My Valentine's Day - Harry Styles

Harry Styles har fået en fridag på selveste Valentine's Day. Han har længe haft følelser for sin bedste veninde, der bor i hans gamle hjemby, Holmes Chapel, og han har derfor tænkt sig at overraske hende med en "venskabelig date". Får han fortalt om sine følelser, og hvis han gør, hvordan reagere hun så? - Håber I kan lide mit one shot, der er mit bud i 1D konkurrencen! :)

35Likes
38Kommentarer
1552Visninger

1. ♥

 

Snefnuggene virvlede omkring ørene på mig, mens jeg stod ved bildøren og kiggede rundt i det kvarter, jeg var vokset op i. Det var et godt stykke tid siden, jeg havde været her sidst, så det gjorde det bare endnu bedre at være hjemme. Med faste skridt gik jeg op ad den velkendte sti - til hoveddøren. Sneen knirkede under mine sko, og kufferten kom med et dunk, hver gang den ramte en rille i fliserne. Et smil bredte sig, jo tætter jeg kom på døren, og da jeg stod foran den, bankede jeg høfligt på.

”Harry!” sagde Milly begejstret og krammede mig, så hun næsten klemte alt luften ud af mig. ”Ej, det må du undskylde, kom dog indenfor, så du ikke bliver syg!”, fortsatte hun og puffede mig indenfor. ”Hej Milly, det er længe siden”, svarede jeg og smilte stort. ”Det må du nok sige! Stil dine ting i gangen indtil videre og kom og sig hej til Charlie”.

Jeg havde ikke set min bedste veninde, Audrey, i et godt stykke tid, og jeg savnede hende ekstremt meget, da vi var utrolig tætte. Hendes forældre - Milly og Charlie - var som min anden mor og far, da Audrey og jeg altid var sammen, da jeg boede her i Holmes Chapel.
Jeg havde netop fået en fridag – på selveste Valentine’s Day – og jeg fik den ide, at jeg ville holde den sammen med min bedste veninde. Jeg havde snakket med hende og vidste, at hun havde tænkt sig at holde en såkaldt ”Anti-Valentine’s Day” med sine veninder, der alle var singler. Dog havde jeg fået snakket med dem om, at jeg ville give Audrey denne overraskelse, som de så var meget søde at hjælpe med.

”Det var dejligt at se dig igen, son” sagde Charlie og gav mig et mandigt klap på skulderen. ”I lige måde, Charlie”, svarede jeg og gik ud i entréen igen, for at få de ting jeg skulle bruge til overraskelsen. Efter jeg havde fået gravet tingene frem, gemte jeg kufferterne af vejen. ”Du kan bare gå op på Audreys værelse og gøre dig klar”, forklarede Milly og smilede over hele femøren, så hendes øjne udstrålede hendes blidhed og glæde. ”Tak Milly, fordi I gider hjælpe mig med overraskelsen”, svarede jeg taknemmeligt, ”Ingen årsag, vi vil altid være der, hvis du har brug for hjælp”, jeg smilede af taknemmelighed og begav mig op på Audreys værelse.

Jeg ville gøre mig klar til min ”date” med Audrey og derefter skynde mig afsted, så jeg kunne få ordnet alt det jeg skulle, før Audrey fik nys omkring det. Hendes veninder havde lovet mig, at få hende hjem og skifte til noget lidt mere formelt tøj, og derefter køre hende et helt specielt sted hen. Og derfra ville jeg stå for resten af aftenen.

Jeg stillede mig foran spejlet på Audreys værelse for at tjekke, om alt sad som det skulle. Min hvide skjorte sad som den skulle i mine sorte jeans, og min mørkeblå blazer havde en lille rød rose i lommen. Som prikken over i’et havde jeg valgt en hvid- og blåternet butterfly, hvor ternene var større i midten af den end selve ”vingerne”. Jeg rystede mit hår en sidste gang og svang det til siden, så det sad lidt bedre, og så var jeg ellers klar.


***

 

Det var Valentine’s Day, og mine veninder og jeg var på vej hjem fra skole, og det betød kun én ting. Det var tid til ”Anti-Valentine’s Day!”. Vi var alle singler, så vi skulle ikke sidde for os selv og græde snot over, at vi ikke havde en, vi kunne side og sige søde ting til og kysse og kramme. Nej! Vi skulle holde en rigtig tøseaften, hvor vi så en masse film, spiste slik og ikke mindst komme på en liste over, hvorfor vi var glade for at være singler! Det er sådan man holder Valentine’s Day! Okay, det lød måske en smule ynkeligt, men hey! Det er da bedre end at side og være nede over, at man ikke har en kæreste!

Mine veninder havde opført sig så underligt hele vejen hjem, men situationen blev endnu mere forvirrende, da vi trådte indenfor hos mig. ”Så skal du gøres klar, Audrey!” triumferede min ene veninde, Brooklyn. ”Hvad mener du?” jeg kiggede undrende på hende, og hun stod bare med et stort smil, da hun fortsatte, ”Det skal du ikke tænke på, bare stol på os, okay?” svarede hun, og de puffede mig alle op af trapperne og ind på mit værelse.

Mens mine veninder alle rendte rundt for at finde den perfekte kjole, sko, make-up, frisure og hvad ved jeg, sad jeg på min sengekant og prøvede at finde ud af, hvad alt dette gik ud på. Var det en start på vores ”Anti-Valentine’s Day”, eller hvad?

Jeg kunne ikke finde rundt i mine egne tanker da min veninde, Amy, udbrød: ”jeg har fundet kjolen!”. Hun små løb hen til mig og beordrede mig til at tage den på. Det var en kongeblå, stram kjole uden stropper. Jeg havde købt den for et stykke tid siden, fordi den sad perfekt på mig og den stod godt til mine øjne. Stille smuttede jeg i kjolen, og i mellemtiden havde min anden veninde, Grace, fundet nogle enkelt, sorte kilehæle der passede til kjolen.

Det færdige resultat blev så flot, at der undslap et lille wow fra min mund. ”Hvorfor har i gjort mig så smuk? Jeg forstår det slet ikke”, mumlede jeg helt paf. ”Det skal du nok finde ud af”, svarede Amy og smilte til mig gennem spejlet.

 

***

 

Jeg havde nu forberedt alt og ventede egentlig bare på, at Audreys veninder kom kørende med hende. Det var frysende koldt, og et par enkelte snefnug fladt stadig fra himlen. Jeg pustede i mine foldede hænder og gned dem mod hinanden for at få noget varme, da jeg så lys fra en bil der nærmede sig. Hurtigt gemte jeg mig bag et stort træ. Bilen stoppede, og tre skikkelser stod ud for at hjælpe den fjerde, der havde bind for øjnene. En glæde spredte sig i min krop, da jeg hørte den søde velkendte stemme, da bindet kom af hendes øjne.

”Hvad laver vi her? Og hvor kender i stedet fra?” spurgte Audrey fortumlet. ”Jeg mindes ikke at havde vist jer stedet? Det er kun mig og…”, hun stoppede sin talestrøm, da hun så mig træde frem for mit skjul, ”Harry!” råbte hun og løb ind i min favn, så jeg kunne svinge hende rundt. ”Hvor har jeg savnet dig”, hviskede hun med sit hoved på min skulder og et fast greb om mig. ”Jeg har også savnet dig, Ady” hviskede jeg lige så stille og træk mig væk. En tårer trillede ned af hendes kind, og jeg tørrede den væk med min tommelfinger, ”Du skal da ikke græde”, sagde jeg blidt med et lille smil, ”Jeg er bare så glad for at se dig”.

Stedet jeg havde stået og ventet ved, var en lille bænk under et stort piletræ lige ved siden af en lille sø. Da Audrey og jeg var helt små, plejede vi at tager her ud for at lege. Da vi blev lidt ældre, blev det vores mødested, og det sted vi var, når vi havde allermest brug for hinanden. Det var vores hemmelige og mindefulde sted! Jeg havde pyntet stedet lidt op, da dette var en speciel dag. En masse stearinlys var sat op overalt, og et par lyskæder var hængt op i træet.

”Hvor er her fint, Hazza” fniste hun og kysede mig på kinden, ”har du virkelig gjort alt dette for mig?” Hendes kongeblå øjne lyste op på en helt specielt måde i stearinlysenes skær, og jeg fejede en krøllet tot hår om bag hendes øre, ”ja, jeg synes du fortjener det”, svarede jeg hende langt om længe. Jeg anede en rødlig farve på hendes kinder, og jeg grinte let. Blidt tog jeg hende i hånden og førte hende mod min bil, der stod lidt gemt væk.

 

***

 

Under køreturen havde vi snakket lystigt om alle de nye oplevelser, der var sket for os. Jeg havde specielt spurgt ind til Harry og drengene, fordi der hele tiden skete noget nyt for dem. De var trods alt verdens største, nuværende boyband. Pludselig stoppede bilen udenfor Harrys stedfars bungalow. Mens jeg sad i mine egne tanker om, hvad vi skulle her, var Harry gået ud af bilen og om til min side af bilen for at åbne døren for mig. What a gentleman!

Han rakte mig sin hånd, og roligt lagde jeg min i hans - med et lille genert smil på læben - og stod ud af bilen.”Hvad laver vi her, Harry?” spurgte jeg nysgerrigt, men fortsatte før han nåede at svare, ”og hvorfor har vi så formelt tøj på?” Harrys smilehuller kom frem, da han grinte lidt af mig, ”Hvor er du nysgerrig”, startede han ud med, ”bare vent og se, så får du svaret”, fortsatte han så og førte mig hen til bungalowens dør.

Han fik låst døren op og tændte lyset. Synet der mødte mig, var uroligt! Jeg var helt målløs. Der var stillet et lille bord op, der var dækket med en hvid dug, fint service og en masse rosenblade spredt ud på bordet. Maden stod også klar, med flotte, skinnende bowler over, der holdt det varmt. Rundt i rummet var der stillet en masse buketter i forskellige former og farver.

”Har du selv gjort det her?” spurgte jeg lamslået med hånden for munden af bare overraskelse. ”Jeg må indrømme, at jeg fik lidt hjælp af min mor”, svarede han rødmende med et lille skævt smil. Harry tog med rolige bevægelser jakken af mig og viste mig frem til bordet, stadig som en ægte gentleman.

Som tiden gik, fik vi snakket mere og mere, ikke bare om nye oplevelser, men også om gamle minder. Minder fra den lille sø, piletræet og bungalowen, til minder lige før Harry flyttede og startede sin fantastiske rejse rundt i verden med sit band One Direction.

Det var en fantastisk ”date”, Harry havde stablet på benene. Det hele var perfekt! Borddækningen, blomsterne og maden, men også bare det, at han var fløjet til lille Holmes Chapel bare for at se mig på Valentine’s Day.

 

***

 

”Jeg tænkte vi kunne gå en lille tur”, vi var færdige med maden, og jeg havde en sidste ting, jeg havde tænkt på før denne dag sluttede. Med et blik fyldt af glæde kiggede Audrey mig i øjnene, og jeg holdt vejret et øjeblik, ”Det lyder som en god idé”, svarede hun med et stort smil på hendes fyldige læber. Jeg rejste mig for at trække hendes stol ud og give hende sin jakke på. ”Sikke en gentleman du er i dag”, fniste hun, mens jeg hjalp med jakken.

I en dejlig stilhed gik vi ved siden af hinanden gennem parken, der ikke lå så langt væk fra bungalowen. ”Himlen er godt nok smuk i aften”, konstaterede Audrey og kigget tryllebundet op i himlen. Det tog et stykke tid, før jeg kunne fjerne mit blik fra hende, men kiggede derefter også op, ”Ja, men ikke lige så smuk, som du er”, smilte jeg stadig med blikket mod himlen. Jeg kunne mærke hendes blik på mig, og nervøst kiggede jeg hende i øjnene. Et lille genert tak var det eneste der kom ud af hendes mund, men en kraftig rød farve viste sig på hendes kinder i lygternes skær.

Audrey gik over og satte sig på en bænk, jeg derimod stoppede op for at iagttage hende. Hun var nok den smukkeste bedste veninde, man kunne tænke sig. Hendes sorte jakke gav hende en timeglas form - hvilket hun også havde uden jakken - og hendes kongeblå kjole stak ud for neden og glitrede i lampernes lys. Hendes sorte, krøllede hår var sat flot op i en fletning, der stak ud fra hendes søde, røde strikkede hue. Hendes kongeblå øjne havde stadig den specielle gnist, jeg elskede, og var pænt indrammet af lange øjenvipper.

Jeg ville indrømme, at mine følelser ikke var rent venskabelige. Før jeg startede min rejse i x-factor - og senere i hele verden - var mine følelser for hende begyndt at vokse, jeg gjorde dog aldrig noget ved det, hvilket jeg har tænkt mig at ændre på. Jeg ved, at jeg har haft noget kørende med nogle få piger - eller kvinder – efter x-factor, men det var ikke nok til at få mig til at glemme Audrey. Det hjalp heller ikke ligefrem, at vi har holdt kontakten, men jeg ville ikke miste hende helt.

”Kommer du ikke over og sætter dig”, afbrød hun min tankegang. Med et lille nik gik jeg hen og satte mig ved siden af hende. Med et diskret blik kiggede jeg på hendes hånd for at overveje, om jeg skulle tage den i min, hvilket jeg gjorde til sidst. En spænding steg i maven på mig, og jeg ventede bare på hendes reaktion. Et lille hop af forskrækkelse kom fra hende og hun kiggede overrasket ned på vores hænder. På samme tid løftede vi vores blikke, og jeg blev mødt af et forvirret udtryk. Jeg begyndte at blive usikker og skulle til at trække hånden til mig, da et kærligt smil poppede op på hendes læber. Hende blik strålede af glæde, og hun klemte min hånd blidt.

”Ady, jeg…”, begyndte jeg, men blev nødt til at stoppe for at rømme mig. ”Ja?” spurgte hun og kiggede spændt på mig. Jeg sænkede mit blik og strøg hendes håndryg med min tommelfinger, før jeg fortsatte, ”jeg har længe gået med disse følelser for dig…”, endnu engang blev jeg nødt til at stoppe for at tage mig sammen og kigge op, ”og de er kun blevet stærkere, jo længere tid der har gået…”. ”Harry, jeg…”, jeg tyssede på hende og fortsatte atter en gang, ”siden vi ser hinanden så lidt, er det gået op for mig, hvor store de følelser egentlig er. Jeg er forelsket i dig, Audrey”, sluttede jeg endelig af med.

 

***

 

Jeg kunne ikke forstå det. Hvordan kunne han have været forelsket i mig længe? Han havde jo været ude med flere piger - eller skal jeg sige kvinder - siden han blev kendt.

”Sig nu noget, Ady”, sagde Harry med en nervøs stemme og et fortvivlet udtryk i ansigtet og afbrød min tankegang. Jeg blinkede et par gange og kom til mig selv, hvorefter jeg stammende sagde: ”Jeg.. jeg ved ikke, hvad jeg skal sige”. Hans ansigtsudtryk forvandlede sig hurtigt til et trist og såret et af slagsen. Han misforstod mig gevaldigt, ”Harry, jeg har været forelsket i dig i, jeg ved ikke hvor lang tid. Jeg synes, jeg gjorde det åbenlyst, men du lagde aldrig mærke til noget, så jeg prøvede bare at komme videre” fløj det ud af munden på mig.

En lille gnist af håb spirede i hans blik, og han var hurtig til at spørge: ”betyder det så, at du ér kommet videre?”, ”Nej Harry, det har været alt for svært”, svarede jeg med røde kinder og bed mig i læben. Det velkendte, søde og charmerende smil vendte tilbage og håbet i de grønne øjne forvandlede sig til glæde.

Selvom han sad meget tæt på mig, rykkede han lige den sidste tand, så vores lår snittede hinanden. Blidt lagde han sin hånd på min kind, og det var ikke kun min kolde kind, der blev varmere. Varmen fra hans hånd bredte sig i hele min krop, og en kilden i maven begyndte, da han aede min kind og lænede sig frem imod mig. Da han var få centimeter fra mine læber, tog jeg det sidste skridt, og vi mødtes i et længe ventet, ømt og intimt kys.

 

***

 

Klokken var blevet mange, så vi var taget hjem. Vi låste døren op og gik på listende tær indenfor, så vi ikke kom til at vække Audreys forældre. Jeg fandt min kuffert frem, fra skabet i gangen, hvor jeg havde gemt den tidligere. ”Jeg må hellere se at komme hjem”, mumlede jeg lidt trist og kiggede ned i gulvet, ”Klokken er mange Hazza, du må gerne sove her”, svarede Audrey og gik tættere på mig. ”Jeg ville i hvert fald blive glad, hvis du blev”, fortsatte hun, mens hun lagde sine arme omkring min nakke. ”Det vil jeg hellere end gerne”, svarede jeg med mine hænder på hendes hofter og nærmede mig langsomt hendes læber. Vores læber mødtes for mindst hundrede gang den dag, og jeg kunne ikke lade være med at smile i kysset.

Vi var kommet op på værelset, og Audrey smed hurtigt hendes høje sko og kastede sig i sengen. ”Er man en smule træt?” spurgte jeg drillende og lagde mig ved siden af hende. Med lukkede øjne smilede hun og kom med et lille udmattet ja. Med rolige bevægelser strøg jeg hende over kinden, og hun åbnede øjnene på klem, ”Forståeligt, det har været en lang dag”, fortsatte jeg og kyssede hende på panden.

Audrey lagde sin hånd på min kind og lod den glide op i mit hår.”Jeg kan godt forstå, hvorfor dine fans har sådan en svaghed for dit hår”, sagde hun og slog en fin lille latter op. Jeg lænede mig ned for at kysse hende og hun legede med mit hår. Langsomt udviklede jeg kysset og Audrey var hurtig til at følge med. Jeg begyndte at kysse hende ned af halsen, og hun bukkede hoved en smule tilbage, så jeg havde bedre plads.

”Harry..”, hviskede hun, og jeg trak mig væk, for at se hende i øjnene.”Hvad vil der ske, når du rejser hjem i morgen?” spurgte hun og så lidt oprevet ud. Jeg smilede beroligende til hende og svarede blidt: ”Vi skriver eller snakker for at holde kontakt, når vi ikke ser hinanden. Og så vil jeg komme og besøge dig så tit jeg kan, eller få dig fløjet hen til mig”. Hun så en smule mere rolig ud, men sagde alligevel: ”jeg har da ikke råd til at besøg dig”, ”bare rolig Ady, det skal jeg nok betale for”, svarede jeg og skyndte mig at fortsætte, da jeg kunne se, at hun skulle til at protestere, ”og du skal ikke sige mig imod, jeg har råd til det”, svarede jeg bestemt, men med et smil i stemmen.

Jeg begyndte igen at kysse hende på halsen, og hun kom med en lille fnisen. ”Shh” tyssede jeg med et kæmpe smil og kyssede hende på munden, for at stoppe hendes latter. Stemningen ændrede sig til at være mere intens og min hånd kørte ned at hendes krop, med mine læber mod hendes hals. Hun kyssede mig lige under øret og vi begge begyndte at blive lidt forpustede. Jeg trak hendes kjole af hende, og min skjorte fik samme tur, ”er du sikker på det her?” spurgte jeg og Audreys øjne var fulde af lyst. Hun bed sig forførende i læben, svarede hviskende: ”ja, jeg er sikker” og trykkede sine læber mod mine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...