Mystery Boy (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2013
  • Status: Igang
På sin fødselsdag møder Lena en mystisk dreng, og hun bliver ved med at støde en i ham, bogstaveligt talt. Han kender hendes navn, selvom hun ikke har fortalt ham det, og han ved ting om hende, som ingen andre ved..

_________________________________________________________________________________

Jeg er ny inde på Movellas, men prøver mig frem. Håber i kan lide det jeg skriver. Skal nok gøre mit bedste for at i ikke skal vente for længe på fortsættelser.

3Likes
2Kommentarer
572Visninger
AA

5. Busted

"Hvad fanden sker der her, Lena?!" 

Stemmen rungede igen og igen i mit hoved. I lang tid stod jeg bare med åben mund og stirrede på Ben, mens det langsomt gik op for mig hvad der havde været lige ved at ske. Det havde set forkert ud på alle måder, men jeg var ikke engang sikker på, at jeg overhovedet ville havde ladet det ske. Måske ville jeg have stoppet mig selv før det? Ja, det ville jeg helt klart. 

Ikke en skid, om du ville have stoppet det. Du ville sikkert have knaldet med ham. 

Og hvor havde jeg dog bare ikke savnet min indre stemme. Det lyder sikkert som om jeg er sindssyg, når jeg siger at jeg har en indre stemme, men det er altså ikke noget jeg har valgt. Den dukkede ligesom bare op efter... Efter min familie døde. Og den har som sædvanlig ret. Jeg ville nok have knaldet ham.  Ikke at jeg er billig eller noget, men jeg har altså også et behov. Og det er rimelig længe siden jeg sidst har fået noget, for sjovt nok er Ben ikke sådan en person og han har åbenbart ikke et særlig stort behov, i modsætning til mig. Men i al den tid vi havde været sammen, havde vi kun været sammen et par gange. Og det var i starten, dengang vi hele tiden gjorde det. 

Så måske havde jeg været Ben utro et par gange.. 

Men helt ærligt? Drengen er jo en dreng, og de kan altså ikke bare sige nej, for de er. Ja, i ved.. Drenge. Og drenge er liderlige! Og det er jeg også. Faktisk rimelig tit. Så en gang eller to har jeg måske nok været Ben utro.. 

Et par gange? Nu lyver du. 

Okay, måske mere end et par gange. Nok nærmere tyve gange..  Men det var længe siden, det var dengang jeg kun var sammen med ham fordi han er populær. Da jeg så begyndte at elske ham, så stoppede jeg med det og jeg havde så dårlig samvittighed, at jeg endda fortalte ham om det. Han var selvfølgelig blevet sur, men nu var det glemt og han stolede på at jeg ikke gjorde det igen. Eller det gjorde han nok ikke mere, men i ved hvad jeg mener. 

Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse at Ben så virkelig sur ud, men mest af alt så han såret og skuffet ud. Han kiggede ondt på Alex, som var trådt et par skridt bagud og løftede hænderne roligt. Ben vendte blikket mod mig og aldrig, og jeg siger jer aldrig nogensinde i hele mit liv, har jeg set et så skuffet og såret blik. Det gav mig mest af alt lyst til at falde sammen på gulvet og bryde grædende sammen, over at jeg havde såret den eneste person, der altid havde været der for mig. 

Jeg trådte et skridt tættere på ham, samtidig med han trådte et væk fra mig. Han lignede mest af alt en der bare havde lyst til at løbe væk så hurtigt som han kunne. Og jeg nåede knap at tænke det, før han havde vendt sig om og var løbet ud af døren og ind i stuen. Jeg satte hurtigt efter ham. 

"Ben! Vent.." halvråbte jeg efter ham. Han stoppede brat og vendte sig vredt om. jeg brasede lige ind i ham, for jeg har altså ikke de hurtigste reflekser. Han skubbede mig hurtigt væk og kiggede mig lige i øjnene. 

"Hvorfor Lena?" han talte så lavt at jeg knap nok kunne høre det. 

"Jeg er så ked af det, Ben! Det var ikke meningen og jeg ved ikke hvad der skete. Det må du virkelig undskylde og jeg lover ikke at gøre det igen. Det gør jeg virkelig!" sagde jeg, i et sidste desperat forsøg på at få ham til at forstå. Men han rystede bare på hovedet og kiggede skuffet på mig. Jeg kæmpede IGEN IGEN med tårerne. 

Hvad havde jeg dog gjort?! Såret den jeg holder mest af. Jeg kunne slå mig selv ned lige nu. åååh, altså Lena, dit fjols! 

"Den har jeg hørt før." jeg blev revet ud af mine tanker, da Ben sagde det. Han sukkede, kiggede på noget bag mig, nok Alex og gik ud af døren. 

Hvad skete der lige der? Slog han lige op med mig? Det kunne han ikke bare gøre, det var en enkelt fejltagelse, og desuden skete der ikke noget. 

For det første er det sket før og for det andet så skete der ikke noget, netop fordi han afbrød jer. 

Du er så god til at få mig til at føle bedre og muntre mig op, dejlige indre stemme! 

"Lena.." det var som om det hele gik op for mig, da Alex sagde mit navn. Jeg smækkede døren op og satte i løb ned af trapperne, i håb om at kunne nå Ben. Jeg kom ud på gaden og nåede lige at se ham sætte sig ind i hans bil. Jeg styrtede hen til bilen, og håbede ikke han havde set mig. Men det havde han desværre, og derfor skyndte han sig at låse døren så jeg ikke kunne komme ind. Jeg hamrede på ruden og prøvede at få ham til at vente med at køre. 

"Ben! Vent nu! Giv mig en chance for at forklare." jeg kiggede ind i bilen og fik øjenkontakt med ham. Jeg vidste han havde hørt mig, men han rystede bare på hovedet og gasede op. Jeg kiggede efter bilen, og da jeg ikke kunne se den længere, stod jeg bare og stirrede ud i nattemørket. 

***

Næste morgen vågnede jeg ved nogen der hamrede så hårdt på døren, at jeg et øjeblik troede de var i gang med at smadre den. Jeg sukkede og slæbte mig ud af sengen og hen til døren. Jeg tænke ikke videre over hvordan jeg så ud eller at jeg kun havde en kort t-shirt på. Jeg gav mig selv lov til at håbe at det måske var Ben. Men det var det selvfølgelig ikke. 

"Alex.. Hvad laver du her?" sagde jeg irriteret Jeg havde egentlig håbet at han ville holde sig væk efter jeg havde råbt og skreget af ham i går, for derefter at skubbe ham ud af døren og smække den i. 

"Lena. Jeg bliver nødt til at snakke med dig." Han kiggede bedende på mig og det var lige før jeg troede han lavede hundeøjne til mig.

"Kan du ikke forstå at jeg ikke gider snakke med dig? Det er din skyld min kæreste har droppet mig, så lad mig nu være." hvæsede jeg og kiggede surt på ham. Han kiggede forbavset på mig, men derefter ændrede hans blik sig, og han så pludselig meget sur ud. 

"Min skyld? Det er da lige så meget din skyld!" vrissede han. Min skyld? Det var sku da ikke min skyld. Hvis ikke han var dukket op og havde set mig i undertøj og holdt om mig så ville det her aldrig være sket. Jeg gad virkelig ikke snakke med ham lige nu, jeg ville bare ind i min seng, spise is og se Gossip Girl. Så derfor smækkede jeg døren i og trampede vredt ind og smed mig i sengen. Jeg tændte for fjernsynet og tog min is. Det var en tradition jeg havde, hver gang jeg var trist så jeg Gossip Girl og åd mig fed i is. Og jeg var ret tit trist. Jeg siger ikke jeg er fed eller noget, men jeg er da heller ikke slank, jeg er middel. Men jeg kan godt lide min krop. Jeg er godt nok lidt træt af min højde. Er kun 1,65 høj. Men ellers er jeg glad for mit udseende. Jeg elsker specielt mit næsten sorte lange krøllede hår, mine lille, men fyldige mund og mine lyseblå øjne, som er en total modsætning til resten af mit udseende. Jeg ligner nok mest en der kommer fra syden, så det er mærkeligt at jeg har så blå øjne. 

"Lena." Jeg skreg som en tøs, for det var jeg sjovt nok, og tabte min is, som landede på gulvet, og smattede ud. Åh nej, min lille skat. Jeg kiggede surt op for at se hvem der havde forskrækket mig. Og der stod Alex. Han så mærkelig ud. Hans ansigt var fortrukket og han holdt sig for maven, mens han stod let foroverbøjet. 

Han griner søde skat. 

Af hvad dog? 

Dig.

Langsomt gik det op for mig at han grinte af mig og den måde jeg skreg på. Og jeg blev sur. Faktisk så sur at jeg endte med at kaste min fjernbetjening efter ham, som ramte han lige i hovedet. 

"Av for helved" sagde han og tog sig til hovedet. Jeg kiggede forskrækket på ham og kiggede så på fjernbetjeningen der lå på gulvet og var revnet. Kastede jeg lige en fjernbetjening i hovedet på ham? Nu var det min tur til at grine. Jeg flækkede af grin og endte med at måtte krumme mig sammen og holde mig for maven, hvilket resulterede i at jeg faldt ned på gulvet. Det fik mig bare til at grine endnu mere og til sidst grinte jeg så meget at jeg ikke kunne få vejret. Da jeg endelig stoppede og kunne få vejret, opdagede jeg at Alex også lå på gulvet og flækkede af grin. Han grinte værre end mig og det endte også med at han gryntede, hvilket bare fik mig til at flække af grin igen. Til sidst var det dog ikke så sjovt mere og vi stoppede begge med at grine, men kunne ikke helt lade være med at smile. 

"Jeg er altså stadig sur på dig." mumlede jeg. Alex kiggede underligt på mig og jeg kiggede forvirret tilbage. Den dreng var seriøst alt for underlig.. 

Jeg nåede ikke længere for et par bløde læber blev presset mod mine. Selvom jeg var sur på ham, må jeg indrømme at jeg havde haft lyst til at kysse ham, for damn den dreng så godt ud. Og det var nok også derfor at jeg til sidst kyssede med og lod ham udvikle kysset. Hans hænder lagde sig forsigtigt på mine hofter, for derefter at glide ned på mine lår, så han kunne skubbe mig op i sengen. Han lagde sig ovenpå mig g støttede sig på albuerne, uden at bryde kysset. Jesus, han kyssede godt. Og han var altså virkelig tiltrækkende og det var virkelig længe siden sidst. Hvilket nok også var grunden til at jeg lod ham trække min trøje af, og jeg lod mig selv trække han trøje af. Han kyssede mig ned af halsen og fortsatte helt ned til min mave, hvorefter han langsomt begyndte at knappe mine bukser op, mens hans mund fandt vej til min hals, hvor han sugede lidt ind. Jeg tænkte ikke videre over det og tillod mig at nyde det. Han fik mine bukser af og pressede blidt sine læber mod mine. Jeg kæmpede med at få hans bukser af, men måtte til sidst give op og lade ham trække dem af selv. Hans hænder fandt igen vej ned til mine lår, og videre hen til mine inderlår, hvor han stille nussede dem. Jeg stønnede stille. Han trak sig lidt væk og smilede til mig, for derefter at trække mine underbukser til side og lade to fingre glide op. Jeg kunne ikke længere holde mine støn inde og borede mine negle ind i hans skuldre. Lidt efter stoppede han og trak sine underbukser af. Han kyssede mig blidt på halsen og lod sig glide op i mig. Han satte tempoet lidt op, og jeg stønnede, både af smerte og af nydelse. Jeg løftede mit hoved og kyssede ham bag øret og fortsatte hen til hans mund. Han kunne heller ikke længere holde sine støn inde. 

 

***

Jeg lå forpustet ved siden af Alex, og kiggede op i loftet, mens jeg prøvede at fatte hvad der lige var sket. Det ene øjeblik havde jeg kastet en fjernbetjening efter ham og det næste knaldede vi, ja undskyld mit sprog. Jeg kunne mærke Alex kigge på mig og jeg vendte derfor mit hoved mod ham og smilede til ham. 

"undskyld for det med fjernbetjeningen.." hviskede jeg og rørte forsigtigt ved hans pande, hvor der allerede var kommet et rødt mærke. Han grinte stille og nikkede så. 

"Jeg overlever nok" mumlede han

"Øv altså." sagde jeg for at drille ham. Han kiggede på mig og begyndte så at prikke mig i siderne. Har jeg sagt at jeg hader at blive kildet og jeg ikke kan garantere at man ikke kommer til skade, hvis man kilder mig. Nå, men det ved i nu. 

"Aaaaaaalex" Hvinede jeg. Jeg rejste mig hurtigt op fra sengen, og trak dynen med mig, hvilket resulterede i at Alex nu lå helt blottet på min seng. Hans mave er virkelig et syn for guderne. Han smilede bare til mig og så ikke det mindste flov udover at han var helt nøgen. Han rejste sig blot op og trak sine underbukser på. I mellem tiden var jeg faldet i staver og stod bare og stirrede på hans mave. 

"Du stirrer." sagde han. Jeg løsrev mig og smilede til ham, mens jeg kunne mærke mine kinder blive varme. Alex trådte helt hen til mig og lagde en hånd på min kinder og skulle til at sige noget, men nåede ikke længere da døren blev åbnet. 

"Så er jeg hjemme!" Det var Paul. Fuck fuck fuck fuck. Jeg skyndte mig at gribe mit undertøj og trække det på. Derefter samlede jeg Alex tøj og smed det over til ham. Derefter skyndte jeg mig at få mine bukser på, og nåede lige at trække trøjen over hovedet, smide dynen over i sengen, for derefter selv at sætte mig i sengen. Alex havde allerede sat sig og lige da Paul kom ind af døren kom jeg i tanke om mit hår. Jeg havde det med altid at få det sygeste bollehår. Og selvfølgelig havde Paul set det, for han smilede stort og kiggede frem og tilbage mellem mig og Alex. 

Fuuuuuck. 

 

Jeg er så forfærdelig ked af at jeg ikke har skrevet noget før, men har haft den vildeste skrive blokering, men er endelig ved at være ovre den. Så lover der nok skal komme nogle flere kapitler snart. 

Btw, sig til hvis tingene sker for hurtigt eller hvis nogle af scenerne er lidt for.. I ved, stødende :-D 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...