Not someone. Just something {JB & 1D}

Folk lever i en verden hvor at kvinder og mænd har lige ret. Men der er steder hvor at der ikke er det. Det behøver du ikke at fortælle May Summers. Hun bor sammen med sin kæreste Justin Bieber i udkanten af en skov. Væk fra andre så Justin kan klare sit arbejde i fred. Justin behandler May som om hun er hans. En ejendel der skal beskyttes for enhver pris godt nok men en ting. Men May elsker Justin så hun er ligeglad. Det er hendes liv og sådan er det bare. Hun ved at Justin altid vil beskytte hende og det er det vigtigste for hende. Hun lever sit liv på Justins regler og kærlighed og findes kun for at behage ham. En dag da Justin tager nogle venner med som skal hjælpe ham med sit arbejde ændrer det fuldkommen Mays verden. De fem fyre Liam, Zayn, Harry, Louis og Niall vader ind i hendes liv og vender om på alt. Det bliver starten på følelser der kommer i klemme, kærlighed, forvirring og had da hun får følelser for en af dem.
(Ingen er kendte!)

Klik på coveret for at se det hele ;)

23Likes
7Kommentarer
1687Visninger
AA

2. The start of the love

 

Der havde altid været noget specielt ved ham. Noget som tiltrak mig ekstremt meget. Noget som får de andre drenge til at halse efter ham som hundehvalpe med tungen ude af munden og pigerne til at ville smide tøjet hvis de får et blik fra ham. Et blik han aldrig har værdiget mig. Et blik med de smukke brune øjne og jeg ville være glad. Men han ignorer mig. Skolens mest populære dreng ignorer en af skolens mest populære piger og jeg forstår det virkelig ikke! Jeg ser jo godt ud!

Det lød egoistisk men jeg ved ikke hvorfor men det har jeg været lige siden mit blik faldt på ham. Justin Bieber. Det mest mystiske væsen på jorden. Jeg vifter irriteret med min blyant og følger Justin med blikket. Han drejer langsomt sit hoved og kigger over på mig. Jeg skynder mig at kigge væk men han fanger mine øjne. De brune fantastiske øjne borer sig dybt inde i mine og suger nærmest alt energi til sig. Læser mig indefra. Giver mig energi og tager den fra mig.

En sitren går igennem hele min krop og de små hår på mine arme rejser sig. En følelse starter i mine tær som en prikken og skyller så ind over mig som en tsunami. En enorm flodbølge af følelser. Ukendte følelser som bringer så meget glæde med mig at jeg sender Justin et svagt smil.

Justin sender mig et eller andet blik der får mig til at føles som om jeg smelter og jeg reagerer vidst også i andet end mit hoved for jeg kan se Justin grine af mig. Jeg bider mig usikkert i læben og kigger nervøst ned i bordet. Justins blik klarer alligevel at tage min opmærksomhed igen så jeg kigger ham i øjnene igen.

Alle følelserne kommer tilbage. Igen sender han mig et underligt blik. Og så går han. Han går? Følelserne skyller langsomt ud af mig som om vandet fra tsunamien trækker sig tilbage igen. Men efterlader selvfølgelig noget.

En tsunami efterlader ødelæggelse. Følelserne efterlod nogle få ting. Forvirring. Og tomhed. Som om der mangler noget i mit liv.

Jeg tager forvirret min mobil frem. Fuck jeg får problemer. Jeg har misset halvdelen af en time. Jeg skynder mig at tage min taske og løber imod klasse lokale 313. Jeg banker forsigtigt på og min lærer Mr. Smith står derinde og skuler til mig.

”Op på kontoret. NU!” Jeg lukker hurtigt døren igen. Ingen vil komme imellem Mr. Smith og det han siger. Folk er for bange.

Jeg går nedtrykt op imod kontoret da at jeg bliver presset op imod en væg af en velduftende fyr med samme virkning som narko nok har på nogle. For jeg er helt sikker på det her er Justin så det her er mit fix.

”Jamen hvad laver du dog her May?” Justins ene hånd er placeret lige ved siden af mit hoved og den anden hænger ned langs hans side. Han er bøjet ned så hans hoved er cirka ti cm fra mit. Hans brune fantastiske øjne kigger ind i mine øjne og jeg taber fuldstændig pusten. May! Han spurgte dig om noget!

”Jeg kom alt for sent til timen.” Jeg bider mig hårdt i underlæben fordi jeg er så nervøs. Men helt ærligt. Der står en 16 årig fyr med hovedet ti cm fra mit! Jeg er kun 14 så jeg må godt være dødnervøs.

”Det lyder… spændende.” hans fri hånd placerer han på min hofte og presser mig op imod væggen. Hans anden hånd placerer han på min nakke. Jeg trækker forvirret vejret ind gennem munden og Justin presser sine bløde læber imod mine på en insisterende måde og hans tunge glider også hurtigt ind i min mund.

Følelserne overvælder mig totalt og alt inden i mig brænder. Alt i mig brænder så meget men jeg mærker det ikke. Det eneste jeg kan mærke er Justins læber imod mine intet andet. Jeg kysser lidt insisterende med og Justin trækker sig bare grinende væk. Han kysser mig ned langs halsen og stopper cirka midt på. Hvor at han suger sig fast. Jeg fniser af det og efter lidt tid trækker hans sig væk og kigger på mig med et blik som jeg ikke kan læse. Han lader blidt en finger glide over hvor at han har lavet et pænt stort mærke som lidt ligner et abstrakt blåtmærke.

Justin klapper mig på halsen og smiler til mig.

”Som en souvenir.” Så vender han om og går. Jeg kigger efter ham og tager mig til halsen. Fuck. Det kan jeg sikkert ikke engang dække med mit hår. Jeg bliver så meget slået ihjel af mine forældre. Men jeg har kysset med Justin. Han var den første jeg kyssede. Wauw.

 

Ja totalt wauw. Han endte med at være min første alting nærmest. Han er min første kæreste. Han var mit første kys. Med ham havde jeg min første gang. Han er den første jeg er flyttet sammen med. Så mange ting. Men dengang havde jeg ret. Mine forældre flippede. Jeg sagde intet til dem men da jeg så begyndte at være meget væk og være sammen med Justin blev de også sure. En dag blev vi så sure at jeg skred. Flyttede ud til Justin.

I en skov hvor at jeg ikke er sammen med særligt mange mennesker men jeg har det jo godt nok. Justin ville dø for mig. Og jeg vil dø for ham. For mine følelser har ikke ændret sig overhovedet. Jeg er dybt forelsket i Justin. Ellers ville jeg jo nok heller ikke rende rundt i et hus og ikke se andre mennesker end ham. Mine forældre har slået hånden af mig men det er lige meget. Justin beskytter mig og sørger for at have penge nok.

Jeg må ikke vide hvad han arbejder med men det er okay. Det er bare en af reglerne.  Reglerne er enkle nok. Jeg må ikke gå for langt væk og i det hele tager skal jeg bare gøre som Justin siger. Hvilket ikke er så svært. Justin er ikke urimelig. Han er bare retfærdig.

Min iPhone ringer og jeg skynder mig at hente den. Jeg tager den hurtigt.

”Det er May.” Jeg smiler stort for det er sikkert Justin. Jeg rør forsigtigt ved mit nye sugemærke. Jeg har tit sugemærker mange steder på kroppen. Det er som om at Justin mærker sit territorium af. Men det er det jo ikke. Jeg er jo ikke hans ting. Han ejer mig ikke.

”Hej babe. Der er nogle flere der skal spise med i aften. Så du skal lave mad til 7.” Jeg kan høre nogle stemme i bagrunden og svagt lyden af Justins bils motor.

”Okay. Til hvornår?” Jeg tøffer hurtigt ud i køkkenet. Og venter på at Justin svarer.

”om en lille times tid. Vi ses babe.” Justin ligger på og jeg ligger min mobil i lommen. Jeg tager mad tingene frem og begynder at lave en lasagne.  Da jeg er færdig sætter jeg den ind i ovnen og går ud på badeværelset. Mit tøj er fint nok for jeg har kun pænt tøj for Justin har købt det alt sammen og bestemt alt. Mit hår mørkeblonde hår sidder som altid perfekt krøllet og mine blå øjne er indrammede af lange, lange øjenvipper. Jeg er jo ikke grim.

Døren går op og jeg skynder mig ud i gangen. Justin står og snakker med fem fyre hvor at jeg kun kan se de fire da den femte står lidt gemt. Justin kigger hen på mig og kommer så hen og ligger en arm om mig.

”Drenge det her er min pige May. May det her Liam, Harry, Niall, Zayn og ham du ikke kan se hedder Louis.” Han peger lidt imens han siger det og jeg læner mig op af Justin. De der drenge går lidt til siden så jeg kan se Louis og jeg bider mig i læber for ikke at gispe. Han har et flot ansigt med de mest perfekte blå/grå øjne og smuk brunt hår. Han har en lidt tætsiddende t-shirt på så jeg kan se at han nok har en ret god overkrop.

Han smiler underligt til mig. Ikke underligt fordi det er sjovt. Men det er halv nervøst og halv glad. Underligt. Jeg kigger ham i øjnene og der kommer den tilbage. Tsunamien af følelser. Men… Det er bare fordi at Justin er lige ved siden af. Det er ham. Ham. Ham.

≤∞≥

Så hvad synes i om første kapitel? Hver sød og like og putte på favorit. Og meget gerne kommentere Da jeg elsker at læse dem! Det er hyggeligt.

Men hvad synes i? Og det går måske lidt hurtigt men det skal bare ske i det her kapitel så. Undskyld ;P

Love

JosefineBLight <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...