Lejemorderen


0Likes
0Kommentarer
322Visninger

1. Done.

Jeg kunne tydeligt se ham fra mit skjul. Målet. Han var på vej ud til sin bil. Man kunne ikke se det med det blotte øje, men denne mand var farlig. Jeg vidste alt om ham. Hvad han hed, hvor han boede, hvad hans arbejde var, hvor gammel han var, hvad hans forældre hed. Alt. Målet satte sig ind i en firhjulstrækker og kørte ind imod byen. Det var nu jeg skulle slå til. Hvis han først kom ind til byen ville jeg være nød til at vente et par dage endnu. Det kunne ikke lade sig gøre. Jeg havde trods alt et ry at værne om. Jeg sprang op på min motorcykel og fulgte efter bilen. Jeg overhalede ham og tilpassede afstanden sådan så han helt sikkert ville stoppe for at hjælpe. Mænd havde det altid med at komme smukke unge kvinder til hjælp. Jeg lod som om jeg gik i stå og trak hjelmen af. Mit hår faldt i lange krøller ned af ryggen på mig. Lyskeglen fra bilens forlygter ramte mig og jeg kunne høre motoren tage farten af. Jeg lod fingrene glide hen over den fikse lille sorte dolk jeg havde til at sidde om venstre lår. Den var mit fortrukne våben.

”Kan jeg hjælpe med noget?” lød en mandlig stemme bag mig. Jeg vendte mig om og der stod han. Målet. James Channing.

”Jeg ved ikke hvad der skete. Den døde bare” sagde jeg med en lille og uskyldig stemme.

”Skal jeg se hvad jeg kan gøre?” spurgte han. Jeg smilede til ham.

”Vil du? Ej det ville være dejligt” Manden gik hen til min motorcykel og begyndte at kigge på den. Jeg trak langsomt min dolk og stillede mig bag ham. Jeg tog en dyb indånding og i en hurtig og flydende bevægelse, tog jeg fat om hans hoved og kørte dolken hen over halsen på ham. Han gav nogle halv kvalte gurglende lyde fra sig og faldt forover. Jeg tørrede dolken af i mine bukser og svang mig op på motorcyklen og kørte min vej.

Da jeg ankom til lejligheden låste jeg mig ind, fandt min telefon frem og tastede et nummer ind. Den blev taget på det andet ring.

”Tal til mig” sagde en meget maskulin stemme.

”Målet er tilintetgjort” sagde jeg og lagde på. Jeg kiggede rundt i lejligheden. Faktisk var det ikke andet end et tomt værelse. Det eneste der var, var en seng, et skab og min laptop. Jeg gik hen til sengen og lod hjelmen falde ned på den. Laptoppen bippede med besked om en ny mail. Jeg trykkede på en vilkårlig tast og skærmen blev vækket til live. Jeg satte mig og så at pengene var sat ind på min bankkonto. Tohundrede tusind. Jeg klappede computeren sammen og smed den ned i min rygsæk. Henne i skabet var alle mine våben. Jeg gik hen og pakkede dem alle sammen ned i den store sportstaske. Jeg kiggede rundt i lejligheden og rystede svagt på hovedet. Jeg lukkede døren og glemte at jeg nogensinde havde været her. Sådan var det hver gang jeg havde fuldført en opgave. Det var sådan jeg foretrak det. Hurtig ind og hurtig ud igen. Nogen gange nåede jeg ikke at finde et sted af bo før jeg skulle videre til den næste.

På vej ud af bygningen ringede min mobil. Jeg tog den.

”Ja?”

”Miss Molina?” lød en kvinde stemme.

”Hvem taler jeg med?” spurgte jeg.

”Jenny Miller. Jeg har brug for din.. din ekspertise” sagde kvinden.

”Navn?”

”Jason Maters”

”Du hører nærmere” Jeg lagde på og trak hjelmen ned over hovedet. Jeg svang mig op på motorcyklen og kørte.

 

Seks timer senere kørte jeg ind igennem portene til et kæmpe kompleks. I gårdspladsen holdte tre biler og to andre motorcykler. Jeg parkerede ved siden af motorcyklerne og gik op til hoveddøren. Den blev åbnet og en lille mand i liberi kom mig i møde. Jeg tog hjelmen af og smilede til ham.

”Det er dejligt at have Dem hjemme igen Mistres” sagde han.

”Det er dejligt at være hjemme James” sagde jeg og lod sportstasken falde ned på klinkegulvet i den store hall. James rakte mig et krus var cider. Efter alle de år vidste han hvad jeg trængte til efter en endt opgave. Jeg gik igennem hallen og op af den store trappe der førte op til førstesalen. Mit værelse var for enden af gangen og jeg gik ind og smed min læderjakke på stolen. Jeg gik ud på badeværelset og åbnede for vandhanen til jacuzzien og justerede temperaturen så den var helt perfekt. Derefter gik jeg ud af badeværelset og ind i mit walk-in skab. Jeg afvæbnede mig og klædte mig af. Jeg tog en sort silke kåbe på, gik ud på badeværelset og hen til et lille skab under vasken. Jeg fandt min ynglings sæbe frem og hældte lidt ud i jacuzzien. Duften af lavendel og jasmin bredte sig i hele rummet. Jeg gik hen og lukkede for hanen og dæmpede lyset. Jeg lod kåben falde til gulvet og trådte op i badet. Det var dejlig varmt. Jeg lod mig synke ned under de mangle bobler. Jeg begyndte langsomt at slappe af. Det bankede stille på døren. James stak hovedet indenfor og smilede til mig.

”Deres telefon bliver ved med at ringe” sagde han.

”Det er sikkert Mrs. Miller” sagde jeg.

”Mrs. Miller? Er det en ny klient?”

”Ja. Jeg skal finde ud af hvem denne Jason Maters er”

”Den klarer jeg Mistres” James nikkede en enkelt gang og forsvandt igen. Jeg sukkede og lod mig glide en smule længere ned i karet. Vandet var ved at blive koldt så jeg stod op og svøbte et stort badehåndklæde om kroppen. Jeg gik ind i soveværelset og fandt mine pyjamasbukser under dynen. Jeg trak den top der også lå der over hovedet og smed håndklædet ned i vasketøjsskakten.

Ude på gangen gik jeg hen imod trappen. Jeg fortsatte forbi og ned i den modsatte ende af gangen. Døren ind til kontoret stod åben og James sad ved en af computerne. Hans fingre løb hen over tastaturet samtidig med at han kiggede på skærmen.

”Jeg har fundet Jason Maters. Mand midt i tyverne, lidt af en rod, men ikke noget alvorligt. Nogle små forseelser, lidt tyveri. Ved vi hvorfor Mrs. Miller ønsker Deres ekspertise?” spurgte James.

”Det gør vi ikke og det behøver vi ikke. Hun er en klient, han er et mål. Mere behøver jeg ikke vide. Find et billede af ham og send det til min mobil” sagde jeg og gik ud af kontoret igen. Min mobil bippede da jeg kom ind på mit soveværelse. Jeg tog den og kiggede på billedet. Jason Maters var en lækker fyr. Meget lækker endda. Han havde et kraftigt kæbeparti og nogle lækre fyldige læber. Hans øjne var lysende blå og håret var mørkt. Huden havde en gyldenglød og smilet gik helt op i øjnene. Jeg nikkede for mig selv og gik ind i ’skriv ny besked’ i telefonen og skrev til Mrs. Miller at opgaven ville komme til at koste hende halvtreds tusind i depositum. Jeg lagde telefonen fra mig på natbordet og kravlede i seng. Jeg lagde mig godt tilrette og faldt i søvn med det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...