The forgotten girl.

Den 18 årige Sophia Liqyurie føler sig glemt efter hun gjorde en lang række ting og hun skriver dem ned i sin dagbog i håb om at glemme dem.

1Likes
1Kommentarer
193Visninger
AA

1. Jeg gider ikke skrive datoer, folk er jo ligeglade.

Glemt, smidt væk, glemt, smidt væk, glemt og smidt væk. Hvorfor mig? Hvorfor ligepræcis mig? Ja, jeg gjorde nogle frygtelige, frygtelige ting. Mod mig selv. Jeg sårede mig selv, ingen andre. Hvorfor går det så udover mig også? Kunne folk ikke bare blande sig udenom? Istedet for at skulle ja, gøre de ting de gør. Man kan slet ikke sætte ord på hvad det er de gør imod mig som sårer mig så meget, som for mig til at føle mig mere glemt end jeg allerede er. 
Meget deprimerende start. Som du kan se gider jeg ikke skrive datoer, jeg ikke en af de piger der skriver om mine hemmeligheder og om hvor meget kælling hende der Laura er, det er alt for piget. Men altså, jeg hedder Sophia og mit liv er mere ødelagt end det kunne være. Lad os starte fra en ende af skal vi? 
Jo altså det hele startede med at jeg var i skole og politiet kommer ind af døren og beder alle om at være stille og lægge fokus på politimanden "Jo altså" starter han ud med at sige "en elev her fra skolen er blevet dræbt i skolens kælder" han står koldt og kigger på os, vender rundt på hælen og går ud. Jonathan Lissans hed han, det var ham der blev dræbt i kælderen, men der er noget ingen ved. Jeg kender årsagen til at Jonathan døde, ingen andre gør det. Han var en meget stille dreng og ville helst være alene, ligesom mig.. Og ligesom mig, syntes han også at kælderen var det oplagte sted at være alene, der var koldt, rumligt og mørkt og jeg var i kælderen den dag han blev dræbt, jeg havde glemt min taske og tog hen på skolen for at hente den, det var aften og kælderdøren var låst, men der var et ødelagt vindue som jeg kravlede igennem og der så jeg ham. Eller: der så jeg dem. "Gør det nu!" Jonathans stemme rystede "Nej, jeg gør det ikke, gør det selv" og en skinnende, skarp tingest glider langsomt hen over gulvet til Jonathan der sidder op ad væggen. Jeg ved ikke hvem den anden person er, men personen var ikke en elev. Jeg gik stille tættere på og satte mig langsomt ned af væggen helt lydløst. Personen tog den skarpe tingest, gik hen imod mig og jeg skyndte mig at kravle hen mod vinduet, men personen vender ryggen til mig og kaster den skarpe tingest mod Jonathan og et skrig kommer fra ham og han ligger stille på gulvet. Personen vender sig om og da jeg ser personens ansigt, går jeg et par skridt tilbage og falder bagover og skynder mig bag en reol da personen går tættere på, men det er forsent, "hvis det her kommer ud, ender du som ham!" personen peger på Jonathan og kravler ud a vinduet. Jeg ligger mig ned og hiver efter vejret, jeg bliver svimmel og kæmper mod min øjne, så de ikke lukker sammen. Men jeg tabte, jeg besvimede. Jeg var chokeret. Rektor Sanimann dræbte Jonathan. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...