Vand og Sand i Trusserne

der har været orkan og oversvømmelse i England. pigen kim på 19 møder på hospitalet sin "helt." som viser sig at være sin drømme fyr Harry på 20 år. harry er falkmand og havde redet Kim. kim og Harry får sig da nogle oplevelser den tid hun er på hospitalet. de har begge to mistede en barndoms ven og sørger sammen.

0Likes
0Kommentarer
389Visninger
AA

2. den lækre mand.


”og hvad er dit navn” spurgte den lækre falkmand i bar overkrop i gang med at skifte. Han to en grå stram t shirt på, Han tog sin mappe og satte sig klar til at skrive. 
 

”mit navn er kim, mine forældre er oprindeligt fra England. Jeg er 19 år og har boet her i England lige siden jeg var 10”. 
 

”hej kim jeg er din redningsfyr, jeg hedder Harry jeg er 20 år og er i praktik som falkmand.

”fortæl hvad skete der i dag” spurgte Harry og bed sig læben.

-Jeg bor med min veninde Jessica, hun var på ferie med hendes søster i Thailand. Hun skulle komme hjem med flyet klokken halv 10 i morges. Jeg havde ventet i lufthavnen i et par timer. Men flyet kom ikke. Lige da jeg skulle til at gå kom hun løbende hen mod mig. Vi gik ud til min bil og kørte hjem. Det tager en halv time at køre hjem. Vi kørte forbi en tankstation og fyldte benzin på bilen. Jessica gik ind i kiosken og købte en cola og tyggegummi. Imens hun var derinde kunne jeg mærke blæsten i min nakke på min mine bare ben. Jessica kom løbende ud til mig og satte sig ind i bilen, hun havde set i tv’et der var i kiosken at der var en storm på vej. Vi skyndte os at køre hjem og låste døren.

Vi tændte for tv’et i stuen og hørte nyhederne, de havde set stormen til at være i New Zealand og ikke i England, vi blev rolige og fortsatte dagen.
Der blev stille inde på stuen med Harry jeg lå i sengen og var helt stille. Jeg sagde ikke et ord. 
”hvad skete der så” spurgte Harry 
”det var sidste gang jeg så Jessica, mig og jessica havde også en bedste ven han hedder nicolas vi havde alle 3 et meget tæt forhold vi kaldte os for de tre musketer. vi holdte sammen i tykt og tyndt og jeg ved ikke om de stadig lever. ” sagde jeg. 
 

Der blev stille, Harry rejste sig op og satte stolen tættere på sengen, tættere på mig. Han rørte min hånd. Og sagde ”det er jeg ked af” jeg nikkede bare og fortsatte historien. 
Hun tog ud med naboen, Han kunne hun godt li. Jeg sagde farvel og de gik. De spiste på en restaurant inde i byen, jeg tog ind til London. Det ligger ikke langt fra hvor jeg bor. Jeg tog ind på min ynglings cafe. På vej hjem var trafikken lang. Lange køer holdte bum stille.

En tsunami var på vej ikke en stor en ligesom dem i Japan men den var lidt lille. Tsunamien skyllede ind. Men den gik kun til toppen af de fleste bildæk. Da de fleste folk i de lange køer troede det var overstået og røg deres cigaretter færdige inden de skulle til at køre videre, blæste det kraftigere og kraftigere. Menneskerne på cyklerne der cyklede rundt på gaden blev blæst om kuld. Folks hatte fløj af deres hoveder. Bilerne farede videre bilerne stødte ind i hinanden som vilde dyr for at komme hjem i sikkerhed. Det begyndte at regne, regne og regne det regnede helt vildt. Vandet steg og folk kunne ikke længere komme videre i deres biler. Mennesker fra byen svømmede ikke rund, de kæmpede +blev helt sort fuldstændig Black out. Jae Jeg ved ikke.. jeg vågnede i denne her hospitals seng. Og en falkmand foran mig.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...