Savnet

”hvorfor kan du ikke bare gå ud og hænge dig selv?! Du er ligegyldig! Du betyder ikke noget for nogle! Ikke engang din mor eller far kan lide dig!” Alle de ord kører gennem mit hoved. Man kan ikke se det på mig, for mit smil gemmer mine følelser. Alle synes jeg er en sej og ligeglad type som ikke tager de ord til sig som folk siger. Men det gør jeg. De kører rundt i hovedet på mig og det gør ondt, det føles som om jeg bløder indvendig.

1Likes
0Kommentarer
316Visninger
AA

3. Angst

 

 

 25/07-05

Jeg løber alt hvad jeg kan væk fra de mange mennesker, som er som en varm ild mur rundt om mig. De er der alle sammen; Stephanie, Mike, Jason, mor, far, mormor og alle andre jeg kender.  De er ude efter mig. De råber ting efter mig, men jeg kan ikke hører det for jeg har travlt med at løbe for mit liv.

Jeg vågner op panisk, og kigger lidt rundt i værelset, jeg er forpustet, og mit tøj er gennemblødt af sved. Jeg kigger på mit vækkeur, klokken er kun 02.00. jeg plejer at vågne på grund af mareridt flere gange om natten. Jeg tør ikke lægge mig til at sove igen, for jeg ved de står klar inde i mit hoved til at spidde mig med ord og slå mig til blods, lige så længe de kan holde mig i min drøm. Lige til jeg vågner.

Jeg ligger lidt, og kigger ud i værelset, mine bøger og ting bliver levende. En gammel porcelæns figur bliver til en djævel, der danser rundt. Mine bøger falder ned fra hylderne. rummet bliver mindre, og maser mig til sidst ned gennem sengen, og jeg falder, og falder gennem et mørkt og iskoldt sort hul, et sort hul der er fyldt med sorg og smerte.

 

Jeg vågner med et sæt, som om jeg er blevet kastet ned i sengen eller er faldet, jeg kigger hurtigt hen på mit ur. Klokken er 04.28. Jeg rejser mig op, og går ud på badeværelset for at tage noget vand. Jeg drikker lidt og sprøjter resten i hovedet, jeg kigger op og ind i spejlet. Det er mig, sådan ser jeg ud. Jeg studerer hver og en detalje på mig. Mit krøllede mørkebrune hår der hænger ned over skulderne, mine læber der er helt udtørrede og revnede af at bide i dem. Mine blågrønne øjne. Jeg kan godt lide mine øjne, ikke fordi de er store, eller har en speciel farve. Men jeg kan godt blive fanget, og gå i trance når jeg kigger i spejlet, og ser mig selv i øjnene, nogle gange skræmmer jeg mig selv når jeg bare står, og kigger. Mor plejede altid at køre sin hånd igennem mit hår, da jeg var lille, dengang hvor jeg følte kærlighed, og var tryk, dengang hvor der var nogle, som passede på mig, og ikke mig der passede på andre.

Mine øjne bliver våde, og jeg tørrer mit ansigt i det turkise håndklæde, der ligger over radiatoren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...