Et Liv.. Et Ar.. Et Tab..

Nu sidder jeg her igen, barberbladet render over min hud og efterlader dybe rifter med blodet dryppende ned af min arm. Jeg læner mig tilbage og tager en dyb indånding, jeg bliver afslappet i kroppen og ser op i loftet. Mine tænder sidder hårdt i min underlæben, jeg kan smage blod, jeg må ha bidt for hårdt sammen..

Endnu et skænderi.. Endnu et ar.. Endnu en tåre der bliver siddende i øjenkrogen.. Endnu en dag hvor tankerne om død går gennem mit hoved.. Endnu et liv der er spildt.. Det er mig.. Det er mit liv..

4Likes
0Kommentarer
469Visninger

1. En start..

Jeg sad sammen med mine 2 veninde, de talte om nogle af alle de drenge der er efter dem heletiden og kigger på dem og skriver søde ting til dem. Jeg fakede et smil som jeg altid gør. Der er ingen drenge der kigger efter mig, skriver til mig eller overhovedet gider mig. Jeg er ikke smuk ligesom mine veninder, de er høje, tynde, perfekte, alt det som drengene vil have. Jeg sad med en kæmpe klump af sorg inde i min mave men jeg smilede bare og talte med dem.

Efter vi havde bagt kage og jeg havde set dem spise det, jeg ville ikke selv ha noget, jeg har ikke brug for mere fedt på min krop end jeg i forvejen har, gik jeg hjem. Det regnede og mit tøj var helt gennemblødt. En regndråbe satte sig i mit øjenkrog og trillede ned af min kind.

Da jeg kom hjem gik jeg lige forbi min mor der sad i stuen med en ny fremmed mand og drak alkohol. Hun har efterhånden en ny med hjem hver dag. Jeg gik op på mit værelse og satte mig på sengen, jeg følte nogle enkelte tåre trille ned af mine kinder.

Jeg rejste mig op og gik hen til spejlet, jeg så på en pige men store brune øjne, en lille mund med fyldige læber, når hun engang imellem smilede kunne man se en bøjle der sad på de ellers meget lige tænder, hende brune krøllede hår gik til midt på ryggen, hun var ikke tyk.. men heller ikke tynd nok. Hun smilede falsk til mig mens tårene trillede ned af hendes kinder. Jeg satte mig ned på gulvet og fandt min Bruno mars CD frem hvor jeg gemte mit barber blad, ikke at nogle alligevel ville gøre noget ved det hvis de fandt det, jeg følte bare min hemmelighed var bedre beskyttet sådan. Jeg trak mit ærme op og så på de mange ar der allerede var på min arm, det var min kunst, mit arm var læredet og barber bladet min pensel. Jeg fandt et sted på min arm der endnu ikke var blevet "Malet" på. Jeg lagde bladet der og trykkede, jeg kørte bledet over min hud og mærkede hvordan smerten befriede mig, jeg fjernede bladet fra min arm og på blodet der begyndte at komme frem, mit tørklæde der i forvejen var rødt af blod trykkede jeg mod flængen jeg lige havde lavet. jeg lænede mig tilbage og nød følelse af lettelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...