For Emma, Forever Ago(1D)

Godt på vej mod de 18 år, går det op for Emma, at hun er prinsesse af et lille europæisk land ved navn Empire. Til at starte med har hun sine problemer med, har hun en del problemer med overhovedet, at være prinsesse, men hun lærer snart nogenlunde, at finde sin plads. Vejen til magten er dog aldrig nem og 2 år senere, for hun igen sin sag for sig. Hun må gifte sig, eller opgive tronen. Og så hjælper det ikke, at forelske sig i et boyband medlem.
OBS! Mange vil bemærker, at jeg er blevet meget stærkt inspireret af Princess Diaries til denne movella...
Jeg har ikke skrevet fanfic i en del tid nu og ved ikke om den her er noget, så skriv lige, hvis du synes om den.

9Likes
2Kommentarer
1022Visninger

12. O

Jeg var ikke i humør til at gå i byen den aften, men før jeg så mig om, ventede der tre drenge ved ambassaden. ”Hvad er der galt?” spurgte jeg, da jeg så Liam. ”En del ting er sket for Liam, siden du gik,” erklærede Niall hurtigt. ”Danielle slog op med ham. Liam har på det seneste, fået en del veninder, som egentligt bare er veninder, men du af os alle, må vel vide, hvordan piger tænker,” forklarede Harry. ”Hvis pigerne er for lækre, så…” sagde jeg, men det gik op for mig, at jeg var ved, at tage det forkerte perspektiv. ”Liam, undskyld! Jeg er så ked af det!” udbrød jeg. ”Det gør ikke noget. Jeg vil egentligt bare hjem, men de to insisterer på, at jeg skal med i byen,” mumlede han. ”Cheer Liam,” sagde jeg og rodede i hans korte hår. ”Det skal nok gå… Hvis du er heldig…” Jeg skulle til at sige, at hvis han var heldig, ville hun have ham tilbage inden længe, men Harry sendte mig det her blik, der sagde at det skulle jeg ikke. ”Det skal nok gå,” gentog jeg. ”Ja, ja,” sagde Liam ligeglad. ”Har jeg for resten fået, sagt at du ser godt ud i aften?” spurgte Harry. Jeg kiggede rødmende ned af mig selv og skulle lige til at falde for det. Jeg havde egentligt bare en sort buksedragt, med en nedskæring der gik helt til lidt over navlen, dog med sort gennemsigtigt stof over, et par sorte Louboutin og et sæt 600år gamle sølvsmykker, der passede til bjørnehjertet, som jeg altid går med. ”Tak, men jeg hopper ikke på den,” grinte jeg så. De slæbte mig først på pub, hvor vi sluttede os et selskab af andre drenge og de tvang en øl i mig. Jeg er vant til at drikke et par genstande i officielle sammenhænge, så små mængder gør ikke noget. Derefter tog vi på en eller anden fancy London-klub, hvor Liam mødte nogle af sine venner og Niall og Harry nogle af sine. De drak begge, så de havde nogenlunde styr på dem selv og kiggede bekymret over mod Liam et par gange. Lidt i 2 kom Harry op til mig med en pige i hånden. ”Jeg tror, jeg forsvinder på mystisk vis herfra, Prinsesse,” sagde han og pigen fniste. ”Kan du trylle?” drillede jeg og nippede til den rom og cola, jeg havde rent rundt med hele aftenen og ladt som jeg havde drukket af, så ingen behøvede, at presse mig noget på. ”Med piger ja,” hviskede han og blinkede. ”Dirty Harry!” spruttede jeg med et grin. ”Prinsesse dog! De misforstår mig,” sagde han. ”Tror jeg næppe… Ha nu en fortsat god nat,” sagde jeg fornøjet og vendte mig rundt i baren. ”Kaldte han dig prinsesse?” spurgte en fyr, godt oppe i 30’erne. Jeg nippede igen og nikkede. ”Der er visse ting man ikke kan rende fra at være,” sagde jeg mørkt. Fyren grinte og jeg kiggede undrende på ham. ”Du joker,” sagde han. ”Hvad præcist er det, du prøver at sige?” spurgte jeg. ”Det er svært, at se hvad en pige som dig, skulle kunne gøre for et land… Og desuden har jeg ikke hørt om nogen prinsesse lignende dig før,” sagde han. ”Du har tydeligvis ikke været i USA indenfor de sidste 2 år. Empire,” sagde jeg. ”Ja, det lille land mellem Frankrig og Italien,” sagde han. Jeg havde vænnet mig til, at europæer udmærket vidste, hvor det lå og typisk havde halvdelen været der på ferie eller noget. ”Det er mit land… Det kan slås op på google. Emma Diane Maëlys Bernadette, Prinsesse af Empire,” sagde jeg. ”Jeg tror på dig… Men hvis jeg var empirer eller hvad folket nu kalder sig selv, ville jeg være bekymret. Du lyder helvedes amerikansk og virker ikke synderligt klog,” sagde han. ”Sku aldrig hunden med hårene… Jeg tog en bachelor i europæisk samfund og politik på 2 år. Godt nok på tvungen tid… Desuden har jeg ikke ligefrem valgt det selv,” klagede jeg og begyndte, at fortælle ham alt omkring emnet. ”Jeg fatter dig ikke. Hvorfor dropper du det ikke bare?” spurgte han. ”Det har sine plusser,” forsvarede jeg det. ”Det har større minusser fra mit syn,” påpegede han og lige pludseligt kunne jeg ikke modbevise det. På den anden side af mig lød der en skramlen og jeg vendte mit hoved, for at se hvad det var. En fuldkommen fordrukken Liam havde problemer med at få sat sig ned. ”Jeg…” sagde han, men kunne ikke gøre sætningen færdig. Han prøvede igen, men kunne tydeligvis ikke samle sine tanker, hvorefter han havde svært ved, at holde sig på stolen. Så smilte han alt for stort og grinte. ”Hvad griner du af?” spurgte jeg undrende. ”Niall har en tvilling,” sagde han. Jeg kiggede på Niall, som sprang rundt med nogle venner. Vores blikke mødtes og sagde det hele. ”Liam, kommer du!” råbte en. Da jeg kiggede til den anden side var fyren, jeg havde snakket med væk. Men han skulle bare vide, hvilke tanker han havde efter ladt mig med. Jeg tror, jeg sad i nogle omkring en time og stirrede ud i luften, som om jeg ikke levede. ”Jeg tager hjem,” erklærede Niall pludseligt. ”Det gør du bare,” sagde jeg og kiggede over mod Liam og hans venner der sprang rundt. ”Vi ses vel på et andet tidspunkt.” Han lavede nogle tegn med hænderne og forsvandt mellem menneskerne. 10 minutter senere kom Liam op til bare og bestilte, men han var i en sådan tilstand, at jeg ringede efter en taxa og overtalte ham til at komme hjem. Han blev ved med at snakke om, at tage hjem til Danielle, men jeg holdte fast i, at intet godt ville komme ud af det, da klokken var godt 5. Jeg fik med besvær bakset ham ind i taxaen og vredet hans egen adresse ud af ham. Jeg måtte slæbe ham ind og op og nærmest så snart vi trådte ind, kastede han op. Jeg fik ham først i seng med en spand ved siden af og ordnede så det andet. Så satte jeg mig til at våge over ham. Han sov uroligt og vågnede ofte og talte i vildelse, hvorefter han kastede op. Jeg må være faldet i søvn ved 7-8tiden, for jeg vågnede med et sæt, da han kastede op i spanden igen. ”Jeg tror aldrig, jeg har drukket så meget,” erklærede han. ”Det tror jeg heller ikke,” gav jeg ham ret med et smil. ”Har du det meget dårligt?” Han nikkede bare, mens jeg tog spanden og gik ud og skyllede det ud i toilettet. ”Vi lavede ikke noget, gjorde vi?” spurgte han usikkert. ”Ha,” sagde jeg tørt. ”Du ville være for fuld til noget som helst. Jeg regnede bare med, at du ikke kunne klare dig selv. Hvor har du glas og smertestillende?” spurgte jeg og fandt vej ud i køknet. ”Prøv dig frem!” lød svaret. Det gjorde jeg så. ”Hvad har du gang i?” spurgte han, da jeg kom ind lidt senere, end det burde havde taget, at finde tingene. ”Du havde lige præcis til en tømmermændspasta,” smilte jeg. ”Hvad?” spurgte han undrende. ”Jeg har boet sammen med en irer, som ikke accepterede at man i USA ikke må drikke, før man er 21. På den måde bliver man vant til tømmermænd,” sagde jeg. ”Jeg har brugt dage på, at finde ud af hvordan man kan lette dem og te, saltholdig pastaret, chokolade, vand, hovedpinepiller og søvn er de bedste. Tag den her og sov lidt mere.” Det gjorde han så og da han vågnede, havde jeg støvet alt jeg kunne bruge op i køknet. ”Var du så vågen hele natten?” spurgte han, da han havde spist op. Jeg spiste selvfølgelig også, da jeg var så sulten! ”Praktisk talt,” indrømmede jeg. ”Det må du undskylde… Du må virkeligt være træt så,” sagde han. ”Jeg er vant til lidt søvn,” slog jeg det hen, men kunne ikke lade være med at gabe, nu vi talte om det. ”Nej, kom her,” smilte han og klappede på den anden side af sengen. ”Jeg skal altså lige vaske op,” sagde jeg. ”Læg dig til at sove igen.” Jeg gik ud og vaskede op, men lagde mig så ved siden af ham og sov. ”Jeg tænkte på noget,” lød det, da jeg åbnede øjnene et par timer senere. ”Hvad?” spurgte jeg og krøllede mig ud, fra min kuglestilling. ”Du laver mad, vasker op og tager dig af en ven med tømmermænd, som om det var hverdag… Der er ikke særligt meget prinsesse over det,” sagde han. ”Det er mit største problem som prinsesse. Folk forventer, at jeg tager visse ting som en selvfølge, men i virkeligheden er det ting, som at rydde op efter mig selv, der falder mig naturligt,” smilte jeg. ”Jeg forstår det ikke helt,” indrømmede han. ”Gør jeg heller ikke,” mumlede jeg. Vi brugte resten af dagen på at se tv, finde mærkelige videoer på youtube og bare snakke. Da vi blev sultne bestilte vi pizza og så fortsatte vi med, at se den film vi havde gang i. Det var som om der ingen tid var og jeg nød det virkeligt. Jeg vågnede lidt i 10 om morgenen, ved at Liam legede med mit hår. ”Hvad laver du?” spurgte jeg. ”Du stirrer ikke på mig, mens jeg sover, vel?” ”Det gør jeg faktisk,” indrømmede han. ”Du er sød, når du sover. Man kan praktisk talt have samtaler med dig.” ”Oh god! Hvad sagde jeg nu?” udbrød jeg. Han grinte. ”Du indrømmede, at du synes jeg er lækker, men at det du bedst syntes om, var min personlighed,” sagde han. Jeg rødmede, for han havde ret. ”Liz vågnede tit om natten og kunne ikke falde i søvn igen. Hun fandt det yderst morsomt, at have lange filosofiske samtaler med mig.Hun påstår, at halvdelen af hendes A’er stammer fra samtaler med min underbevidsthed klokken lort om natten,” mumlede jeg.

Halvvejs igennem det ringede min mobil og jeg måtte stå op for at tage den. ”Emma Diane Maëlys Bernadette! Hvor i himlens navn er du?! Rygtet siger, at du sidst blev set med et engelsk boybandmedlem, forladende en natklub! Er du klar over hvilket billede det giver af Empire?!” skreg Grand ind i telefonen. ”Grand,” startede jeg, men hun havde lagt telefonen fra sig. Der lød franske eder og klirren i rummet og en dør åbnedes og lukkedes. Jeg ventede i lidt tid, mens jeg gik rundt i cirkler på gulvet, før hun tog telefonen igen. ”Lord Moreau har sået tvivl, om du overhovedet er den du udgiver dig for at være,” sagde hun. ”Virkeligt?” spurgte jeg ironisk. Jeg havde set det den første aften. Han var blevet ved at ligge tryk på mine relationer til landet. Egentligt havde jeg bare ventet på det ville ske. ”Du lyder ikke særlig oprørt?” sagde hun. Jeg rystede på hovedet, men kom i tanke om, at hun ikke kunne høre det. ”Nej, jeg havde set det komme. Det er en ret oplagt ting at påpege. Det var, hvad Donald Trump gjorde med Obama, for at så tvivl,” påpegede jeg. ”Imponerende,” indrømmede hun. ”Men du skal helst komme hurtigst muligt, så vi kan få styr på det hele.” ”Ja… Men jeg bliver altså nødt til lige, at tage et smut forbi USA med Hannah. Det har jeg lovet Sophie,” sagde jeg forsigtigt. ”Skynd dig!” var alt hun sagde, før hun lagde på.

Jeg ringede straks til Lucas og fik ham til at komme og hente mig og få flyet gjort klar. Liam sad bare og stirrede på mig, som om han ikke fattede en dyt, hvilket han heller ikke gjorde, da det hele foregik på hurtigt fransk. ”Aller en enfer petit Lord Moreau!” udbrød jeg, da jeg endeligt lagde på. ”Jeg forstår ikke et ord,” erklærede han. ”Det er godt, for det har involveret en del bandeord,” smilte jeg træt. ”En mand som selv vil have min trone, har fået resten af verdenen til at tvivle på, at jeg virkeligt er den jeg er, så jeg bliver nødt til at smutte.” Jeg trak hurtigt min jakke på og skulle lige til at kigge op, da jeg opdagede, at han ikke stod mere end 20 centimeter fra mig. Før jeg fik set mig omkring lænede han sig ind og kyssede mig. Jeg var så chokeret, for selvom jeg ikke vil sige, at jeg er ekspert i Liam, vidste jeg, at det ikke var noget Liam i sine vildeste drømme kunne finde på normalt. Men jeg kunne ikke lade være. Det kom nærmest automatisk og i et godt stykke tid, var jeg fuldkommen ude af stand til at tænke klart, før jeg tog mig sammen og skubbede ham blidt væk. ”Jeg tror ikke du er klar til det her,” sagde jeg til ham. ”Og jeg tror, jeg er den forkerte.”

Det bankede på døren og jeg satte direkte mod den, men jeg kunne ikke lade være med at sende et længselsfuldt blik over skulderen til Liam. Da døren jeg åbnede stod Lucas der og var alt hvad man ikke skal bruge i sådanne situationer. Jeg overvejede kraftigt, at fyrre ham på stedet, men jeg er ikke typen der duer til sådan noget, så jeg nøjedes med at gentage hold kæft.

På gaden ventede der paparazzi meget åbenlyst og jeg smilede oprigtigt til dem, da de gav Lucas andet at tænke på. ”Nu linker i mig ikke med ham, vel? For hvis i skal linke mig med nogen, så må det hellere være Sebastien af Luxembourg,” erklærede jeg drillende og sprang ind i limousinen.

Vi hentede Hannah, som straks begyndte, at skælde mig ud over, at have været sammen med One Direction, mens hun havde været på familiebesøg. Jeg legede bare den sure storesøster og spillede B.o.B. og spiste chokoladeis i flyet til San Francisco. Sophie var glad for at se os og overtalte mig til at blive noget tid. På den måde kunne hun også finde nogle virkeligt stærke beviser på, at jeg er den jeg er.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...