Mystery Boy (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2013
  • Status: Igang
På sin fødselsdag møder Lena en mystisk dreng, og hun bliver ved med at støde en i ham, bogstaveligt talt. Han kender hendes navn, selvom hun ikke har fortalt ham det, og han ved ting om hende, som ingen andre ved..

_________________________________________________________________________________

Jeg er ny inde på Movellas, men prøver mig frem. Håber i kan lide det jeg skriver. Skal nok gøre mit bedste for at i ikke skal vente for længe på fortsættelser.

3Likes
2Kommentarer
560Visninger
AA

3. Hemmeligheder kommer altid frem

 

”Du er ham..” hviskede jeg stille. Det var ham, der havde ringet til ambulancen, den dag vi kørte galt. ”Du.. Du ringede..” Han stod ligeså stille og kiggede på mig, hans øjne var intense, men samtidig umådeligt triste. Han sukkede, og lod sig dumpe ned ved siden af mig.

”Ja, det var mig. Jeg kom kørende forbi, og så jeres bil. Jeg ringede til ambulancen og trak derefter dig ud. Du var den eneste jeg kunne nå at redde, før ambulancen kom.” sagde han trist. Jeg kunne pludselig ikke klare at være indenfor mere, jeg måtte ud. Luften var tyk og kvælende og det var som om væggene kom nærmere og nærmere. Jeg rejste mig og løb udenfor. Jeg vidste ikke om han fulgte efter mig, og jeg var også ligeglad. Jeg løb bare. Jeg låste min bil op og kastede mig ind i den. Her var jeg i sikkerhed. Det var mit tilflugtssted, ingen kunne røre mig, så længe jeg sad herinde. Nu kunne jeg endelig give slip på mine følelser. Der sad jeg, med tårerne trillende ned af kinderne. Jeg var flyttet til den her by sammen med min bror, fordi han skulle gå på universitetet, og vi gerne ville væk fra minderne, og alle de folk der vidste hvad der var sket, med min familie. Her var det kun mig og Paul, min bror, som vidste hvad der var sket. Nogle gange var det svært ikke at kunne tale med andre om det, men en dag som i dag, var det vidunderligt at ingen vidste det.
 

Jeg sad fordybet i mine tanker. Jeg var for længst holdt op med at græde, sad bare der og stirrede ud i luften, mens jeg krammede mine ben hårdt ind til brystet. Jeg fór sammen, da nogen bankede på ruden. Jeg kiggede ud og så Ben stå der, med et bekymret ansigtsudtryk. Jeg rullede vinduet ned.

”Er du okay?” sagde han og lagde hånden på min arm. Det kunne godt være, at han var den mest populære dreng på skolen, og alle piger ville have ham, han var stadig den mest romantiske og følsomme dreng jeg kendte. Han vidste altid, når jeg havde brug for en at græde ud ved eller når jeg havde brug for at grine. Han var der altid, og det fik mig bare til at elske ham endnu mere. Jeg rystede stille på hovedet, og måtte kæmpe for ikke at bryde sammen. Ben kiggede ned på sit ur, og trak på skuldrene.

”Jeg skal have biologi nu, men vi skal alligevel bare se en eller anden film.” sagde han og åbnede bildøren. ”Ryk lidt, søde.” sagde han. Jeg slap mine ben og kravlede over på passagersædet. Jeg rakte Ben nøglerne og han startede bilen. Lidt efter holdt vi foran mit hus. Ben slukkede bilen og gik om til min side. Han åbnede døren og lagde armene om mig.

”Kom så, Lena.” sagde han og trak mig ud af bilen. Mine ben var stive efter at have siddet stille så længe, og jeg støttede mig til Ben. Sammen gik vi hen op til mig og Pauls lejlighed. Paul var ikke hjemme lige for tiden. Han var på skiferie med sine venner. Det var en tradition for dem. Efter vores forældres død, var Paul blevet meget mere voksen, men han havde stadig brug for en pause en gang imellem, og den fik han nu. Jeg havde stedet for mig selv. Jeg låste døren op og smed min taske i gangen. Det var ikke den største lejlighed, men efter vi havde solgt huset, som var fyldt med minder, og fået en stor sum penge for det, ville vi hellere gemme pengene og bo i en lidt mindre lejlighed. Vi var to personer, og havde ikke brug for mere plads. Når man trådte en kom man ind i en lille gang, med tre døre, en til badeværelset, en til Pauls værelse, og en til stuen. Inde i stuen var der en dør ud til køkkenet, vi havde godt nok fjernet døren for at gøre det mere åbent, og en dør ind til mit værelse. Efter en lang kamp med Paul, var han endelig gået med til at lade mig få det store værelse. Vores lejlighed lå på tredjeetage, så jeg havde god udsigt. Jeg elskede vores lejlighed. Den var så hyggelig.

Ben tog mig i hånden og trak mig ned i sofaen. Jeg krummede mig sammen op af ham. Han nussede mig i håret. Vi havde et godt forhold. Vi kunne altid få hinanden i godt humør, og jeg elskede ham så meget. Han betød så meget for mig. Vi var vant til at være sammen hele tiden, om vi så bare sad sammen, så en film eller havde sex. Det var lige meget for mig, bare det at være sammen med ham gjorde mig glad. I starten af vores forhold havde vi sex hele tiden, men nu var det ikke så tit. Nu var vi bare sammen. Jeg sad helt stille og lod tårerne trille, mens Ben nussede mig i håret. Jeg troede ikke han vidste, at jeg græd, men pludselig tørrede han mine tårer væk, og løftede mit hoved. Han kyssede mig blidt i panden.
”Du skal ikke græde, søde. Fortæl mig hvad der er galt.” sagde han. Han vidste at der var sket noget, men han vidste ikke hvad. Han så bedende på mig. Jeg sukkede. Jeg havde lyst til at fortælle det til ham, men jeg vidste ikke hvordan. ”Min søde Lena.” hviskede han i mit øre. Jeg kunne mærke hans ånde på min hals. Jeg sukkede. ”Jeg kan ikke lide at se dig sådan her, og ikke vide hvad der er galt.”
Han troede, at mine forældre var ude at rejse, det troede alle. Jeg sukkede. Han aede mig på armen og kyssede mig stille på halsen. Det var hans måde at få mig til at tale, han vidste jeg ikke kunne stå for det. ”Søde, søde Lena, sig nu hvad der er galt.” hviskede han igen. Han sendte mig et stille smil, men det nåede ikke hans øjne, som bare var triste og bedende. Jeg kunne ikke lide at se ham sådan her, og jeg kunne ikke lide at lyve for ham. Jeg besluttede mig for at fortælle ham det, og det gjorde jeg. Jeg fortalte ham det hele. Det eneste jeg undlod, var den mystiske dreng, som havde hevet mig ud af bilen og nu var dukket op her. Da jeg var færdig, sad jeg med tårer i øjnene og stirrede ud i luften. Ben havde ikke sagt noget i lang tid. Jeg kiggede over på ham. Han sad og kiggede på mig, med meget bedrøvede øjne. Han lagde armene om mig og pressede sit ansigt mod min hals. Lidt efter kiggede han op på mig med intense øjne. Han sendte mig et lille smil. Denne gang nåede det hans øjne.
”Tak.” hviskede han og pressede sin mund mod min. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...