Us against the world

Denne novelle handler om at miste. Om at miste en veninde, uden at være klar over hvorfor, og om et brændende ønske om at få alt tilbage til det, det engang var.

14Likes
20Kommentarer
463Visninger
AA

2. Us against the world

 

Us against the whole world

     Du ser på kalenderen på din mobil igen. Det står der rigtigt nok. Ligesom alle de andre, talrige gange du har kigget i dag. Ja, du har jo vidst det i lang tid nu, men du kan stadig ikke forstå det. Du vil ikke forstå det. Du vil ikke have at det er sandt.
     Tænk at der er gået to år, siden I sidst så hinanden…

     Endnu en tåre glider ned over din kind i samme spor som de foregående, og du tager endnu en slurk af papvinen.
     Du føler ikke at du kan blive mere ynkelig end det her. Du sidder alene på dit værelse, en dejlig sommeraften – eller er det ikke nat, efterhånden? – og drikker dig fuld i papvin. Alt sammen på grund af hende…

     Tidligere i dag kiggede du jeres gamle chatlogs igennem. Allerede der begyndte du helt lydløst at græde. Du kunne ikke holde tårerne tilbage. I havde haft det så sjovt dengang. Alle jeres interne jokes, alle jeres små-sindssyge samtaler, som I var sikre på blev overvåget af mænd i jakkesæt fra et eller andet hemmeligt agency i USA. I var så paranoide. Eller, du var. Det har du altid været, og du er det stadig. Hun spillede sikkert bare med…

     Eller alle de gange I sad med webcam tændt, og bare kiggede på hinanden. Det var så sjældent I havde lyd på. Du husker ikke engang hvorfor. I sad bare og lavede grimasser og flækkede af grin og legede med webcam-effekter, alt imens I skrev. Og det var nok. Det var nok bare at se hendes ansigt. At se hende glad, og at få hende til at grine, det var virkelig det der gjorde dig lykkelig dengang. Men mon ikke hun bare grinte fordi hun havde ondt af dig, tænker du…

     Endnu en slurk, og du kan ikke holde et hulk tilbage. Hvad var der sket? Hvad havde du gjort galt? For det være din skyld. Du formår jo altid at ødelægge ting, uden at være klar over hvordan…

     Men der var allerede en lidt anspændt stemning imellem jer, dengang for to år siden. At I boede i hver sin ende af landet, gjorde det svært for jer at mødes, så da I begge var på ferie i Sønderjylland, greb I straks muligheden for at ses. Det havde I snakket om i lang tid, langt før I begyndte at glide fra hinanden.

     Glide fra hinanden over noget så latterligt som fodbold!
     Du sparker dynen væk og rejser dig op. Noget så latterligt som fodbold. I er fans af rivaliserende hold. Ingen problemer i det, ikke i starten i hvert fald. I respekterede hinandens valg, men… ja du husker ikke engang hvad der præcis startede det. Og du har drukket for meget til at komme i tanke om det…

     Dit blik falder på det stykke papir det ligger på skrivebordet. Du smiler alt imens dine øjne løber endnu mere i vand. Du havde printet et billede af jer ud for et par dage siden. Det er et af de billeder I tog den dag hvor I mødtes. I ser begge forfærdelige ud på billedet, men du husker stadig den dag så tydeligt. Det er det eneste du rigtig har tilbage, det billede. Du tager papiret op, og bemærker nu den tekst du har skrevet under billedet. Med store blokbogstaver står der:

     You and me against the whole world. Always.       

     Du bakker, og dit blik bliver slørret af tårerne der fylder dine øjne. Du kan ikke holde til det. Den sætning gentog I igen og igen igennem flere måneder. Det var et løfte. I ville altid stå sammen…

     Du kaster dig på din seng mens du knuger billedet tæt ind til dig og hulker som var du pisket. Den sætning betyder så meget for dig, men det hele virker så fjernt nu. Så barnligt, ville hun nok mene. Men du var så lykkelig dengang… du skrev med hende konstant, hun kunne altid gøre dig glad og få dig til at glemme dine bekymringer.
     Hun forstår ikke hvor meget hun betød for dig – og hvor meget hun stadig betyder…

     Men hvordan skulle hun også kunne forstå… Hun ved ikke at det et tredje gang dette sker. Du har været i den selvsamme situation tre gange. Du sætter dig op og tager fem-seks slurke af papvinen.

     Tre veninder, tre tabte venskaber.

     Du kan jo lige så godt opgive at få venner. I hvert fald venner der er så tætte som de var. For på en eller anden måde formår du at ødelægge det, uden at være klar over hvordan. Det har du allerede bevist tre gange.
     Du tørrer dine øjne, som dog straks slørres til igen.
     Det er utroligt hvad små diskussioner og uenigheder og misforståelser kan gøre…

     Du smiler for dig selv et øjeblik. Smiler, fordi den diskussion der virkelig knækkede jeres venskab var den mest latterlige af alle.
     Den omhandlede smileyer.

     Du er afhængig af kropssprog og ansigtsudtryk, når du snakker med folk, og når du af gode grunde ikke kan se det når du skriver med folk, finder du mønstre i deres måde at skrive på. Dette kan fx være brugen af smileys. Specifikt, hvilke smileyer der bliver brugt. Og når der er en ændring i dette mønster, ved du at der er noget galt. Du ved det bare, for folk ændrer ikke bare i deres mønster uden grund, ligesom kropssprog ikke bare ændres uden der er en årsag til det.

     Og hendes mønstre ændrede sig drastisk efter jeres småskænderier. Du forsøgte at finde ud af hvad der var galt, du ville gøre alt for at rette op på den skade du havde forårsaget, men… intet hjalp. Hun blev bare mere og mere neutral. Jo mere initiativtagende du var, desto mere passiv blev hun.

     Det var umiddelbart efter I mødte hinanden for første og eneste gang, for to år siden, at I rigtig mistede kontakten. Du har siden forsøgt at starte samtaler, at holde dem kørende. At få alt tilbage til hvordan det var før, men… det bliver aldrig som før. Det må du nok se i øjnene...

     Endnu en tår vin. Du bør nok stoppe, kartonen er næsten tom…
     Minderne. Billedet, samtalerne, de interne jokes… hvad blev der af det? Betyder det mon noget som helst for hende mere…?

     Du ser på din mobil da den lyser op med en advarsel der annoncerer at den har lavt batteriniveau.
     Du snøfter. Måske bør du gøre det. Måske bør du følge deres råd. Måske bør du tage kontakt til hende igen. Virkelig, virkelig prøve.

     Du finder hendes nummer og stirrer på det i lang tid. Klokken er 2:23. Det er jo fuldstændigt vanvittigt!

     Du sukker dybt, tager en stor slurk vin og ringer nummeret op.
     Tiden står nærmest stille mens du lytter til bip-tonen.
     Den går på svarer…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...