Nobody Like You ✾ One Direction (Bly 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Færdig
Er du kendt i Hyver Hill som Harry Styles' nye offer, er det svært at være i sikkerhed. Jackie McClane har den sidste måned fundet op- og nedture i hendes ellers førhen kedelige liv. På grund af en historie opgave kom Jackie tættere på den et år ældre Liam Payne. Men hurtigt var hun rodet ud i et helt andet miljø. Jackie troede hun havde Liam, indtil han valgte at kysse Clarissa, og hvad skete der så? Jackie så ingen anden mulighed end at kysse Harry. Og sådan skete det at Harry fik sit nye offer. Men hvad nu? Jackie, Harry og resten af slænget skal til London, men hvad sker der, når spørgsmålene om Georges død pludselig bliver vakt til live. Var der overhovedet tale om et uheld? Var det hele et set-up, eller værre et mord? ** En smule anstødende sprog og indhold kan forekomme. :)

597Likes
1568Kommentarer
113632Visninger
AA

15. 11 - ”Burger Macs har haft indbrud, og politiet venter på mig.”

Jackies synsvinkel:

Min far stoppede bilen ude foran det alt for bekendte hus. Med vinden der bevægede træets kroner, så jeg pludselig hele aftenen for mig. Også selv om jeg ikke havde set den, huskede jeg billederne fra avisen med motorcyklen. Det gav mig allerede kuldegysninger. ”Skal vi gå ind?” Min far ventede ikke engang på svar, før han ringede på døren.

Mrs. Og Mr. Taylor bød os indenfor med et smil. Jeg havde ikke set dem smile i månedsvis, men eftersom Georges død var for et år siden, måtte de være kommet over det lige som os andre. Eller så meget man nu kunne. ”Hvor er du blevet stor, Jackie,” sagde de i kor, da jeg havde fået mine sko af. Jeg gav dem et kort smil, og havde det ikke så godt med at være her, eftersom sidste gang havde været for at besøge George. Selvfølgelig havde mine forældre, som i min mor også, holdt mig med selskab, men alligevel. Nu når George ikke var her, var det mærkeligt. ”Vi har næsten maden klar, vil du med ud og have noget rødvin Christian?” Hun holdt en kort pause Mrs. Taylor, ”jeg ved ikke Jackie, drikker du sådan noget?”

Min far svarede hurtigt på det spørgsmål. ”Nu bliver hun altså kun 18 om to uger.” Gud ja, to uger. Det havde jeg slet ikke haft tid til at tænke på den sidste stykke tid. Med alt det med Harry, London og skolen, var det slet ikke gået op for mig.

”Jeg smutter på toilettet,” sagde jeg og forlod de voksne i køkkenet. 18 år, det var ret vildt alligevel. Endelig kunne jeg komme på alder med de andre fra klassen, selv om en som Louis allerede blev 19 senere i december. Jeg droppede tanken, og tog i det håndtag jeg huskede var til toilettet, men nej.

Et værelse mødte mig, da jeg kom ind. Med tennisketcheren hængende på væggen, og billeder rundt omkring, var der ingen tvivl. Georges værelse. Sidst jeg havde der var som alt det andet også længe siden. Det var nemt at se, at Georges mor havde brugt noget tid på at gøre det fint og lave en lille collage ud af billeder rundt om hans dyrebare ketcher. Tanken om jeg overhovedet måtte gå ind, glemte jeg, da jeg trådte ind. Billederne på væggen gav mest interesse. Selv om det nu bare var billeder af George og Chase fra tennistræning. Indtil jeg så ham. På det øverste billede til højre for ketcheren, så jeg ham. Selv om han halvt stod med ryggen til, var han ikke til at tage fejl af. Harry.

Det var 100% ikke meningen han skulle være på billedet, da han var en sløret del af baggrunden. Kun håret gjorde det klart for mig, hvem det var. Jeg prøvede at knibe øjnene sammen for at se nærmere, og så noget papirlignende i hans hænder.

Det lignede nærmest pengesedler.

Hvad fuck lavede Harry ved tennisbanen med penge i hånden, mens det lignede han kiggede over mod George og Chase? Det var godt nok mærkeligt.

Jeg rystede på hovedet, og gik nogle skridt tilbage, da jeg gik ind i Georges bogreol. Med dem larm jeg lavede, var det et held, hvis de ikke hørte det fra køkkenet. Ned faldt to bøger. Romeo og Juliet, samt en gammel fysik bog. Jeg ville straks sætte dem på plads igen, men da jeg skubbede dem ind, var det som om, der ikke var plads. Undrende tog jeg bøgerne ud igen og så en æske ligge gemt bag. Æsken havde en lås på, og var selvfølgelig låst. Men hvorfor var den sådan gemt væk? Så måtte den vel have en betydning. Jeg prøvede at ryste den, men hørte intet. Så det ville være let, det der var i. Mere nåede jeg ikke at tænke over det, da Mrs. Taylor afbrød mig. ”Maden er serveret.” Hun holdt en kort pause, da jeg ikke drejede rundt, for at gemme æsken. ”Det er mærkeligt at være herinde ikke?” Hun sagde ikke mere, og jeg fornemmede hun var gået, da jeg hurtigt gemte æsken bag bøgerne for at nå ind og spise med de andre.

Et kvarter var gået og mine forældre havde det perfekt, da min fars mobil ringede. ”Det Christian McClane.” Hvad der blev sagt i den anden ende, anede jeg ikke, men da min far spyttede mad ud, var det altså alvorligt. ”Oh, jeg kommer med det samme!” Han tørrede munden med et serviet og rejste sig i en hast. ”Jeg er så ked af det, men Burger Macs har haft indbrud, og politiet venter på mig.” Jeg kunne også have spyttet maden ud, da jeg hørte hans ord. Burger Macs indbrud?! Hvem kunne dog finde på at røve en restaurant? Vi tømte kassen hver aften inden vi gik hjem. Hvad var det dog for noget? Alt gav absolut ingen mening, som min far forklarede jeg, at jeg kunne få Liam til at hente mig. Han troede stadig vi var ih så forelskede og alt muligt. Jeg nåede kun at nikke, da jeg ikke havde fattet, hvorfor han gik endnu. Indbrud? Hvad hvis det nu var slemt. Pludselig havde jeg ikke appetit mere.

”Vi er kede af det, der er sket, Jackie. Du kan bare ringe efter Liam,” sagde Mrs. Taylor og havde hørt, hvad min far havde sagt til mig. ”Ellers kører vi dig gerne.” Tilbuddet var næsten noget jeg kunne finde på at tage i mod, men en akavet stemning i en bil, ville jeg hellere opleve med Liam. Og han havde også noget at forklare om sin far, så forhåbentlig kunne jeg få det ud af ham, så jeg kunne tænke på noget andet.

Uden at sige farvel til Mrs. Og Mr. Taylor, gik jeg udenfor og mærkede igen vinden. Det var alt for koldt, men hvad forventede man en dag i december?

”Det er Liam.” Til mit held tog han telefonen.

”Hey, kan du huske, at du skylder mig en tjeneste for den gang med køreturen. Den kunne jeg godt bruge nu.” Mere sagde jeg ikke, før jeg hørte Liam grine i den anden ende. Det grin, det var altså sødt.

Jeg følte han smilede i den anden ende, ”hvor skal jeg hente dig?”

Det irriterede mig, for jeg huskede ikke Georges adresse. ”Jeg kan ikke huske adressen, men hvis du ved hvor det er, så er det hos George.”

”Som i Taylor?” Det føltes som om det løb Liam koldt ned af ryggen, da han nervøst svarede mig tilbage.

Jeg nikkede, ”ja, du ved den lange vej med en masse træer, hvor der ikke er særlig mange huse?”

”Ja, jeg ved godt hvor det er. Jeg kører nu. Vi ses, Jackie.”

Nogle minutter senere så jeg lygterne komme tættere på. Liam smilede til mig fra førersædet, da jeg satte mig ind. ”Tak, min far blev nødt til at køre til Burger Macs. Vil du ikke også køre mig derhen?” spurgte jeg, og ønskede ikke at forklare yderligere. Heldigvis nikkede Liam, og startede bilen. ”Øhm Liam jeg tænkte på. Hvorfor fortalte du mig ikke bare, at det var din far?” Han blev tydelig overrasket over, jeg bare sådan skiftede emne, og så til hvad det indeholdt.

”Oh, du fandt ud af det.”

”Det stod på hans jakke. Jeg har aldrig set ham før.”

Liam tøvede, ”da mine forældre var skilte var det jo også min mor, der boede over for dig, så det er vel logisk nok. Men jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre.”

”Hvorfor måtte han ikke se dig?”

Liam drejede bilen mod højre og jeg vidste vi allerede snart ville være ved Burger Macs. ”Det er en lang historie. Bare glem det.”

Jeg blev irriteret. Efterhånden kunne jeg ikke mere holde styr på, hvor mange gange Liam havde fortalt mig, at jeg ikke måtte få noget som helst at vide. Hvad havde han at skjule, der indeholdt stort set alt jeg spurgte om? ”Du siger det ret meget, det ved du godt ikke?”

Han sukkede højlydt, da han drejede ind på Burger Macs parkeringsplads, der allerede var brugt af min far og politiets bil. ”Vi tager den senere.”

”Whatever, men vil du ikke gå med ind?” Jeg følte ikke for at gå ind uden nogen. Heldigvis nikkede han og vi gik side om side ind på restauranten. Alle ignorerede os, men eftersom min far var ved at tale med politiet ude i køkkenet, var det ikke så mærkeligt. De måtte være gået ind af bagdøren, eftersom jeg blev nødt til at låse mig ind med nøgle ved hovedindgangen. Jeg kiggede rundt i restauranten, og så ikke noget mærkværdigt, før mit blik drejede mod højre. Med hurtige skridt gik jeg hen mod det bord Harry og drengene plejede at sidde ved. ”Hvad er der?” Liam kom hen og så det samme som mig.

DØD. Tre enkelte bogstaver, der dannede et frygteligt ord. ”Er det ketchup?” spurgte Liam og tørrede nemt noget af d’et væk. Det var fandme ketchup.

Noget andet jeg først så, da jeg kiggede nærmere på det, var en seddel, der lå under bordet. Jeg foldede den straks ud. ”Oh god,” hørte jeg mig selv sige.

Hey Jackie skat

Pas på, ellers sker der dårlige ting med din kære krøltop

Selv om der ikke var nogen afsender, fik ketchuppen pludselig en hel anden betydning. DØDEN.

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Åh åh, hvem tror I står bag sedlen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...