Selvmord

Det handler om en pige, der fortæller om sin bedste ven, der har begået selvmord.

1Likes
0Kommentarer
219Visninger

1. Selvmord

Hun lignede en almindelig pige. Hun var pæn, klog og en god ven. Hun elskede dyr. Hun havde selv en lille hund. Alle elskede hende.  Hun var altid glad og smilende, men selv om man er det, kan der godt være noget galt.

Hendes liv startede, da hun blev født. Hendes mor og far var meget glade. De havde altid ønsket sig en lille pige. Da hun blev fire, fik hun en lille hund, den hed Buller. Hendes hus var lige så stort som et slot. Hendes værelse var ligeså stort som vores hus. Hun var min bedste ven. Vi tog på ferie sammen. Gik på toilettet sammen, og fortalte alt til hinanden.  Hun var som en søster…

Jeg kunne ikke mere. Jeg løb ned af kirke gulvet og ud af kirken. Jeg løb og løb, til jeg ikke kunne mere. Jeg stoppede, kiggede mig omkring og så vores træhytte. Den var sort, taget var ved at falde ned, men det var noget specielt. Det var vores hytte, ingen kendte til den.

 Jeg kravlede op i træet og ind i træhytten. Grene kradsede, og jeg fik rifter ned langs bene, men det stoppede mig ikke. Jeg åbnede døren, og gik ind. Jeg satte mig på gulvet og kiggede mig omkring.  Det var som jeg huskede, der var et lille vindue med små gardiner. De var engang røde men nu var farven væk. Ligesom Mai.

Jeg græd i lang tid. Pludselig hørte jeg en lyd. Jeg rejste mig op, og kiggede ud. Det var Buller. Han stod og gøede, han var ikke sur, men det var som om, at han ville fortælle mig noget. Jeg kravlede ned fra træhytten. Da jeg var kommet ned begyndte Buller at løbe. Jeg løb efter ham og da jeg stoppede var der meget lyst.

Jeg drejede mig omkring og så en masse mennesker, de var alle sammen i hvidt, og jeg var pludselig også i hvidt. Alt omkring om var hvidt og det var jo mærkeligt, fordi skoven er mørk. Der kom en person gående hen mod mig. Det var Mai, hun var smukkere end selve solen og stjernerne tilsammen. Jeg var så glad at jeg begyndte at græde. Hun kom hen til mig og sagde ” Du burde ikke være her, du har hele dit liv foran dig. Du er perfekt.” ”Hvorfor har du begået selvmord?” sagde jeg med tårer i øjnene. ”Jeg er blevet voldtaget. Af min fætter..” sagde Mai. Hun græd og brød sammen. Jeg skyndte mig over for at trøste hende, men jeg forsvandt, jeg var tilbage i skoven. Jeg rejste mig op og gik tilbage til kirken.

 Jeg gik længe og tænkte over hvad jeg skulle gøre, når jeg kom tilbage til kirken. Da jeg nåede tilbage til kirken, vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg gik ind i kirken, og satte mig på den sidste bænk..

Jeg kiggede op, også hvor mange mennesker, der var kommet for at sige farvel til Mai. Ingen vidste hvad der var sket med Mai. Bortset fra mig. Jeg vidste, ikke hvad jeg skulle gør, fordi det var jo også hendes fætters familie. Hvad ville Mai have gjort, hvis det var mig, der var blevet voldtaget? Hun ville ikke have sagt det, fordi hun vidst, hvad der ville ske med persoen, der havede gjort det, og derfor ville jeg heller ikke sige noget.

Det kan være svært for en person at bære på sådan en hemlighed. Hemligheden ædere dig inden fra, og en dag bliver man nødtil at sige det til nogle. Man kan blive drevet til selvmord på grund af sådan en  hemlighed. Selv om man ser glad og smilende ud, kan man godt have det dårligt. Alle omkring dig, kan ikke se om du er ked af det, ingen kan se om du har en hemlighed, og det kan både være godt og dårligt.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...