månes forbandelse

denne bog er inspiret af filmen måne dalen en engelsk film

2Likes
0Kommentarer
412Visninger

1. min fars død

det var 1589 men jeg husker det som var det i går min far var oberst og uden lige døde han men det hang ikke sammen for han havde skrevet at han var på vej hjem det eneste han havde efterladt mig var en gammel bog men efter som han og min mor nu var døde skulle jeg bo hos min onkel i stjernedalen jeg havde aldrig hørt om den den før det kom jeg til da alt var pakket kørte vi en dame ved navn frøken Harlum som har passet på mig ligge siden min mor's død kom med men da vi var på vej der ud var jeg ikke lige frem begejstret der var bump alle vegne og vejen var ujævn men så kom jeg til og se ud af vinduet det helle var så smukt den smukke skov og de søde dyr pludselig standsede vi jeg kiggede ud for at se hvor vi var der men i det jeg vil trække mig ind igen tage nogle hænder fat i mig og prøver og trække mig ud af vognen men jeg skynder mig og tage en af mine heglepinde og rise ham med den så han giver slip så begyndte vognen at køre igen og vi fik dem rystet af os da vi var fremme så jeg et stort hus og en have men den var fuld af u krut da jeg træder ud kommer min onkel os i møde og hilser han virker meget rolig men da jeg prøver og fortælle ham om overfaldet høre han ikke efter vi kom ind i en stor stue den var flot men støvet det første jeg ser er en stor sort hund med lysene røde øjne den knorede meget men min onkel fortalte mig at fordi jeg var en Dunes havde jeg intet at frygte og at den holdte op med og knurre af mig var den temmelig sød så ville min onkel vise mig mit værelse det l oppe i et tårn da vi kom der op var det meget støvet og der var en lille dør som åben bart førte ind til mit værelse og da jeg gik der ind var det så smukt den helt vidunderlige seng pejsen med de smukke ud skåninger alt var så smukt jeg kunne slet ikke bære det jeg satte mig i min seng og begyndte og læse i den bog jeg fik af min far ved hans død. Da jeg åbnede den opdagede jeg at det var en dagbog den havde til hørt en dame ved navn Melani Dunes det var puhsigt hun var en Dunes og det var da godt nok nogle mærkelige ting der stod i den det hang slet ikke sammen og det var da også lidt mærkeligt hendes navn mindede meget om mit navn Melisa, Melani jov det mindede om hinanden jeg så så mig lidt omkring og så en gammel reol med gamle bøger jeg rejste mig og gik over og kiggede på dem hov der faldt noget på gulvet det lignede en side der var blevet revet ud af en bog det lignede faktisk en side fra min bog der stod "kære dagbog idag er der 4 dage til den tiende måne fra nu af river jeg siderne ud og gemmer dem rundt om på ejendommen så ingen finder dem jeg synes det er på tide i for mit rigtige navn af vide mit navn er Melisa men der er der ingen der må vide derfor kalder jeg mig for Melani jeg håber at den eneste der finder dette er den der for brug for det derfor skriver jeg dette til dig Melisa du må finde de andre stykker af mig dagbog når det er så finder du de svar du søger" andet stod der ikke var de breve virkelig til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...