Tomheden

Tja... først vil jeg sige at denne historie overhovedet ikke har noget med mig at gøre...
Der efter vil jeg sige at det er en fortælling om en pige der føler hun har mistet alt og hendes familieliv er gået helt i vasken...

Den er med konkurrencen 'at miste'

0Likes
0Kommentarer
252Visninger

1. Tomhed

 

Tomhed. Jeg stirrede bare ud i luften som man kun kan når alt er gået helt galt. Jeg følte mig fortabt og alene. Det var mig en gåde, hvordan andre kom videre. Jeg havde ikke flere tårer tilbage, så jeg kunne ikke engang græde. Jeg stirrede bare på det krøllede lommetørklæde, jeg havde knuget i mine hænder i flere timer. Hvordan kunne man være så afkræftet? Jeg forstod det ikke. Folk var begyndt at undgå mig, og jeg kunne mærke hvordan jeg forsvandt ind i min egen verden. Jeg kunne ikke kende mig selv længere. Jeg havde mistet alt.

Mine øjne løftede sig for første gang i mange timer, ved lyden af en stemme der kaldte på mig. Selv mit navn lød tomt og intetsigende. Hvad var der sket? Hvorfor var jeg så langt væk? Jeg så lidt på personen der stod foran mig. Hun var høj og havde lysebrune øjne. Hendes lange, lyse hår var sat op i en stram hestehale med en stor, sort elastik. Hun var klædt i stram, sort nederdel og en farverig sommer top. Den var lidt for nedringende efter min smag og nederdelen for kort, men hun kunne bære det. Jeg sukkede og vente igen blikket mod min serviet. ”Nu har du siddet og tudet i jeg ved ikke hvor mange timer, og jeg er ved at være træt af at se på det,” startede hun og modtog et træt og opgivende blik, ”så nu vil jeg tage dig med ud og se byen.” Jeg sukkede, men rejste mig ikke fra bænken.

Livet var noget lort. Først besluttede mine forældre at det var forbi mellem dem. Efter at min far igen havde dummet sig. Hvorfor gjorde han det altid? Jeg havde ondt af mor, men ikke lige så meget som jeg havde ondt af min søster. Hun kunne slet ikke klare det. Jeg vidste hun græd sig i søvn den aften vi fik det fortalt. Det vil sige, at vi hørte det gennem døren, da de råbte op. Vi var ikke andet end lige blevet lagt i seng. Det lyder mærkeligt at en pige på min alder bliver lagt i seng, men det gjorde vi ofte. Det var mest når far havde dummet sig, eller når der var et eller andet galt. Det hjalp dog sjældent, da døren ikke skærmede det mindste for lyden fra køkkenet.

For det andet gik det helt galt for min søster. Hun begyndte at lukke sig mere og mere inde. Til sidst forsøgte hun at begå selvmord. Det lykkedes ikke helt, men hun blev konstateret sindssyg. Det er derfor hun nu sidder på galeanstalten. Det er ikke pænt at kalde den det, men så ved alle hvad jeg taler om. Hun sidder bare der og stirrer ud af vinduet. Sidst jeg så hende fortalte hun om en drøm hun havde haft. Hun havde set mor og far for sig. Far havde slået mor, som han så ofte havde slået alle mulige andre. Hun havde selv siddet under køkkenbordet. Der fra var hun løbet ind af døren ind til stuen, men stuen var væk. Der var kun denne triste lille celle, som nu var placeret i. Hun var blevet lammet. Hun havde ikke tænkt på noget, før næste slag var faldet over vores mor. I det var hun hoppet ud af vinduet. Hun var endt i himmelen. Hun var blevet frelst for livet og hun havde set alt mere klart.

Jeg har tænkt meget på min søsters drøm. Er der mon virkelig noget at komme efter i himmelen? Hvornår ved man om man er død? Hvis der er noget på den anden side, ved man så at man er død? Kan man huske al den smerte man har oplevet i livet?

Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg tænker for meget over de negative ting. Jeg har simpelthen mistet muligheden for at se lyst på ting. Selv, da pigen trækker mig op og igennem byen ser jeg kun skyggerne. Der er mange i en trist lille by, som denne. Jeg er lige flyttet her til og jeg hader det allerede. Jeg hader alting. Min mor siger, at jeg skal komme videre, men hvad ved hun om det? Hun er ikke mig. Jeg ved da godt, at det ville være det bedste, men jeg kan ikke. Jeg har mistet mit hjem, mine venner, min søster og min far. Jeg har intet tilbage. Intet over hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...