Emptiness

Tårer fra vores følelser.
Følelser fra vores hjerte.
Vores hjerte hvor de altid vil være.
Hvis vi glemmer dem. Glemmer vi os selv.
Vi glemmer at se.
Vi glemmer at høre.
Men det vigtigste vi glemmer, er at føle.
Føle sorg.
Føle glæde.
Vi glemmer at elske.

6Likes
12Kommentarer
594Visninger
AA

6. Tårer fra vores følelser

2 uger senere.

Bib… Bib… Biiiiiiiiiiiib.

Tårer. Sorg. Vrede. ”De vil altid være i vores hjerter.

"De var særlige. De var specielle.

Vi græder tårer.

Tårer fra vores følelser.

Følelser fra vores hjerte.

Vores hjerte hvor de altid vil være.

Hvis vi glemmer dem. Glemmer vi os selv.

Vi glemmer at se.

Vi glemmer at høre.

Men det vigtigste vi glemmer, er at føle.

Føle sorg.

Føle glæde.

Vi glemmer at elsker.

De ofrede sig ikke alene.

Det må vi huske.

Men noget af det vigtigste vi skal huske er dem.

Lillinette og Jason. De er døde.

Sorgen over tabet vil ikke forsvinde.

Den vil ikke blive usynlig.

Man siger, tiden heler alle sårer. men det er bare en illusion. Et tab kommer man aldrig over.

Vi må ikke komme over det. For det er starten. Starten på at glemme. Noget vi aldrig må gøre. Nej, vi skal ikke glemme dem"

Det er deres far, der holder talen.

Deres navne står så fint på gravstenene. Så flot. Det begynder at sne igen. Små snefnug lægger sig over gravstenen. De ser op. Jasons og Lillinettes forældre. De har sort på. Men moren har en pink sløjfe på som Lillinette havde på. Den samme halskæde. Der er stadig blod på den. Hun nægtede at vaske den. Himlens farve er trist. Det er som om at himlen også græder. Græder over tabet af to fantastiske børn. Faren har fået tatoveret deres navne på hans bryst. Det samme har moren. På gravstenen står der:

When two people care about each other

They heart grows so close

You can’t tell the differents between them.

Vi begravede dem sammen, det ville de have ønsket. Jason døde fuld af smerte. Men så roligt på samme tid. Han fik 27 knivstik. Men han var lettet. Han havde et smil. Det var fordi at Lillinette var sluppet væk fra ham. Men hun døde også. På vej hjem. På vej til hjælp faldt hun. Hun græd og græd. Hun kunne rejse sig. Hun døde af kulde. Hun døde af sorg over sin bror. Men hun døde ikke alene. Deres sjæle døde sammen. Sammen som de to altid var. Folk begyndte at gå. De frøs alle sammen. Det gør jeg også. Men ikke af kulden. Men af hjertesorg. Deres far, min mand lægger en arm på min skulder, og han følger de andre til jeg til sidst er alene. I min lomme tager noget frem. Noget jeg har lånt af min mand. Han arbejder som politimand. Jeg ser beundrende på den. Den ting jeg har lånt. Jeg sætter det imod mit hjerte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...