The Vampire Diaries 10# The other guardian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2017
  • Status: Igang
Elena, Stefan og de andre går stadig på college. Da en dag de møder en fjerde-års-elev, finder ud af at Klaus er blevet vækket fra de døde, og at Elena har en ukendt storesøster Hillary. Men når de finder ud af hvad hun er i stand til er det så for sent? eller er opgøret mellem Klaus og brødrene startet? Hvad sker der med Matts ven Chloe?

7Likes
0Kommentarer
1573Visninger
AA

21. Kapitel

Skiftende synsvinkel

 

Elena havde ikke hørte noget fra Hillary det sidste døgn, Zander var væk og Bonnie var hemmelighedsfuldt tavs. Flere og flere tilfælde med forsvundne og drænet kroppe blev meldt og identificeret. Det hele virkede så absurd, og mærkeligt, Klaus havde ikke vist sig siden han havde forsøgt at kidnappe Hillary. Alaric havde inviteret Meredith med på et weekendophold, og Elena kunne ikke andet end at være glad på hendes vejne, Meredith savnede ham så frygteligt og så han så få gange, så når de endelig fik mulighed for tiden sammen, så Elena og de andre dem aldrig, derfor var det også dybt uretfærdigt at Elena nu skulle ringe og forstyrre deres alene tid.

 

Hun tastede Merediths nummer og ventede på at hendes stemme skulle erstatte bippene.

"Ja" lød en groggy stemme endelig.

 

"Meredith, jeg beklager forstyrrelsen" Elena tav for at finde ud af om det gjorde hende noget.

 

"Ja Elena? Kom nu bare med det" Meredith lød lidt mere vågen.

 

"Ved du hvor Hillary er? Jeg er ret bekymret for hende, Bonnie har undgået mit spørgsmål de sidste to dage", nervøsiteten ramte mig som et skud i hjertet, det var som om alt den bekymring der havde lagt sig tungt på hendes skuldre forstærkes i det øjeblik hvor Meredith bare trak vejret i telefonen.

 

"Hun er i god behold, Zander har snakket med hende igår" Meredith røbede ikke mere, men Elena ville vide sandheden.

 

"Men det var fuldmåne igår? Han var ikke her på campus?" Mens Elena sagde ordene, fik hun en anelse om hvor Hillary måske var.

 

"Jeg siger bare hvad Bonnie fortalte mig" Meredith lød ikke vildt begejsteret for at Elena skulle grave mere efter sandheden.

 

"Men Bonnie fortæller mig intet, Meredith jeg er nødt til at kende sandheden, ellers ved du at jeg selv undersøger sage-"

 

"Lad være Elena, vi gør det her for at beskytte dig-"

 

"Ved at lade mig være uviden?" Elenas blod syede i hendes årene og hun følte de vrede tåre bygge op i hendes øjne, hendes søster var stukket af og Elena ville bare gerne vide hvor hun var, Elena havde noget vigtigt at snakke med hende om.

 

"Jeg er ked af det Elena" Det var det sidste Meredith sagde, inden hun lagde på. Langsomt lod Elena sin hånd der holdt telefonen glide ned og hænge langs siden. En hånd tog fat om hendes mund mens en anden greb fat om livet på hende og om telefonen.

 

"Det er et stykke tid siden vi to har fået os en snak, Elena, men jeg glæder mig til at finde ud af hvor i har gemt din søster henne" Stemmen hviskede ind i hendes øre, men hun kunne intet gøre, hun var for ked af alle de ting der skete, hun følte sig svigtet, hendes venner og hendes egen søster holdt hende uden for. De fortalte hende intet, hun følte sig erstattet.

 

"Men dog, sikke et humør du befinder dig i" Klaus stemme virkede næsten hånelig, Elena undrede sig over hvorfor de ikke bare havde udleveret ham til vogterne i den mørke dimension.

 

"Det rager ikke dig" Hun forsøgte at rive sig fri men til ingen nytte.

 

"Hvis bare du gør som jeg beder dig om, så skal jeg nok love dig at dine tårer ikke er spildt, alt hvad du skal gøre er at foretage et enkelt uskyldigt opkald" Mens Klaus talte vendte han hende om, så de nu stod ansigt til ansigt til hinanden. Hans ord lød lovende, og hun mærkede sig selv slappe af.

 

"Hvordan kan en opringning hjælpe dig?" Spurgte hun og lagde hovedet på skrå, tårene var stoppet med at true med at falde.

 

"Hvis du finder ud af hvor din søster er, så forsvinder hende og jeg for altid, og det vil du jo gerne have at vi gør ikke?" Hans stemme var så lokkede, hun kunne ikke lade være med at nikke. Han førte hendes hånd med mobiltelefonen op til hendes ansigt, "bare tast nummeret og spørg om hun ikke kan hente dig, du er træt af ikke at kende sandheden, og den vil du gerne have at vide nu". Hun mærkede at hendes fingre automatisk, som i en trance tastede nummeret og ringede til det. Efter tre ring tog hun telefonen.

 

"Elena? Er du okay?" Hillarys stemme lød bekymret.

 

"Jeg har det fint, eller nej det har jeg ikke jeg er træt af at blive holdt udenfor, hvad sker der?". Hillary hørte Elenas stemme fornemmede hun en trance-agtig eller elektronisk klang, den stemte ikke overens med det opkald som Meredith havde fortalt om. Meredith havde påstået at Elena havde været helt ude af den, og at hun var blevet sur, hun havde riget til Hillary for at få hende til at mildne hende, og forstå hvorfor tingene var som de var.

 

"Elena du lyder ikke helt som dig selv, er du sikker på du er okay" Det var ikke for at undvige spørgsmålet men sådan forstod Elena det.

 

"Ikke også dig, sig mig hvor du er, så kommer jeg, jeg vil gerne vide alt hvad der foregår" Forlangte Elena, stadig med den samme monotone stemme, godt nok havde Hillary ikke kendt Elena længe, men hun vidste der var noget galt, i baggrunden i Elenas ende af telefonen hørte hun en velkendt hvisken.

 

"Elena jeg har det bedre med at hente dig, hvor er du? Jeg henter dig og forklarer alting" Hillary vidste at hun skulle ringe efter forstærkninger, og det ville hun gøre ligeså snart hun kendte adressen.

 

"Jeg er på campus" Hillary mærkede et sind presse sig ind i hendes, og hun lod indtrængeren gøre det, hun kunne kende den bløde aura der omgav tankestrømmen. 'Hjælp mig'.

 

"Jeg er på vej, bliv hvor du er". Hillary lagde på og krydsede fingre for at alle Klaus tilhængere ikke også ville være der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...