad nu? Jackie, Harry og resten af slænget skal til London, men hvad sker der, når spørgsmålene om Georges død pludselig bliver vakt til live. Var der overhovedet tale om et uheld? Var det hele et set-up, eller værre et mord? ** En smule anstødende sprog og indhold kan forekomme. :)

595Likes
1571Kommentarer
110685Visninger
AA

24. 19 - ”Georges død var ikke et uheld!”

Liams synsvinkel:

”Det var så akavet, Liam.” Jackie sad over for mig, mens vi havde drama og forklarede mig om hendes kys med Louis i går. ”Jeg håber bare så inderligt, at han ikke tror der er mere i det,” forklarede hun og kiggede ned i gulvet.

Mit blik fangede Louis i at snakke med læren. ”Kan jeg få et ekstra manuskript?” hørte jeg ham spørge vores lærer om. Et ekstra manuskript? Det gav ingen mening, eftersom han havde sit eget i tasken, der stod åben.

Hvad skulle han dog med to?

”Liam?” Jackie fangede min opmærksomhed igen, og jeg undskyldte, at jeg havde glemt hende i nogle få sekunder.

”Han kommer over det,” sagde jeg. Louis var kendt blandt pigerne her på skolen, og gad de ham ikke, kæmpede han kort for dem, inden han gav op og gik videre til en anden. Mit blik fangede Molly, og hvor havde jeg ondt af hende. Hun kunne stadig nå en abort, men det så ikke ud som om, hun havde tænkt sig at gøre det. Gad vide, hvad Louis havde tænkt sig, når hans barn kom til verden.

Jackie forstyrrende min tankegang igen, da hun så, jeg igen tænkte på noget andet. ”Undskyld, der er bare så meget for tiden,” forklarede jeg og fik et nik fra hende. Hun måtte være enig. Især det med Harry.

”Nu ikke så meget sniksnak, øv jer på sidste chance.” Vores lærer afbrød os, og lyste pludselig op, som havde hun fået den bedste idé. ”Lad os gøre det lidt mere intenst. Kom op med jer, så gør I det foran hele klassen.” Hun måtte have travlt eftersom hun tog vores manuskripter ud af hænderne på os, og hev os op midt på scenen, klar til at skulle fremføre sidste scene for resten af holdet.

Jackie gav mig et kort smil og jeg prøvede at mime til hende, at det hele nok skulle gå. Vores lære ønskede vi skulle begynde, og da dette var den scene, jeg kunne bedst, vidste jeg præcis, hvad jeg skulle sige.

”Hvad har du tænkt dig at gøre med brylluppet?”

”Min far har aflyst det, så jeg er en fri kvinde.”

Som manuskriptet sagde, gik jeg nogle få skridt, for at komme helt hen til hende og gav hende et smil. ”Betyder det, at vi ikke skal gemme os mere?”

Hun nikkede sagte og kiggede ned i gulvet. Jeg afventede lærens ord om at stoppe, men da de ikke kom, blev jeg nødt til at gå videre. Forsigtigt tog jeg min hånd rundt om Jackies hage og hendes smukke øjne kiggede ind i mine. Hun skulle spille overrasket, men jeg kunne se i øjnene, at det var ægte, det hun følte. Hun var overrasket over, jeg gik videre med scenen, men så til gengæld ikke noget galt i det.

Læren havde stadig ikke stoppet os, og derfor gav jeg hende et stort smil, ”så er du jo min,” grinede jeg, og prøvede at få det til at lyde så ægte som muligt, da jeg nærmede mig helt. Jeg gav hende et forsigtigt smil inden mine læber nærmede sig hendes, og var det ikke for læren først stoppede os nu, havde jeg kysset hende sekundet efter.

”Hvor er det smukt!” Hun råbte af os og klappede stort i hænderne. Jackie og jeg kiggede på hinanden, og følte os akavet tilpas på scenen. Vi havde næsten kysset, og var så blevet stoppet i det. ”Godt I allerede er så klar til at gå videre, for jeg har en dårlig nyhed.” Af ren venlighed rakte jeg hånden ud, så Jackie kunne tage i mod den og vi gik sammen ned fra scenen for at sætte os på anden række. ”Skolen har droppet budgettet til dramadelen her på skolen, og derfor skal vi allerede have premiere på mandag.”

Alle undtagen mig selv brokkede sig. Selv Jackie: ”Det er jo på min fødselsdag,” mumlede hun. Det mindede mig om, at jeg måtte finde en gave til hende. Noget specielt.

”Så I skal virkelig øve her i weekenden – Jackie og Liam, jeg regner med I er sammen i dag og øver.” Hun ønskede ikke vi svarede, men forventede det bare.

Og sådan blev det også, da Jackie og jeg fulgtes hjem til hende efter skole. ”Min far er hjemme,” forklarede hun, da vi trådte ind i entreen.

”Helt i orden,” sagde jeg, og forstod ikke hvorfor hun lød så irriteret i stemmen, mens hun sagde det.

Hun stillede sin taske op ad væggen, ”hvis vi nu havde været hos dig, kunne vi have været i fred. Altså dine forældre arbejder jo så meget,” sagde hun og overraskede mig med hendes ord. Hvordan vidste hun, de arbejdede meget? Jeg kunne ikke holde det inde, og hørte mig selv sige det højt, ”hvordan ved du det?”

Jackie havde ikke set spørgsmålet, for hun styrtede op på værelset, nærmest som om hun ønskede at undgå mig. ”Jackie?” Hun sad på sengen, da jeg kom op til hende og jeg undrede mig meget over, hvad der gik hende på.

”Du ved, da jeg var hjemme og spise hos min fars venner?”

”Hvad med det?”

Vi blev afbrudt, og jeg tror aldrig jeg havde elsket en afbrydelse så meget. Tak Christian! ”Vi kører nu.” Jackie vrissede forsigtigt, da hun gik forbi mig og sammen ned for at skulle tage bilen til Georges forældres hus. Det var virkelig mærkeligt for mig, men jeg gjorde det for Jackies skyld, så vi kunne få Harry fri. Dog vidste jeg ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, men hvert skridt med sagen, fik os tættere på.

”Hvor er det hyggeligt at se jer!” Georges mor hilste på os og gav først Jackie og Christian hånden, før hun fik øje på mig. ”Du må være Liam? Ja undskyld, men min søn har vist aldrig været sammen med dig,” forklarede hun og gav mig hånden, mens hun blidt smilede til mig.

”Det kan vist ikke rigtigt sige, nej.” Jeg prøvede at smile så godt jeg kunne til hende, men det var svært, når jeg som den eneste i huset vidste, hvorfor George ikke også var samlet rundt om middagsbordet med os.

Forældrene havde taget plads i køkkenet, og Jackie hev mig med ned i gangen for at vise mig Georges værelse. Det var mærkeligt at stå på det værelse, George engang havde sovet i. Jeg fik nærmest kuldegysning ved at stå her, og ønskede blot at komme væk. ”Se,” hørte jeg Jackie fortælle og havde flyttet nogle bøger, for at vise mig en brun æske. ”Prøv at ryst den.” Jeg gjorde som hun sagde, men intet var til at høre, altså som om intet var i.

”Jeg forstår ikke.” Jackie var allerede begyndt at flytte ting for at finde den nøgle, der hørte til kassen. For at hjælpe hende kiggede jeg rundt i værelset og fik øje på Georges natbord. Jeg vidste fra mig selv, at det var i den skuffe jeg gemte ting væk fra mine forældre. De kiggede aldrig deri, så hvorfor ikke. Så det var, da jeg trak skuffen ud og fandt en lille nøgle, at jeg tænkte George og jeg måske ikke var helt forskellige. Jackie strålede, da hun så nøglen og prøvede straks om den passede. ”Shit.” Jeg hørte hende, og fik selv kigget ned i æsken.

Penge.

”Hvorfor har George så mange penge gemt?” Jeg tog pengene op og talte dem. Det måtte være nogle penge, Harry skulle have haft, men hvorfor var de gemt?

Vi blev afbrudt af Georges mor, der kaldte på os, og vi skyndte os at lægge æsken tilbage, dog tog Jackie nøglen i lommen, før vi gik.

”Nå Jackie, så har du fødselsdag på mandag, er det så i dag vi gerne må give dig noget at drikke?” Det måtte være noget internt, da jeg ikke rigtigt forstod andet, end hun spurgte om Jackie havde lyst til noget at drikke, der ikke bare var vand. Christian så ud til at lade det være op til Jackie, der nikkede nej tak. ”Hvad med dig, Liam – noget vin?” Jeg valgte at følge Jackie og takke nej tak. Nu var det dog heller ikke lige vin, jeg drak. Et smil var til at finde på Jackies læber, da hun hørte mit svar. Georges mor opdagede os, og skulle da lige gjorde det hele mere akavet. ”Hvor er det hyggeligt at se jer sammen. George nåede aldrig rigtigt at have en rigtig kæreste, kun en pige han var meget tæt ved.” Var det ikke fordi, hun beskrev pigen og ikke sagde Jackies navn, havde jeg troet det var Jackie, men nej. Det måtte være en anden, men hvem?

”Hvem var pigen? Er det en fra vores skole?” røg det ud af mig, men heldigvis så ingen ud til at tænke, det var mærkeligt, jeg spurgte.

Georges mor rejste sig fra bordet og kom kort efter ud af Georges værelse med et billede. ”Dette er pigen,” forklarede hun og viste os billedet, og jeg hørte både mig selv og Jackie gispe på samme tid.

”Er der noget galt?”

”Nej, nej – det er bare …”

Moren satte sig ned, ”kan I i det mindste ikke fortælle mig pigens navn? Det fik George aldrig gjort …”

Jackie og jeg udvekslede blikke og vidste hvis ikke rigtigt, hvad vi skulle sige til moren. Dog var det mig, der tog mig sammen, og lod hendes navn slippe ud af min mund. ”Chelsea Hart.”

Der var stilhed indtil vi var færdige med at spise imellem Jackie og jeg. Vi vidste ikke rigtigt, hvad vi skulle stille op med, at George og Chelsea havde haft noget med hinanden. Hvorfor var hun så først dukket op efter et år? Der var mange spørgsmål selv ikke jeg forstod.

”Liam, siden du er en dreng på Georges alder, har du så forstand på motorcykler?” Det var Georges far, der ønskede at snakke med mig, og jeg rettede mit ansigt mod mig.

”En smule,” forklarede jeg, da jeg da havde lært lidt fra Harry.

Han nikkede, ”vil du ikke tage et kig på Georges motorcykel i skuret? Den har stået der et år nu, og det piner mig, hver gang jeg ser den. Om du måske kunne se om den kan sælges. Jackie kan gå med.” Vi rejste os og befandt os kort efter i skuret, hvor motorcyklen stod foran os. I sekundet jeg stod der, tænkte jeg om den ikke kunne gives tilbage til Harry, men så ville han miste endnu flere penge, ved at betale til Georges forældre.

Jackie gik om på den anden side, og jeg så billederne for mig, fra den aften, Harry der sad på hug som præcis hun gjorde. ”Det ser mærkeligt ud,” hørte jeg Jackie sige, og jeg kom over for at se på det samme som hende, men nej intet. Ikke en beskidt plet, kun den skinnende farve som var den ny, også selv om han var faldet på den. ”Det er som om, der er lavet en fejl.” Jeg blev pludselig bange for Jackie, kunne hun nu regne noget ud?

”Har du forstand på motorcykler?”

”Min far lærte mig nogle tricks. Han var mekaniker inden Burger Macs.” Hun talte hurtigt, og var meget optaget af at undersøge præcis det sted, Harry havde pillet ved, ved mordaftenen. ”Det ser ikke rigtigt ud, Liam. Kan du se det?”

”For at være ærlig, så kan jeg ikke se det.”

Hun nikkede, ”fabrikker sender ikke motorcykler ud sådan her, for så kan den ikke køre ordentligt.” Hun gispede, og rejste sig op, for at kigge mig ind i øjnene, mens jeg fulgte hendes bevægelse. ”Liam, jeg tror …”

Nu kom det, jeg kunne føle det. ”Hvad?”

”Nogle har saboteret den!” Hun holdt en kort pause, mens det gik op for hende, og hende øjne blev store. ”Georges død var ikke et uheld!” 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Nå, så fandt Jackie ud af, at nogle har pillet ved Georges motorcykel, tror I hun regner ud, hvem det er?

Og så er alt det med Chelsea lige blevet et større mysterium, hvad tror I hun har gang i?

Nyt kapitel kommer snart, og kan sige Liam vågner op hos Jackie x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...