Not someone. Just something {JB & 1D}

Folk lever i en verden hvor at kvinder og mænd har lige ret. Men der er steder hvor at der ikke er det. Det behøver du ikke at fortælle May Summers. Hun bor sammen med sin kæreste Justin Bieber i udkanten af en skov. Væk fra andre så Justin kan klare sit arbejde i fred. Justin behandler May som om hun er hans. En ejendel der skal beskyttes for enhver pris godt nok men en ting. Men May elsker Justin så hun er ligeglad. Det er hendes liv og sådan er det bare. Hun ved at Justin altid vil beskytte hende og det er det vigtigste for hende. Hun lever sit liv på Justins regler og kærlighed og findes kun for at behage ham. En dag da Justin tager nogle venner med som skal hjælpe ham med sit arbejde ændrer det fuldkommen Mays verden. De fem fyre Liam, Zayn, Harry, Louis og Niall vader ind i hendes liv og vender om på alt. Det bliver starten på følelser der kommer i klemme, kærlighed, forvirring og had da hun får følelser for en af dem.
(Ingen er kendte!)

Klik på coveret for at se det hele ;)

23Likes
7Kommentarer
1692Visninger
AA

4. Fucking no way!

 

Jeg slår som sædvanligt øjnene op på slaget 5:30. Lyder måske lidt underligt men vågner altid præcist klokken 5:30. Det er en meget vigtig ting for mig. Noget af det eneste min krop selv styrer. Resten styrer jeg selv. Justin ligger ved siden af mig og sover og jeg kigger lidt på ham. Han er så smuk når han sover. Han er også smuk alle andre tidspunkter men altså.. Ahr du ved hvad jeg mener! Jeg tager hurtigt en blomstret top på og en grøn nederdel. Jeg stikker toppen ned i nederdelen og redder hurtigt mit hår igennem.

Jeg tøffer ud i køkkenet hvor at jeg kigger ind i køleskabet. Hvor der er ingenting. Eller jo men ingen ting jeg kan bruge til morgenmad og ingen butikker har åbent endnu.

Jeg sukker dybt. Hvad skal jeg så lave? Jeg sætter mig på køkkenbordet og lukker mine øjne. Tømmer mit hoved for tanker og lader mig bare synke ind i det eneste der så er tilbage. Minder.

Den første uge var fantastisk. Justin var der hele tiden og når jeg blev ked af det var han der med det samme. Jeg fik et blåt øje på en eller anden underlig måde. Eller min far slog mig men ja ja. Jeg fik blå mærker på mine hofter fordi at Justin havde holdt ret hårdt i mig og et blåt mærke på mit håndled.

Ugen efter mistede jeg alt kontakt med omverdenen. Justin tog på arbejde. Noget jeg ikke må vide noget om. Han kom hjem hver aften og hver aften blev mit savn mindre.

Den tredje uge lavede Justin nogle regler. Regler jeg med glæde fulgte. Justin tog tit tøj med hjem til mig efter arbejde og alt tøjet var fantastisk.

Og nu hvor det er en måned siden det skete er jeg bare forandret fuldkommen. Men jeg elsker den nye mig. Jeg kan ikke forestille mig noget andet jeg elsker mere. Altså undtagen Justin. Og du tænker sikkert: så perfekt kan han ikke være. Men jo. Det kan han sagtens. Han er fuldkommen perfekt. Døren går op og der lyder to stemmer ude fra gangen.

Justins og en mands. Jeg bliver bare siddende i stuen da jeg ikke rigtigt har energi til at gå derud. Justin kommer gående ind med en fyr der har en del tatoveringer over det hele og har kort hår. En type menneske jeg end ikke ville være tæt på hvis jeg var den gamle mig men nu sætter jeg bare fuldkommen min lid til Justin.

Ham fyren vil ikke gøre mig noget.

”Det her er så May. Min kæreste.” han lyder ekstremt stolt da han siger det og jeg smiler bare stort. Jeg rejser mig op og rækker hånden til ham fyren. Jeg får ikke fat i hans navn men da alting pludseligt også går meget hurtigt er det vel også lige meget.

Han giver mig nemlig et elevatorblik og lader sit blik blive et par sekunder for længe ved mine bryster ligner Justin en der er ved at få et flip. Han hiver ham fyren uden for og da Justin kommer ind igen er det uden fyren.

”Han skulle alligevel gå nu.” Han kysser mig på kinden og smider sig så i sofaen.

”Hey hallo? Sover du?” En stemme lyder foran mig og jeg slår øjnene op. Jeg kigger på Louis og smiler svagt. Han kigger mig undrende i øjnene og jeg bider mig nervøst i læben. Prøver at skubbe mine følelser væk. Langt væk.

”Nej undskyld. Du ved vel ikke hvad klokken er?” Pludseligt føler jeg det som om at jeg har vildt travlt fordi jeg ellers ikke når det. Hvad jeg ikke når ved jeg ikke men jeg når det ikke.

”Den er 7.” Jeg sukker dybt og sætter mig ned igen.  Jeg lukker mine øjne og tømmer mit hoved for…

”Kan du seriøst ikke se det?” Jeg åbner brat mine øjne og kigger på Louis. Kigger på ham. På hans udseende. Der er noget ved ham. Noget der sikkert kan få alle piger til at dåne og drenge til at blive bøsser. Ej det var en joke men seriøst det er sikkert også rigtigt. Han er anderledes i forhold til andre drenge. Meget endda.

”Undskyld hvad?” Jeg kigger ham forvirret i øjnene og mærker af en eller anden grund en svag rødmen ramme mine kinder. No fucking way. Ikke rødme. Han må ikke bemærke det. Men så idiotisk jeg er, ser han det alligevel.

”Den måde han kigger på dig. Det er tydeligt for enhver. Den måde han lagde armen om dig i går da Harry bare smilede til dig. Han behandler dig mere som et trofæ end et menneske.” Han træder et skridt tættere på mig og jeg tænker over det han lige sagde. Det passer sgu da ikke en skid. Justin elsker mig. Gør han ikke? Ahgr! Hvorfor stiller jeg spørgsmål ved alt jeg selv siger?!

”Det passer jo ikke. Det kan ikke passe.” Det sidste hvisker jeg for at overbevise mig selv. Men Louis hører det tydeligvis. Jeg burde lære at hviske lavere.

”Den køber du jo ikke engang selv May. Åbn dog øjnene. Der findes så mange bedre. Så mange der ville behandle dig som en prinsesse og ikke som en pokal eller en diamant.” Han mumler det imens at han går tættere på mig. Ordende kører rundt i mit hoved og jeg stirrer Louis lige i øjnene.

”Hvad nu hvis jeg godt li´ det? Li´ at blive behandlet som.. noget. Har du tænkt på det Louis?” min stemme er svag men jeg ved at Louis kan høre mig. For han står kun nogle skridt fra mig.

”Det tror du jo kun at du kan han har jo bare manipuleret med dig. Tro mig. Jeg kan se det på ham. Hvordan han taler om dig. Han kom faktisk til at kalde dig ´noget´ i går. Tro mig.” Han kigger mig i øjnene og træder helt hen til mig så vores ansigter er meget tætte.

”Hvorfor skulle jeg tro på en vidt fremmed?” Jeg ånder det stille ud og han kigger mig i øjnene. Min mave går seriøst amok. Den bobler op og det føles som om der går ild i den.

”Fordi… Fordi at jeg har ret.” Han ånder det ud og hans ånde rammer mine læber. Han læner sig lidt fremad og jeg lukker mine øjne. Jeg kan mærke at han svagt ånder imod mine læber. Han stopper tøvende op som om at han vil se om jeg trækker mig væk. Da jeg intet gør presser han blidt sine bløde, fantastiske læber imod mine.

Han trækker sig dog også hurtigt væk. Han bakker helt hen og rammer væggen. I den tid kigger han mig bare i øjnene. Imens jeg sidder og syder af dårlig samvittighed og følelser. Hvad er det jeg laver?

HVAD ER DET JEG LAVER?!?! Jeg rejser mig hurtigt op og skynder mig ud af køkkenet. Hvor at vidt fremmede Louis står med ryggen op imod væggen og hvor at vidt fremmede Louis lige kyssede mig?! Jeg går ind på mig og Justins værelse hvor at Justin stadigvæk ligger og sover. Jeg tager hurtigt mit tøj af og ligger mig ned i sengen. Jeg tager min dyne på og ligger mig op af Justin så jeg kan dufte ham i både dynen og sjovt nok også fordi jeg ligger lige op af ham og… jeg vrøvler. Det giver ingen mening det jeg siger. Eller tænker. Eller hvad ting nu… Vent! Ikke stol på Louis! Han har lige kysset dig og derfor stoler du ikke på ham.

Jeg lukker mine øjne og smiler glad da jeg kan mærke at Justin i søvne ligger armen om mig. Han elsker mig. Ikke en ting. Ikke andre end mig og selvfølgelig ser han mig som May og ikke som en pokal.

Og jeg skal for guds skyld ikke snakke med Louis. Jeg skal bare ignorere ham. Det er det bedste. Det ved jeg det er. Han kommer ikke til at give mig andet end problemer. Jeg vil ikke have noget med ham og gøre. Justin vil slå ham ihjel hvis han vidste det. Han ville hade det. Han ville blive rasende. Jeg kan ikke gøre for det. Det er jo ikke min skyld. Overhovedet. Jeg gjorde intet. Hvilket også er et problem May. Du stoppede ham ikke! Fuck hvor er du dum!

Og med de tanker falder jeg bare i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...