Nobody Like You ✾ One Direction (Bly 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Færdig
Er du kendt i Hyver Hill som Harry Styles' nye offer, er det svært at være i sikkerhed. Jackie McClane har den sidste måned fundet op- og nedture i hendes ellers førhen kedelige liv. På grund af en historie opgave kom Jackie tættere på den et år ældre Liam Payne. Men hurtigt var hun rodet ud i et helt andet miljø. Jackie troede hun havde Liam, indtil han valgte at kysse Clarissa, og hvad skete der så? Jackie så ingen anden mulighed end at kysse Harry. Og sådan skete det at Harry fik sit nye offer. Men hvad nu? Jackie, Harry og resten af slænget skal til London, men hvad sker der, når spørgsmålene om Georges død pludselig bliver vakt til live. Var der overhovedet tale om et uheld? Var det hele et set-up, eller værre et mord? ** En smule anstødende sprog og indhold kan forekomme. :)

595Likes
1571Kommentarer
110689Visninger
AA

20. 15 - ”Altså min far tror, vi er kærester, så vi kunne, du ved…”

Liams synsvinkel:

Vi havde drama. Det var efterhånden ved at blive normalt, at vi brugte mange af timerne om ugen på drama. Det var nu lidt mærkeligt, eftersom det var vores sidste år, at de så brugte det på noget som et teaterstykke. Men det skulle åbenbart give os en bedre koncentration og man huskede flere ting. For mig var det nu fint – ingen bøger, ingen Mrs. Harris, der spurgte folk spørgsmål, ingen ønskede at svare på. Og så kunne jeg tilbringe tid med drengene og Jackie. Det var rart endelig at snakke nogen lunde med Jackie igen. Som venner. Hun havde noget kørende med Harry, og det måtte jeg respektere. Og som jeg tænkte på det, trådte hun ind i salen med skoletasken på ryggen, og håret løst i nogle flotte bølger. Den første hun kiggede på var mig, og gav mig et smil, inden hun blev overfaldet af Chelsea, der ville have et ordentlig veninde kram.

Chelsea var ikke en person, jeg ønskede at lære bedre at kende. For det første var hun overgearet, for det andet, så virkede hun mystisk. Og den fact, at jeg havde set hende hjemme hos Louis, gjorde det kun mere mærkeligt, hvad hun havde at gøre her på Westhill High, og i det hele taget i Hyver Hill.

”Hey, hvordan går det?” Chelsea var gået over til Niall, og derfor havde Jackie valgt at komme over til mig, hvilket jeg viste min glæde over ved at smile.

”Fint, tak,” sagde jeg og studerede Chelsea, der stod og flirtede med Niall. Bare med hendes bevægelser kunne det ses.

Også Jackie lagde mærke til det, ”stakkels Niall, og når han så endda har en kæreste.” Hun tog tasken af ryggen og satte den ved siden af sig, for at finde manuskriptet frem.

Jeg nikkede, ”men jeg ved han elsker Brooke. Han vil aldrig droppe hende for Chelsea.”

Jackie grinede, ”Chelsea er også for meget til tider. Her de sidste par dage, har hun bare virkelig klæbet sig til mig, og jeg hader det.”

Så var det da ikke kun mig, der ikke brød sig om hende. ”Det er mærkeligt, det er ikke tit folk kommer ind midt i sidste år,” forklarede jeg Jackie.

Hun rystede på hovedet, ”intet ved hende giver egentlig mening. Hvorfor skulle hun vælge mig, når jeg er den grimmeste ud af de pæne piger, som går på skolen.”

”Hvilke piger?” røg det ud af mig, uden jeg nåede at tænke sig om, men heldigvis smilede Jackie blot, mens hendes kinder blussede op. ”Men det jeg synes, der er mest mærkeligt, er hvor i verden Harry befinder sig. Han har været væk længe nu,” sagde jeg og kunne godt mærke, at Harry manglede i hverdagen. Men han svarede hverken på sms’er eller opkald, og ingen af de andre drenge vidste noget.

Dog lignede Jackie en, der ikke anede hvad hun skulle sige. Vidste hun mon noget? ”Ved du noget?”

”Nej,” sagde hun hurtigt, men dog langt fra overbevisende.

”Come on, Jackie – fortæl.”

Hun sukkede og kiggede over mod Louis, ”det er ikke en god idé.”

Da jeg også kiggede over mod Louis, der prøvede sit hestekostume sammen med Mona, følte jeg for at sige det med Chelsea. ”Jeg så Chelsea hjemme hos Louis for nogle dage siden.”

”Hvad?! Louis og Chelsea?” Jackie kiggede oprigtigt på mig og løftede øjenbrynet.

”Ja, og Chase,” tilføjede jeg.

Jackie så ikke ud til at tro mig, måske ønskede hun ikke at tro mig. ”Og så opfører Chelsea sig som om, hun ikke kender nogle af os. Det er mærkeligt det her.”

”Meget.”

Kort efter lignede hun en, der fik en idé og da hun sørgede for ingen lyttede med, kiggede hun mig ind i øjnene. ”Jeg gider ikke alle de her hemmeligheder mere, så jeg har en idé.”

Med et nik viste jeg, at hun kunne forklare videre. ”Vi skal hjem til George.”

George?! Som i Taylor? Det kunne hun bare ikke mene. Havde det ikke været for, at jeg vidste det her var hemmeligt, havde jeg råbt hans navn ud i salen, for at forstå, det var det hun mente. Det ville aldrig gå godt, hvis jeg viste mig hos George. Selvfølgelig anede forældrene ingen anelse, men ville jeg kunne holde masken?

Det regnede. Ikke en slem regn, men dryppende. Harry havde straks tilkaldt os til parken, da han opdagede det. Hvad vi skulle, var der ikke rigtigt nogle af os, der var klar over, men det havde været planlagt længe.

Det var mørkt og parken var tom fordi 1) ja det var mørkt, hvilket betød sent 2) det regnede. Harry måtte have tænkt hans plan igennem længe, da han straks gik over til sin bil, da Zayn var ankommet som den sidste. Han sagde ikke et ord, men forventede vi satte os ind i sammen med ham. Og det gjorde vi.

Igennem Hyver Hill, fik han kørt bilen igennem den regn, som nu var blevet mere kraftig. Han standsede bilen for enden af en vej, og det eneste man kunne se op af den lange strækning, var en masse træer og nogle få lysende gadelygter. Jeg vidste godt hvem, der boede her.

George Taylor.

Hans far ønskede at hans tennisstjerne af en søn, skulle have de bedste muligheder for at blive bedre. Derfor havde han købt en grund i udkanten af det nordlige Hyver Hill, så hele baghaven og flere meter til hver side kunne bruges til løbebaner og hvad ved jeg. Det var kun dengang min far havde bosat sig i nabobyen, at jeg havde kørt denne vej. Derfor var det nok kun Harry og jeg, der vidste, dette var Georges hus.

Derfor overraskede det mig ikke, at Zayn spurgte, ”hvad skal vi her?”

Harry tog solbrillerne væk fra øjnene, og forventede jeg tog i mod dem, da jeg stod bag ham. ”Vi skal bare vise lille George at han ikke laver sjov med os.”

”Hvad mener du?” spurgte Niall.

Harry fnøs, ”spil nu ikke dum. Pengene, drenge. Han er for langsom til at betale, så jeg vil bare give ham en lærestreg, så han måske tager det mere alvorligt.

”Hvordan?” spurgte jeg, efter at have hængt solbrillerne øverst i min T-shirt. På den måde fik de ikke ridser.

Harry kiggede ikke på os, da vi som altid stod bag ham. ”Louis fortæl.” Han forventede åbenbart at hans højre hånd, havde nogle informationer klar.

”George spiller tennis fra 19:00-21:00, men bliver altid på banen til mindst 21:30, og er først hjemme 21:44. Hans forældre er til aftensmad hos farens chef, og er for langt væk til de kan nå hjem før 22:00.” Louis måtte have studeret dem, og eftersom klokken var 21:22 var det hele altså planlagt til mindste detalje.

Harry så sig ikke over vejen, da han gik over. Skuret var hvad han gik efter, og da forældrene ikke regnede med, der kom andre end Georges eller deres venner forbi, var skuret ulåst. ”Jeg holder vagt,” forklarede jeg, da jeg ikke ønskede at være en del i det, der om lidt ville ske. Jeg så ind af døren, hvordan Harry fandt noget værktøj frem og begyndte at skrive på motorcyklen. Den motorcykel George havde købt ved hjælp af de penge Harry havde lånt ham. ”Nu går der ikke noget galt vel?” spurgte jeg og mærkede hvordan det her aldrig ville gå godt.

Harry sukkede, ”Liam, det er bare en lærestreg. I morgen vil George tage motorcyklen for at betale penge til mig, og så virker den ikke, og han kan ikke bruge den.”

Men sådan gik det ikke. Harry havde gjort det forkerte og George døde dagen efter. Derfor ønskede jeg ikke at besøge ham.

”Kom nu Liam, jeg vil virkelig gerne se Harry igen, og sidst jeg var hjemme hos George, fandt jeg noget interessant.”

”Hvad fandt du?” spurgte jeg og prøvede ikke at lade tankerne afsløre mig.

Igen forsikrede hun sig, at ingen kiggede, før hun talte. ”En æske, men jeg ved ikke hvor nøglen er.”

Jeg forstod hende ikke, ”hvad kan der være specielt ved en æske.”

Hun blev lettere irriteret, ”du forstår ikke Liam, jeg tror virkelig det er et spor. Please tag med mig!”

Jeg havde vel intet valg. ”Tror du ikke, de vil synes det er mærkeligt, jeg bare sådan lige tager med dig?”

Jackies kinder blussede igen, ”altså min far tror, vi er kærester, så vi kunne, du ved…”

”Oh,” hørte jeg mig selv sige.

”Please Liam, der er ikke andre muligheder,” bad hun og kiggede mig ind i øjnene.

Jeg bøjede mig, ”okay så.” Hun smilede stort og jeg mærkede hendes læber mod min kind som et tak. Det var vel ikke helt dårligt at tilbringe en aften med Jackie, mens vi skulle udgive os for at være kærester. ”Men er det så i dag eller?”

”Nej, ham der vil udvide Burger Macs, har inviteret min far og jeg på middag,” forklarede hun. Fuck, fuck, fuck – det kunne kun betyde én ting.

Jackie McClane skulle hjem til mig. 

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Nå, så fik i så lige et indblik i aftenen, der var med til at dræbe George. Hvad tænker I?

Og så skal Jackie hjem til Liam og spise, har I nogle idéer til, hvad Liam mon finder på for at forhindre det?

Og til jer Jouis shippers, glæd jer til kapitel 18 ;)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...