Emptiness

Tårer fra vores følelser.
Følelser fra vores hjerte.
Vores hjerte hvor de altid vil være.
Hvis vi glemmer dem. Glemmer vi os selv.
Vi glemmer at se.
Vi glemmer at høre.
Men det vigtigste vi glemmer, er at føle.
Føle sorg.
Føle glæde.
Vi glemmer at elske.

6Likes
12Kommentarer
537Visninger
AA

4. Beskytte, støtte og hjælpe

 

Jeg bliver tiltrukket af lyset, som vi nærmede os, og jeg stoppede ikke før, vi stod udenfor den. Det er en telefonboks. Jeg gik hen til telefonen, jeg mærker efter, om jeg har små penge i lommen. Det har jeg. Det var endelig penge til slik, som vi havde fået, hvis vi nu skulle have lyst til lidt slik på vej til danseopvisningen.

Jeg sætter hurtigt pengene ind med rystende bevægelser, og jeg tager det lille stykke papir op af lommen, som jeg havde fået i nødstilfælde, hvis nu Lillinette og jeg ville være sent på den eller farer vild, et eller andet sted. Jeg taster nummeret ind, et tal efter det andet, til jeg kan høre start tonen. Jeg genkender straks den stemme der er i den anden ende, men idet jeg skal til at sige noget, hører jeg et skrig. Jeg vender mig om, og jeg ser at Lillinette er væk. Jeg smider telefonen, og jeg styrter udenfor, og jeg hører endnu et skrig. Mønterne i min lomme falder ud, og de lander på bunden af telefonboksen.

Jeg løber direkte imod de skingre og høje skrig, men da jeg er fremme, løber det koldt ned af ryggen. Det er ham. Ham, der har tortureret Lillinette og mig. Ham, med de mørke øjne, og jeg ser blodet på hans hvide skjorte, det er blodet fra Lillinette og mig. Noget af hans eget blod er der også, fra da jeg slog ham på næsen. Blodet er stadig under hans næse, men han bløder ikke længere. Blodet ser ud til at være størknet. Han holder om Lillinettes arm, hendes kinder ar røde af kulde og tårer. Hendes lyseblå øjne hviler på mig, hendes øjne siger alt. Hun er bange, forvirret og ked af det, men hun er ikke alene. Min hals gør stadig ondt, efter han prøvede at kvæle mig. Hans ansigt siger alt, han er vred, men han er også tilfreds. Jeg er ikke sikker på, hvad der gør ham glad? Måske at han har fundet os, eller at se mig med tårer i øjnene, blodigt ben, blå og lilla arme, men i hvert fald er han tilfreds og det gør mig nervøs. Han peger i min retning, og jeg bevæger mig ikke ud af stedet, da han langsomt nærmere sig mig. Han er ikke længere interesseret i Lillinette længere. Det er mig, han nu er efter.

Vil vi nogensinde blive reddet? Han kaster Lillinette fra sig, og han går direkte imod mig. Jeg ser Lillinette, som løber hen i min favn.

Hendes jakke er revet midt over, nu kan man se hendes pink kjole med sløjfer på. Hendes ballerina sko, har dråber af blod på, og jeg ser hendes er blå og lilla. Han har banket hende, det var derfor hun skreg. Selv jeg har ikke varmere tøj på, end hun har. Jeg har et par lange blå bukser på, og en T-shirt med et print på. Der er printet ”Awesome” på med en cowboy jakke. Jeg tager hurtig min jakke af, og jeg lægger den om skuldrene på Lillinette. Hans trin er rolige, men langsomme, og jeg stiller mig foran Lillinette, som kun en storebror kan gøre. Min far fortalte mig engang, at storbrødre bliver født først, så de kan beskytte, støtte og hjælpe deres små søskende. Det er det jeg vil gøre, beskytte Lillinette fra ham, hjælpe hende væk fra ham, og støtte hende igennem denne svære tid.

Lillinette griber fat i min arm, og hun ser endnu engang bedende på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...