Change My Mind - One Direction

- Jeg kiggede rundt i rummet, han var der ikke, mit hjerte begyndte at slå hurtigere, hvad havde jeg dog gjort.

Emily Rose er en pige på 18, som bor i London med en veninde.. Ved en tilfældighed møder hun Harry.. De støder på hinanden konstant, og et lille uskyldigt Nyt års kys, udvikler sig.

Men da Emily begynder at skubbe alt andet, væk står hun pludselig over for et svært valg. Og hvad sker der når man mister ens eneste familie medlem..


4Likes
1Kommentarer
750Visninger
AA

3. Recognize

Jeg blev vækket af at døren smækkede, meget hårdt. Selvfølgelig havde Romy smækket den hårdt, hun var sikkert sur over at jeg bare sådan lige var gået hjem. "EMILY" hører jeg hende råbe inde fra stuen af. "HVAD" sagde jeg hurtigt og sur. Jeg havde fået lov til at sove inde i hendes hus de seneste par dage, hun havde lige slået op med sin kæreste, og havde nok brug for en til at trøste hende lidt. "Hvorfor gik du bare?"spurgte hun.. "Jeg havde det ikke så sjovt".. hun så irriteret ud af vinduet, hun havde tændt lyset, så sove kunne jeg ikke igen. "Hvad er klokken?" Spurgte jeg hende. "Det ved jeg sku ikke, tre eller sådan noget" svarede hun. 

***

Lyset stod lige i hovedet af mig. Jeg havde glemt at rulle fra igår. Jeg rejste mig og kiggede rundt i rummet. Hvor var det bare dejligt at vågne uden tømmermænd, for en gangs skyld. Jeg kom til at tænke på drengen jeg gik ind i igår. Det irriterede mig stadig at jeg ikke vidste hvem det var. Han havde haft en mega fræk stemme. Jeg tjekkede min mobil, også at klokken allerede var 11. Jeg kiggede indtil Romy, men kunne næsten ikke sove meget tungere. Der var rodet i hele huset, og jeg var ved at falde over en bunke med tøj. Jeg bestemte mig for at gå ned på caféen lige nede ved hjørnet. Jeg tager noget af Romy's tøj, da det meste af mit stadig er ude i garagen. Jeg tager min jakke, og går, jeg lukker døren så forsigtigt jeg kan for ikke at vække hende. 

Der var køligt udenfor, ikke sådan at du klaprede tænder, men du var stadig nødt til at have godt med tøj på for ikke at fryse. Jeg så skiltet hvor der stod ' Fleet River Bakery' og valgte at gå derind. Jeg var egentlig rimelig sulten nu hvor tænkte over det. Jeg bestilte en god gang morgenmad, og valgte så at tage noget med hjem til Romy. 

Da jeg kom hjem, sad hun inde i stuen, og stirrede ned i sin telefon. "Hvor har du været?" spurgte hun, og smilede til mig. "Nede ved bageren" sagde jeg "Jeg har taget noget med hjem til dig". Jeg tog posen frem, og gav hende den. "Tak" sagde hun, og tog posen. Hun kiggede på mig "Har du taget mit tøj på?" Spurgte hun undrende, "Jeg gad ikke til at gå ud efter mit", "Okay" sagde hun bare, men var nok ikke helt tilfreds. 

Der var egentlig ikke rigtig noget i vejen med garagen, den var stor, og varm og jeg havde alle mine ting herude, men jeg kunne godt se på Romy at hun gerne vil have at jeg flyttede ind til hende. Jeg begyndte at pakke nogle af mine ting ned i en stor kasse. Det fik mig også til at smide en masse ting ud jeg ikke brugte, og det var der godt nok meget af. Jeg gik ind med nogle af tingene. Romy var gået i bad, så jeg stillede bare de ting der skulle på badeværelset, uden for døren. "EMILY" kan jeg høre hende råbe inde fra badet af. Jeg åbner døren der ind til. "Ja" svarer jeg. "Gider du ikke være sød at gå ind og hente de trusser der ligger på sengen jeg glemte at tage dem herud" "Jo da" svarer jeg, og går ud fra badeværelset af.

Jeg går hen mod hendes værelse og åbner døren. Jeg ved ikke helt om jeg tør tænde lyset, hele hendes rum er dækket af One Direction plakater, ej men seriøst, jeg var ellers ret sikker på at hun var 18 år, men altså folk kan tage fejl ikke, Haha! Jeg tænder lyset, den første væk man ser når man går derind, er der ikke noget på, wow, hun må have haft fjernet nogen af dem. Hun havde egentligt et flot værelse, det var også rimelig stort. Jeg så trusserne på sengen, de var røde, frækt, det typisk hende at tage sådan et par på.  Hun nød vist nok alligevel bare en smule at være single. 

Jeg var på vej væk, da jeg fik øje på en af hendes plakater, fyren derpå så bekendt ud. Mørkt, krøllet hår. Hmmmmm! Det var ham fra igår, det var ham jeg var gået ind i.. SAY WHAT! HAHAHA jeg var gået ind i en fra One Direction.. Jeg læste oppe i hjørnet, Harry Styles stod der. Jeg grinte lidt af mig selv, der var jo nok en grund til at jeg kunne genkende ham. Men det var ligemeget nu, jeg mødte ham nok alligevel aldrig igen. Jeg gik ind til Romy med trusserne. "Tak" sagde hun. Jeg gik ud igen. Jeg satte mig sofaen, og prøvede at finde min mobil. Jeg sad i sofaen og kiggede rundt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Harry, jeg mener, prøv lige at tænk. Ikke bare fordi han var kendt, men han var også virkelig sød, og havde en lækker stemme. Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle det til Romy. Jeg måtte nok hellere lade være, jeg ville aldrig møde ham igen, og hun ville sikkert også bare blive sur, fordi jeg ikke stoppede ham og viste ham til Romy. Når nu jeg tænker over det, det jo ikke engang sikkert at det er ham. Det kunne ligeså godt være en der bare lignede jeg ved ikke. 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hvad synes i? - Jeg håber virkelig i kan lide den. Like og del og sådan, så jeg kan få lyst til at lave mere!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...