Mystery Boy (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2013
  • Status: Igang
På sin fødselsdag møder Lena en mystisk dreng, og hun bliver ved med at støde en i ham, bogstaveligt talt. Han kender hendes navn, selvom hun ikke har fortalt ham det, og han ved ting om hende, som ingen andre ved..

_________________________________________________________________________________

Jeg er ny inde på Movellas, men prøver mig frem. Håber i kan lide det jeg skriver. Skal nok gøre mit bedste for at i ikke skal vente for længe på fortsættelser.

3Likes
2Kommentarer
545Visninger
AA

4. Alex

 

Efter jeg havde fortalt Ben det hele, havde han lavet mad til os. Han kunne kun finde ud af lave lasagne, men han var til gengæld helt vildt god til det. Det smagte himmelsk, og det var dejligt at få noget mad i maven efter mit flip.

 

”Farvel, søde.” sagde Ben og krammede mig.

”Ses i morgen.” sagde jeg og kyssede ham blidt. Jeg lukkede døren efter ham og smed mig i sofaen. Jeg var gået glip af noget af skolen, men det var ikke nogle af de timer, hvor jeg ville få lektier for. Jeg tændte fjernsynet og zappede lidt rundt. Der var ikke noget interessant, så jeg gik i bad. Jeg var lige trådt ud af badet, da det bankede på døren. Jeg tog undertøj på og pakkede mig ind i håndklædet. Så skyndte jeg mig ud og åbnede døren. Den eneste person jeg ikke havde lyst til at snakke med lige nu, stod selvfølgelig udenfor. Ham.

”Dig igen.” sagde jeg vredt. Han gav mig elevator blikket og løftede et øjenbryn. Jeg blev pludselig bevidst om at jeg kun havde et håndklæde på. Jeg kunne mærke mine kinder blive varme og jeg skyndte mig ind på it værelse og trak i noget tøj. Jeg vendte mig rundt og ville gå ud til ham igen, men gik lige ind i ham, for tredje gang den dag. Denne gang faldt jeg dog ikke på røven.

”Hvad laver du her?!” råbte jeg af ham. Han smilede forfjamsket til mig.

”Pænt undertøj.” sagde han og grinte. Jeg var rasende over, at han bare var gået ind og havde stået og kigget på mig, mens jeg tog tøj på. Jeg gav ham en lussing og han vaklede overrasket et par skridt tilbage.

”Okay, okay. Rolig nu. Det må du undskylde. Men du gik bare og så troede jeg at jeg skulle følge efter.” sagde han.  Jeg kiggede ondt på ham.

”Fint.” sagde jeg vredt. Jeg var ikke videre begejstret over, at han var her. ”Forfølger du mig eller hvad?” Han så overrasket ud.

”Hvad mener du?” sagde han undrende. Vidste han virkelig ikke hvad jeg talte om? Jeg havde ikke fortalt ham min adresse, og alligevel vidste han hvor jeg boede. Han havde også vidst mit navn.

”Forfølger du mig?” gentog jeg.

”Jeg hørte godt hvad du sagde, men hvad mener du?” sagde han, lige så surt som mig. Det pissede mig virkelig af. Hvordan kunne han bilde sig ind at blive sur på mig? Jeg havde ikke gjort ham noget! Det er ham der forfølger mig, og kender mit navn.

”Gå din vej! Jeg gider ikke snakke med dig lige nu.” råbte jeg og skubbede til ham. Han rørte sig ikke. Jeg blev ved med at skubbe, indtil han til sidst tog mine hænder og holdt dem fast.

”Slip mig!” skreg jeg. Jeg var rasende. Hvad bildte han sig ind? Han var en fremmed, der var gået ind i mit hjem, og havde stået set mig tag tøj på.

”Fald lidt ned, Lena.” sagde han roligt. Han kiggede på mig med et blik, jeg ikke helt kunne forstå.

”Jeg vil ikke falde ned! Jeg vil have dig til at gå!” råbte jeg, men jeg var ikke ligeså vred som før, der var noget ved ham, der fik mig til at falde ned. Om det var hans hænder, der holdt om mine eller hans øjne, der nærmest så ind i mig. Så mine tanker og følelser. Jeg slappede af i armene og fik pludselig tårer i øjnene. Jeg græd normalt aldrig, medmindre jeg slog mig meget. Det var slet ikke mig at græde tre gange om dagen. Da han så det, blev hans øjne bekymrede og han løsnede sit greb om mine arme. Her stod jeg, med en dreng, som havde reddet mit liv og fået mig til at græde tre gange, på én dag. Han trak mig ind til sig, og strøg mig stille på ryggen. Til at starte med stod jeg bare der, anspændt og stiv som et bræt, men så begyndte jeg at slappe af. Hans hånd der strøg min ryg, fik det til at krible i min ryg, men samtidig holdt det tårerne væk. Lige i det øjeblik, som vi stod der med kun stof mellem os, føltes det som om jeg havde kendt ham længe. I det øjeblik kunne jeg nok have fortalt ham alt, og det havde jeg også allermest løst til, men det gjorde jeg ikke. Jeg stod bare der i hans arme, og nød det. Der var helt stille i huset, det eneste der brød stilheden var vores åndedrag og hans arm der strøg min ryg.

”Du har stadig ikke fortalt mig dit navn.” Jeg blev forskrækket, da jeg hørte min egen stemme bryde stilheden. Det gjorde han tydeligvis også, for hans arm holdt op med at stryge min ryg og han trådte hurtigt et skridt væk fra mig. Det var ikke min mening at ødelægge øjeblikket, men jeg havde stået i mine egne tanker og slet ikke tænkt over at jeg havde sagt nået, og nu var øjeblikket var væk.

”Jeg kender dig jo ikke rigtig.” svarede han. Jeg sendte ham et ondt blik, og lagde armene over kryds. Han smilede af mig. Man kunne se hans smilehuller. De var utrolig charmende og ret så sexede. Hans øjne glimtede smukt i den svage belysning, og lige i det sekund, på den måde som lyset ramte ham på og på den måde hans ben skødeløst var placeret i en afslappet placering, fik ham til at ligne en kriminel. En utrolig lækker, fræk og sexet en, men stadig en kriminel.

”Alex.”

Hans stemme rev mig ud af min trance, og jeg opdagede at jeg stirrede på ham og havde læet mig hen mod ham. Jeg måtte have lignet et stort spørgsmålstegn i ansigtet, for han sagde:

”Mit navn er Alex.”

”Alex..” Jeg kiggede op på ham, og så ham stå og smile til mig. ”Det kan jeg godt lide.” Jeg gengældte hans smil. Pludselig lagde jeg mærke til, at afstanden mellem os var blevet mindre, og vi stod næsten helt op ad hinanden. Han lagde hånden på min arm, og jeg lagde hånden på hans brystkasse. Jeg kiggede ham helt i øjnene, og vores øjenkontakt var så intens, at jeg ikke lagde mærke til at vores hoveder nærmede sig hinanden. Jeg lagde heller ikke mærke til da nogen trådte ind af døren.

”Hvad fanden sker der her, Lena?!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...