Savnet

”hvorfor kan du ikke bare gå ud og hænge dig selv?! Du er ligegyldig! Du betyder ikke noget for nogle! Ikke engang din mor eller far kan lide dig!” Alle de ord kører gennem mit hoved. Man kan ikke se det på mig, for mit smil gemmer mine følelser. Alle synes jeg er en sej og ligeglad type som ikke tager de ord til sig som folk siger. Men det gør jeg. De kører rundt i hovedet på mig og det gør ondt, det føles som om jeg bløder indvendig.

1Likes
0Kommentarer
339Visninger
AA

4. Det svære valg er at se fremad uden at se tilbage

Jeg går ind på mit værelse, og ligger mig i sengen, og tænker lidt på Mike. Jeg elsker ham. han er den eneste, der forstår mig, og som jeg føler mig tryk ved. Vi fortæller hinanden alt.

 Jeg fortalte ham om den dag min far, var kommet hjem fuld, og jeg lå sammen med min mor inde i stuen.

Min mor stillede sig op, og begyndte at råbe af min far, fordi han var kommet fuld hjem. Min far råbte igen, men rodede lidt rundt i ordene, fordi han havde fået meget at drikke. Til sidst gik min far hen, og slog min mor i hovedet med en flaske, så hun faldt ned på gulvet, og begyndte at græde. Flasken røg til gulvet, og smadrede i mange stykker. Jeg skreg, og løb over til hende, men min far tog fat i min arm, og smed mig væk. Han gik over mod min mor, men jeg løb over, og hoppede op på ryggen af ham, han vendte sig om, og slog med flad hånd på min kind, jeg fik tårer i øjnene. At miste følelsen af at nogle elsker en gjorde ondt. Jeg løb grædende ind på værelset, og lukkede døren.

Jeg lå under dynen, og lukkede fuldstændig af. Ingen kunne nå mig, hvor jeg var nu.

Til sidst faldt jeg i søvn, men vågnede ved lyden af en dør der smækkede.

Jeg spærrede øjnene op, og gik med forsigtige skridt ind mod stuen, min mor lå på gulvet uden at bevæge sig. Det blødte fra hendes hoved, og der var store flænger på hendes håndled. Tiden stod stille, og min verden gik i stå. Jeg havde mistet det, der betød allermest for mig i hele verden. Kærlighed, familie, følelser. Jeg havde mistet min mor. Og nu....... føler jeg intet.

 

Jeg har skrevet alt dette for at fortælle jer om mit liv. Mit navn er Jessica jeg er 17 år gammel, og det her er et indblik i hvordan mit liv er.

 

Jeg skimmer hurtigt ned af siden, og det jeg har skrevet på Myescape.com, Jeg tager en dyb indånding, puster ud og klikker Send.

Nu smiler jeg ved tanken om at der måske, er andre derude som også, har brug for det samme som mig, Kærlighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...