Imagines (1D)

Fine, små imagines, for at komme af med nogle unødvendige fantasier! Jeg kan godt tage i mod bestillinger, men jeg bruger ikke navne, da alle skal kunne læse dem, efter min mening. Håber det vil behage!

12Likes
12Kommentarer
1204Visninger
AA

2. Harry, Romantisk (Kathrine)

Regnen styrter ned, mens den trænger igennem dit tynde tøj, så du bliver gennemkold. Tårene strømmer ned af dit blege ansigt, ned over dine blå læber. Intet af det lægger du mærke til. Ikke engang regnen. Det eneste du tænker på er at komme frem til ham. Du ved hvor han bor, men du kan ikke helt huske vejen. Londons gader er alt for bredde og fyldt med mennesker, der sender dig bekymrede blikke. De undre sig nok over hvorfor du dog er trådt ud i regnen, med så lidt tøj på, og ligner et omvandrende lig. Men de ved jo ikke at din far gjorde det værste en far kan gøre mod sin datter. Din rystende hånd kærtegner forsigtigt din kind, med de røde plamager. Din blege hud, fik den røde, afmærkede hånd til at stå endnu mere i kontrast.

Dine øjenlåg bliver tungere og tungere, som om at regnen der burde lindre og opkvikke, fik dig til at føle dig ti ton tungere. Benene under dig, begynder at ryste faretruende, som om de vil falde sammen hvert øjeblik. Du bider tænderne sammen, holder hånden over din røde kind, retter så din frosne krop op, for at gå videre igennem London, for forgæves at finde din elskede vens lejlighed. Eller måske én af de andre drenges. Men dit forsøg bliver hurtigt afkræftet, da endnu en kæmpe byge skyller ned over dig, som en spand med iskoldt vand.

Forvirret drejer du rundt om dig selv, i midten af en kæmpe menneskeflok, der går som sild i en tønde, i den samme retning, altså modsat dig. Som en mur, vælter de dig næsten da de ikke anser dig et blik. Som om du er et spøgelse. Hvor skal du nu gå hen? Menneskene blokere for din stedsans, og du kan ikke længere se hvor gaderne ligger. Panikken vokser inde i dig, som en ond drage der prøver at slippe ud. Piv glider ud af dine blå læber, der med stort besvær kun lige kan bevæge sig til at få nogle enkelte lyde ud.  Panikken stiger og stiger i takt, med flere og flere mennesker samles på gaden. Du har lyst til at skrige. Skrige om hjælp.

"Harry! Harry hvor er du!?" Din skingre stemme, får folk omkring dig, til at gispe og skynde sig videre med hovedet fæstnet mod jorden. Igen drejer du om dig, med tårerne der nu næsten pisker ned af dine kinder. Du føler dig helt alene, selvom masser af mennesker er omkring dig. Men du er så forvirret at du ikke længere kan holde dig oppe. 

"Harry! HARRY!!" Du skriger så højt at det smerter i dine frosne lunger. Det gør ondt, bare at trække vejret. Folk går nu i en kæmpe bue uden om dig, og lader dig sidde nede på de kolde brosten. Dit hår klistrer til dit ansigt, der får dig til at panikke mere og mere. Du hulker og skriger højt, mens at alt i hele din krop, næsten går i kramper. 

"Harry..." Mumler du. Dine øjne kan du ikke længere se ud af da du lukker dem, alt for udmattet til at holde dem åbne. Dit hoved vipper til siden, og falder ned i de hård sten. Heldigvis får du kæmpet nok imod, at du ikke får et blackout, men du kan ikke andet end at mumle hans navn.

"Harry... Harry..." pludselig hører du skridt. Skridt hen mod dig. Én der ville hjælpe dig? 

"Hvad er der sket!? Hvad laver du her!?" Det var Harrys stemme. Som om det var englesang, sukker du sageligt., men du har stadig mange smerter ikke alene fra din kind, men dine tæer kunne falde af. Måske fordi der ikke er nogle sko, til at varme dem. 

"Harry..." Hvisker du. Det er alt lyd der kan komme ud af dine forfrosne læber. Du mærker hans varme hånd på din talje.

"Hvad er der sket? Hvorfor i alverden ligger du her?" Hans bekymrede stemme, får dig til at lyse op i et svagt smil. Du retter hovedet lidt op, med øjnene ind i hans. Du har lige fået dem åbnet lidt, med en kraftanstrengelse. Et gisp glider ud af hans røde læber.

"Er... Er det... Hvem har gjort det?" Hvisler han indebrændt. du hakker i ordene, men får dem kort formuleret.

"F-f-far..." Du bliver træt igen, du vælter næsten ned igen, men en frelsende hånd, griber din nakke.

"Nej! Du må ikke falde i søvn!" Han tager dig op i sine varme arme, for at holde dig hævet op over den mørke og kolde jord. Du lægger mærke til at han kun har T-shirt på ligesom dig. Den er næsten helt gennemblødt for regnen, men han er helt varm indenunder. Var du virkelig så tæt på? Havde han set dig i vinduet? Et lille smil kan ikke holde sig inde fra din mund. 

"Vi må få dig ind i varmen" Hans bekymrede tone gør dig helt tryg og varm. 

"Harry?" Din lille og forsigtige stemme får ham til stoppe brat med at gå.

"Jeg elsker dig" Et varmt smil breder sig på hans læber.

"Jeg elsker også dig" Griner han. Du borer dig ind i hans øjne. uden at tænke over det, planter du hånden på hans nakke, og løfter hovedet lidt op. Instinktivt forbinder du jeres læber. Regnen gør kysset vådt, men behageligt. Først stivner han lidt i sine bevægelser, men senere går han med ind i kysset, mindst lige så lidenskabeligt som dig. Regnen og kulden mærker du ikke længere. Han fylder dig med varme og lidenskab. Det hele heler. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...