Not someone. Just something {JB & 1D}

Folk lever i en verden hvor at kvinder og mænd har lige ret. Men der er steder hvor at der ikke er det. Det behøver du ikke at fortælle May Summers. Hun bor sammen med sin kæreste Justin Bieber i udkanten af en skov. Væk fra andre så Justin kan klare sit arbejde i fred. Justin behandler May som om hun er hans. En ejendel der skal beskyttes for enhver pris godt nok men en ting. Men May elsker Justin så hun er ligeglad. Det er hendes liv og sådan er det bare. Hun ved at Justin altid vil beskytte hende og det er det vigtigste for hende. Hun lever sit liv på Justins regler og kærlighed og findes kun for at behage ham. En dag da Justin tager nogle venner med som skal hjælpe ham med sit arbejde ændrer det fuldkommen Mays verden. De fem fyre Liam, Zayn, Harry, Louis og Niall vader ind i hendes liv og vender om på alt. Det bliver starten på følelser der kommer i klemme, kærlighed, forvirring og had da hun får følelser for en af dem.
(Ingen er kendte!)

Klik på coveret for at se det hele ;)

23Likes
7Kommentarer
1768Visninger
AA

7. Escape

 

En stemme lyder og jeg lukker mine øjne og trækker mig væk fra Louis.

”Gad vide hvad Justin ville sige til det her?” Stemmen er hæs og ukendt og jeg kan fornemme at Louis flytter sig helt væk fra mig. Louis og den ukendte fyr begynder at snakke og jeg sukker dybt.

”Du viser ikke det der til Justin.” Louis´ stemme er hård og kontant. Ikke til at tage fejl af. Han er pænt sur.

”Du skræmmer mig ikke Tomlinson. Og jeg tror heller ikke du skræmmer Justin. Så du har vist et lille problem.” Fyrens stemme er drillende men det er tydeligt at der ligger alvor bag det. Jeg åbner mine øjne og kigger stille hen på dem. Fyren er på højde med Harry. Er ekstremt stor og pumpet. Han er bare fucking skræmmende.

Som altid siger jeg ikke noget og jeg kigger bare ned i jorden.

”Men det er jo dit problem. Vi ses.” Fyren går sin vej og Louis sukker dybt. Han kommer hen til mig og løfter mit hoved op med sin pegefinger.

”Jeg bliver nødt til at forsvinde. Hvis du vil med må du gerne men Justin kommer til at se det der billede. Hvis du bliver, siger du bare at det var mig der kyssede dig og at du ikke var med på den. Jeg har alligevel problemer nok så det er fuldkommen lige meget hvad du siger. Og jeg forstår dig hvis du bliver.” Louis taler hurtigt og kigger mig lige i øjnene. Jeg kan tydeligt se i hans øjne at han forventer jeg bliver hos Justin.

”Jeg tager med dig.” Og ja jeg ved det måske er lidt tidligt når vi lige har mødt hinanden og sådan noget. Men nu kan jeg bare ikke bære en verden hvor at Louis ikke er der. Så må jeg undvære Justin. Og hans regler.

”Hvad?” Louis kigger overrasket på mig og jeg nikker bare. Han smiler lettere glad og faktisk også lidt skuffet. Hvorfor ved jeg ikke.

”De kommer først tilbage i morgen. Der skal vi være væk.” Jeg nikker igen bare til Louis og vi skynder os af sted til bilen. Vi kører så hurtigt vi kan hjem og jeg stiller mig bare forvirret midt i stuen da vi kommer hjem. Louis kommer lige hen til mig og kigger underligt på mig.

”Hvad skal jeg pakke?” Jeg kigger forvirret op på ham og han smiler lidt til mig. Jeg smiler automatisk tilbage til ham.

”Det vigtigste. Tøj til cirka to dage. Vi køber noget nyt for kan ikke holde ud at alt dit tøj lugter af Justin. tandbørste, tandpasta, hårbørste. De ting der er nødvendige. Men ikke mobil eller computer. Det kan Justin spore.” Jeg nikker og går så imod soveværelset. Jeg tager den store sportstaske fra da jeg skred hjemme fra. Nu flygter jeg bare. En mindre detalje.

Jeg pakker to sæt tøj ned, min hårbørste, min makeup, min tandbørste og tandpasta. Jeg lyner min taske og går ud i stuen hvor at Louis er i gang med at skrive en besked. Hans mobil ligger lige ved siden af den og jeg stiller mig om bag ved ham og læser hvad han skriver.

 

Harry.

Jeg er ked af at jeg bliver nødt til at skride fra jer. Men du ved hvordan jeg har det med May. Vi blev bare opdaget. Og en af Justins ”venner” tog et billede af os. Så vi bliver nødt til det. Jeg har ikke på nogen måde tvunget May med. Men hvis Justin spørger dig så har jeg tvunget hende. Intet kan hjælpe mig. Og du ved hvad han gør ved folk som så meget som tænker forkert om May. Du kender den falske telefon så i kan selvfølgelig bare få fat i mig der men ikke ring! Justin opdager det. Hils de andre drenge og fortæl dem det her.

Louis.

 

Jeg ligger en forsigtig hånd på Louis´ skulder og han drejer hovedet om imod mig.

”Jeg ligger lige den her ind til Harry. Så smutter vi.” Jeg nikker og går ud i gangen. Louis laver nogle lyde inde i huset og jeg tager bare helt stille mine sko på. Louis dukker kort efter op ude i gangen med en taske og sko på.

”Er du klar?” Jeg nikker og Louis fører mig ud til en sort bil. Han smider vores tasker i bagage rummet og jeg sætter mig ind på passager sædet. Louis hopper ind ved siden af mig og tager sele på. Jeg kigger op på huset og bider mig i læben. Er det her nu det rigtige at gøre. Jeg skrider fra alt jeg kender. Alt jeg ved noget om og alt som jeg kan klare mig igennem.

For et liv hvor at jeg er på flugt? Jeg tror aldrig jeg lærer at forstå mig selv.  Jeg tager langsomt min sele på og Louis bakker væk fra huset. Og så gør han noget mega godt. Han rækker mig sin iPod så jeg kan spille på den. Hvilket jeg er ret glad for. Jeg har nemlig en ide om at det tager lang tid at komme til hvor end vi nu skal hen.

Jeg går ind i spillene og kigger lidt på de forskellige ting. Jeg trykker på noget det hedder Penguins og begynder bare at spille det. Og hold nu kæft jeg slår Louis´ rekord mange gange.

 

***

Jeg åbner forvirret mine øjne og kigger rundt. Jeg sidder alene i en halvmørk bil. Som er ved en tankstation. Det er nok der at Louis er. Jeg bider mig svagt i læben. Gad vide hvor langt vi er nået. Jeg faldt i søvn da solen begyndte at gå ned. Så kommer Justin hjem i morgen og ser at jeg er væk. Jeg kigger på Louis´ iPod hvor at klokken viser at den er 22.

Døren går op og jeg drejer hovedet hen hvor at Louis dukker op med en pose i hånden. Han sætter sig ind og kigger så over på mig.

”Godmorgen Tornerose. Sovet godt?” Jeg nikker bare til ham og strækker min nakke som er lidt øm. Louis rækker mig smilende posen og tager sele på. Jeg kigger interesseret ned i posen og lyser med iPod`en. Der er nogle ting som man kan spise dernede. Jeg roder lidt dernede og finder noget som jeg seriøst bare elsker. Chokolade muffins! Jeg bider mig i læben. Lidt nervøs for hvad Louis ville sige hvis jeg spurgte om jeg ikke måtte tage en.

Jeg sætter posen ned foran mig og Louis kigger på mig som han starter bilen.

”Du skal altså bare tage hvis du er sulten. Ellers ville det være dumt jeg havde købt det.” Louis siger det med et grin og kører ud fra tanken. Jeg tager posen op igen og kigger derned for at se hvad der ellers er. Nogle chips poser, nogle colaer, muffins og nogle forskellige former for kiks. Kæft sunde ting han har købt. Altså jeg er lidt ligeglad for jeg er typen af menneske der ikke tager på men det er da ret meget usundt at købe?

”Vil du have noget?” Jeg kigger smilende op på Louis som drejer ud på motorvejen og så kigger kort på mig.

”Kan jeg ikke få en af de der muffins?” Han kigger fokuseret på vejen og jeg nikker smilende selvom han nok ikke ser det. Jeg stikker hånden ned i posen og tager kassen med de fire muffins op. Jeg åbner den forsigtigt og tager en frem. Jeg rækker den til Louis som smilende tager imod og jeg tager en selv. Jeg lukker kassen igen og putter den ned i posen. Jeg sætter igen posen ned foran mig og begynder nærmest lykkeligt at spise af min muffin.

Men jeg er så langt fra lykkelig. Jeg på flugt fra min kæreste som jeg elsker sammen med en anden fyr jeg elsker. Det er slet ikke forvirrende.

”Hvor er vi på vej hen Louis?” Jeg kigger spørgende på Louis og tager en ny bid af min fantastiske muffin.

”USA. Hvor vi skal have skaffet dig noget falskt ID og så skal vi til England på et tidspunkt.” Han smiler svagt til mig. Jeg sukker dybt og fortvivlet. Hvorfor skal jeg også altid være så dum? At forelske mig når jeg er forelsket. Hvordan kan nogen være så dum og hjerteløs? Eller det ved vi jo så at jeg ikke er.

Louis ligger betrykkende en hånd på mit lår og klemmer det blidt.

”Det skal nok gå. Indtil videre bare os to men det skal nok gå det hele. Det lover jeg, Love.”

 

Jeg kigger rundt i lejligheden og sukker. Jeg hader det når Louis er af sted. Han har været det to gange før og det er forfærdeligt. Jeg er bange for at Justin dukker op og tager mig med hjem. Eller at politiet møder op og siger at Louis er død. Og sådan tænker jeg til Louis kommer hjem. Hver gang han kommer hjem stormer jeg ud til ham og knuger mig ind til ham.

Han er vidst ved at få lavet et falskt pas til mig. Så vi kan komme til England. Tanken skræmmer mig lidt. Det er uhyggeligt. At skulle flygte sådan og så med et falsk pas.

Døren går op og jeg stormer op fra sofaen og ud i gangen. Der står Louis med en brun kuvert i hånden. Jeg løber hen til ham og ligger armene om hans nakke. Jeg placerer mit hoved i hulrummet imellem hans hoved og hans hals.

”har du savnet mig?” Jeg kan tydeligt høre smilet i hans stemme. Men det kan bare ikke få mig til at smile lige nu. Louis ligger armene om mit liv og jeg slapper lidt mere af. Louis kysser mig blidt på halsen og jeg lukker mine øjne. Et svagt smil glider over mine læber og jeg trækker mig lidt væk fra Louis.

”Jeg kan ikke lide når du er væk.” Jeg bider mig hårdt i underlæben.

”Det ved jeg godt, Love. Men jeg lover dig at så snart vi kommer til England kommer du ikke til at være alene på noget tidspunkt.” Louis kigger alvorligt på mig og kysser mig så på munden.

”Jeg lover at der aldrig vil ske dig noget så længe jeg har noget at skulle have sagt. Ingen får lov til at gøre dig noget.”

 

____________________________________________________________________________________________

 

Okay nu giver det vidst meget mere mening. Så det var bedre. Okay skriv hvad i synes og tusind tak for alle likes og favorotlister! Det betyder mega meget. Men jeg tænkte på om vi kan få den op på 20 likes? Det ville betyde SÅ meget! Men smid gerne en kommentar hvis at det lyster :D

 

Josefine <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...