Tiden læger alle sår (1D) +13

Victoria er en ellers en helt normal velfungerende pige, men en dag sker det at hendes far er hendes mor utro og hele Victorias liv bliver vendt på hovedet. Hun skal flytte med hendes far til London hvor hun også skal gå i skole. En dag siger hendes far at hun skal gå ind til naboen og hente sukker, og der finder hun ud af at det er selveste One Direction der er hendes nabo. Hun begynder at besøge dem mere og mere og falder hurtigt i snak med den madglade Nail Horan, mon der sker noget i mellem dem?

1Likes
0Kommentarer
509Visninger
AA

3. Hjemme hos Niall

 

KAPITEL 2:

Niall’s POV:

Wow der var altså et eller andet over den her pige som jeg bare ikke kan eller må slippe igen, hun fortsatte ned af stien og hun så egentlig ret trist ud.

Så følg dog efter hende Niall!

Jeg besluttede mig for at lytte efter mine tanker og fortsatte ned af stien indtil jeg indhentede hende.

’’Hey, er du okay?’’ spurgte jeg om.

’’Ja, eller nej..’’ hun lød meget forvirret og jeg kunne ikke lade være med at smile over hvor sød hun var når hun var så forvirret.

’’Jeg ved godt vi ikke kender hinanden og at jeg er Niall fra one direction og sådan noget, men vil du ikke med op i min lejlighed og have noget kakao?’’ spurgte jeg og håbede inderligt på at hun ville sige ja.

’’Altså jeg kender ingen her i London og jeg er blevet sur på min stedmor og jeg råbte pænt meget af hende, så min far er nok sur på mig når jeg kommer hjem så jeg vil godt med op og have noget kakao hos dig’’ sagde hun nærmest grådkvalt.

Hold da op hvor var hun forvirrende når hun snakkede, men alligevel var der et eller andet ved hende som jeg godt kunne lide.

’’Kom’’ sagde jeg og tog fat i hendes hånd og trak hende med mig.

***

Lige nu stod vi elevatoren og der var stille, egentlig var det ikke en akavet stilhed. Det var bare en behagelig stilhed, hendes hånd var stadig trygt placeret i min, selvom vi lige havde mødt hinanden føltes det behageligt og ingen af os havde gjort mine til at trække hånden ud.

’’Du bor ikke sammen med nogle af de andre drenge vel?’’ spurgte hun forvirret.

’’Nej jeg bor helt og aldeles alene’’ svarede jeg på den sjoveste måde jeg kunne og det fik hende også til at slå en lille latter op. Nøj hvor var hendes grin da bare mega sødt.

Døren sagde en høj ’pling’ lyd og det betød vi var på den rigtige etage.

’’Kom med søde’’ sagde jeg og trak hende ned af gangen hvor døren til min lejlighed var.

For første gang siden jeg tog hendes hånd i parken, blev vores hænder nu nødt til at skilles for jeg skulle have nøglerne til at låse døren op med ud af min jakke.

Da vi kom ind sagde jeg til hende at hun bare skulle føle sig hjemme og at hun nok heller måtte ringe hjem for at sige at hun var taget over til en ven så hendes far og stedmor ikke skulle tro hun var blevet overfaldet og voldtaget.

’’Hva’ så…’’ ’’Victoria’’ sagde hun og færdiggjorde min sætning, ’’hvad er der sket siden du er så ked af det?’’

Hendes smil blev forvandlet til et trist ansigt og hun begyndte at forklare hvordan hendes far havde været hendes mor utro med Frk. Larwik som også hed Aaliah også om hvordan hun havde råbt og skreget af hende fordi hun prøvede at overtage mor - rollen.

Jeg fik ret ondt af hende og vi gik ud i køkkenet for at lave kakao da noget slog mig.

’’Hende der Aaliah hun er vel ikke designer er hun det?’’ spurgte jeg undrende.

’’Jeg ved ikke så meget om hende men min far sagde noget med designer så det er hun sikkert’’ sagde Victoria virkelig trist.

’’Jeg tror måske godt jeg ved hvem hun er så’’ sagde jeg og fortsatte ’’hun laver mit og drengenes tøj’’. Jeg tog min mobil op og fandt et billede af hende Aaliah der designede vores tøj og med et stivnede Victoria.

’’Det.. Det.. Det er hende’’ sagde hun med en rystende stemme.

’’Kan du holde på en hemmelighed?’’ spurgte jeg og smilede virkelig meget. Hun nikkede, ’’jeg har aldrig kunnet lide hende, jeg synes hendes hår er alt for ungdommeligt og kikset’’ sagde jeg og begyndte at grine og det samme gjorde Victoria heldigvis også.

’’Dig kan jeg godt lide’’ sagde hun med et grin i stemmen og jeg kunne heller ikke lade være med at grine, hold da op hvor var hun bare kær.

Endelig var vandet kogt og jeg hældte kakao pulveret i vandet og begyndte at røre rundt i vandet så det blev til rigtig kakao.

’’Vil du have flødeskum i?’’ spurgte jeg hende og hun nikkede. Hun var godt nok genert, men det var bare sødt.

Vi gik ind i stuen og satte os i sofaen for at se film, men samtale emnet kom over på noget helt andet.

’’Hvorfor tog du sådan en klam taber som mig med hjem til dig når du ikke engang kender mig? Jeg kunne da være en tyv eller voldtægtskvinde eller sådan noget’’ jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine for det var da noget af det sjoveste jeg havde hørt i hele mit liv.

’’Ved du hvad? Jeg kunne se på dig at du havde brug for et sted at snakke ud, jeg kan se du ikke er en tyv eller voldtægtskvinde og desuden så er du ikke klam, du er rigtig smuk’’ jeg ved ikke lige hvor alt det der kom fra, men hun var smuk og overhovedet ikke klam som hun selv mente hun var.

Da jeg havde sagt det kunne jeg se hun rødmede, og jeg trak hende over til mig ind i et kram.

Jeg vidste ikke om der ville blive mere mellem os eller om vi bare vil være venner eller om vi overhovedet kommer til at se hinanden igen, men en ting var sikkert og det var at jeg nød det her øjeblik fuldt ud fordi hun bare holdt om mig.

***

Dagen gik sindssygt hurtigt og vi så nogle film og spillede lidt spil og sådan.

Da klokken var ved at være 23.00 begyndte hun at være ret urolig.

’’Hvad er du så nervøs over?’’

’’Det er bare fordi at jeg ikke rigtig tør at tage hjem fordi jeg ved at jeg får læsset en masse lort i hovedet af min far og Aaliah og jeg ved bare ikke rigtig hvad jeg skal gøre, for jeg er jo nødt til at tage hjem på et eller andet tidspunkt jo’’ jeg begyndte bare at grine og hendes ansigt ændrede sig til et stort spørgsmålstegn og det morede mig bare endnu mere. Hold op hvor kunne den pige da bare snakke i gåder, men alligevel traf jeg en beslutning.

’’Du kan sover her i nat hvis du vil også kan vi se hvad vi skal gøre i morgen. Er du med på det? Du kan bare låne gæsteværelset’’ spurgte jeg venligt.

’’Årh tusinde, tusinde, tusinde tak, det betyder så meget!’’ hvinede hun og krammede mig endnu en gang.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg gør alt det her for hende, hun er jo bare en eller anden tilfældig pige jeg fandt på gaden, alligevel er der bare et eller andet specielt over hende som jeg ikke kan glemme.

_____________________________________________________________________________________________

Det var så det andet kapitel på denne historie, jeg håber i kunne lide det.

Hvad håber i der sker mellem de 2?

I må meget gerne komme med idéer i kommentaren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...