Just A Friend?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2013
  • Opdateret: 28 jan. 2013
  • Status: Færdig
Jeg havde altid følt mere for ham end jeg burde, men hvorfor skulle han dog gengælde mine følelser?

7Likes
9Kommentarer
460Visninger

1. Just A friend?

Jeg så genert på drengen der gik ved siden af mig. Han var min bedste ven og havde været det i lang tid, men jeg har altid haft større følelser for ham end jeg burde. Jeg vidste at det var forkert, men han var virkelig bare den perfekte fyr, så det var umuligt for mig at lade være.

Dengang jeg først mødte ham, lagde jeg ikke ret meget mærke til ham. Han havde bare været en ganske normal fyr på skolen. Men der skete en masse ting, og vi begyndte at tale sammen. Som tiden gik, lærte jeg ham bedre at kende og jeg faldt for ham. Det var alle de små ting han gjorde, der fik mig til at elske ham.

Som når han muntrede mig op eller når han fortalte mig, hvor meget han elskede at bruge tid sammen med mig, når han så på mig med disse her helt fantastiske brune øjne eller når han sagde de sødeste ting til mig.

En anden ting jeg godt kunne lide ved ham var, hvor anderledes han var fra alle de andre drenge. Hvor moden han virkede i forhold til dem. Den måde han kunne snakke med mig i timevis. Den eneste negative ting? Han ville have mit venskab fordi han kunne lide mig som en ven, ikke fordi han var forelsket i mig og ville have mere som de andre drenge. Normalt ville det ikke være en dårlig ting, men når han var den eneste jeg gerne ville have, så var det et problem.

I dag var en god dag. Solen skinnede ned på os i det vi gik hen ad grusstien. Her hvor jeg bor, er der både en strand og en skov med marker omkring i nærheden. I dag havde vi valgt at gå til skoven, og lige nu var vi på vej forbi en mark med blomster i alle farver. Det var smukt, ingen tvivl om det.

Han stoppede op og jeg kiggede nysgerrigt på ham. Han smilte bare og bukkede sig ned for at plukke en blomst. Så drejede han sig, så vi stod over for hinanden.

”Den her blomst er køn. Den minder mig om dig,” sagde han og satte blomsten i mit hår. Han gjorde altid ting som dette, men ligegyldigt hvor mange gange det skete, fik det mig alligevel stadig til at rødme.

“Men det er bare en Bellis. De er så almindelige,” svarede jeg og han sendte mig et hurtigt smil.

”Ved du hvad de betyder?” spurgte han, og jeg tænkte i et øjeblik.

”Nej?” sagde jeg. Hvad betød de?

”Se, du ved ikke engang hvad de står for, så lad være med at dømme dem,” sagde han med et blink og begyndte så at gå igen.

“Hvad står de for?” spurgte jeg og han trak på skuldrene.

”Det må du jo finde ud af,” svarede han.

”Hvorfor kan du ikke bare fortælle mig det?”

”Fordi jeg gerne vil have, at du selv finder ud af det.” Det her var lidt irriterende, men så må jeg vel bare søge på det efter han er taget hjem senere.

”Fint. Se, vi er her,” sagde jeg og pegede på den lille skov. Faktisk var det mere en stor gruppe træer end en skov, men her er det altid blevet kaldt ’Skoven’.

Jeg elskede virkelig det her sted. Det var så fredfyldt. Vi gik ind mellem tæerne og jeg modstod trangen til at tage hans hånd.

Jeg gik den velkendte vej den lille skovsø. Jeg kan tydeligt huske da min søster og jeg byggede en ”bænk” her for nogle år siden. Det var i virkeligheden bare nogen af de nedfaldne grene sat sammen i en bunke, men vi havde leget, at det var en rigtig bænk.

Jeg kunne høre fuglene synge, og nogle af bladene hviske på grund af vinden. Vi satte os ned.

“Der er meget fredfyldt her, er det ikke?” spurgte han lavt og jeg nikkede. Vi sad i stilhed noget tid, før han prikkede mig på skulderen og jeg så på ham. Han holdt en finger for sine læber og pegede så over på den anden side af søen. Jeg kiggede derover og så et rådyr. Det var ret normalt at se dyr så tæt på her hvis du var stille, men det virkede alligevel fantastisk hver eneste gang.

Jeg kunne mærke en stille brise og rådyret så op. Da det fik øje på os, flygtede det. Så talte vi lidt sammen igen, og jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til, at han lagde sin arm om min skulder. Det var også en meget normal ting når vi var sammen.

“Så, hvad kan du bedst lide? Stranden eller skoven?” spurgte han og jeg tænkte for et øjeblik.

”Det kommer an på mit humør tror jeg. Hvis du er her når solen skinner som nu, er alting så smukt. Bare se på vandet og hvordan solen bryder igennem nogle steder mellem trækronerne og lyser det hele op. Det er et sted du kan gå hvis du vil være alene, eller hvis du er sammen med en som du føler dig meget tilpas med,” sagde jeg og han sendte mig et smukt smil.

“Når solen skinner og vejret er varmt, er stranden et mere socialt sted. Du ved, sådan et sted du tager hen med forskellige venner. Hvis det er koldt, ville jeg dog helt sikkert vælge stranden,” forsatte jeg og han nikkede.

”Så du siger, at skoven er det romantiske sted, mens stranden er det sjove sted?”

”Det gør jeg vel,” svarede jeg, og rødmede igen. Det var ikke helt det, jeg havde regnet med at få som svar.

”Og du går kun hertil med personer du kan lide?” spurgte han og jeg så væk.

”Jeg sagde’ en jeg føler mig tilpas med’, ikke en jeg kan lide,” sagde jeg med en lille stemme. Ville han smide mig væk hvis han vidste hvad jeg virkelig følte? Eller ville han faktisk acceptere mine følelser? Nok ikke.

”Men det var det du mente, ikke?” spurgte han, denne gang lidt tættere på, og et gys løb gennem mig. Jeg så tilbage på ham og skulle lige til at svare, da jeg mærkede et par bløde læber på mine. Hans bløde læber.

Først var jeg chorkeret, men efter lidt tid lukkede jeg øjnene og kyssede tilbage. Det var dette øjeblik jeg havde ventet på og drømt om i en evighed, så jeg havde ikke tænkt mig at ødelægge det. Da han trak sig tilbage, hvilede han sin pande mod min. Jeg kunne føle et smil trække insisterende i mine læber.

”Ved du hvad en bellis blomst betyder?” spurgte han endnu engang.

”Nej, du ville jo ikke fortælle mig det, vel?” svarede jeg og han smilte et blødt smil.

”De betyder forsigtighed, uskyldighed og loyal kærlighed. Lige præcis som jeg føler for dig, min engel.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...