The Vampire Diaries 10# The other guardian

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2017
  • Status: Igang
Elena, Stefan og de andre går stadig på college. Da en dag de møder en fjerde-års-elev, finder ud af at Klaus er blevet vækket fra de døde, og at Elena har en ukendt storesøster Hillary. Men når de finder ud af hvad hun er i stand til er det så for sent? eller er opgøret mellem Klaus og brødrene startet? Hvad sker der med Matts ven Chloe?

7Likes
0Kommentarer
1602Visninger
AA

16. Kapitel

Hillarys synsvinkel

 

Stefan forlod ikke lejligheden, men blev bare stående hvor han var. Jeg var næsten mig selv igen, bortset fra jeg havde et temperament nu. Jeg lænede mig ind mod Damon og han nussede mit hår forsigtigt.

"Er du en vampyr?" Spurgte Stefan langsomt.

"Ja" svarede jeg og smagte på ordet.

"Er det dig som har dræbt alle de stakkels mennesker?" Stefan hev mig i armen, så jeg kiggede på ham i stedet for Damon.

"Av, Stefan det gør ondt. Og nej det er ikke mig, som gjorde det" jeg vred mig fri. Det bankede på.

"Hvis det er et menneske holder du hende væk" Stefan pegede på mig.

"Tak for din tillid" sagde jeg til ham og gik ind i soveværelset. Damon kiggede opmuntrende på mig. Han satte sig på sengen og det samme gjorde jeg.

"Giver du lidt?" spurgte han. Jeg nikkede, kyssede ham og trak mit hår væk, så min hals var fri. I mens Damon drak af mig, lyttede jeg til Stefans samtale, det var svært at opfange.

Som om han skærmede af for lyden. Damon trak sig væk med et ryk tørrede blodet væk med håndledet, døren blev revet op. Det så ud som om en masse vampyrer havde hørt om mig. Nogle havde trukket Stefan hen i et hjørne hvor han var hjælpeløs. Damon stillede sig foran mig og hvæsede som en kat.

'ud af vinduet nu' hans tankebølge ramte mig kraftigt og jeg var ude hurtigere end nogen kunne reagere. Jeg løb op af brandtrappen, og op på taget de andre var lige i hælende på mig. Jeg for over tagene og var lige ved at snuble. Jeg fandt balancen og løb videre i mindst et kvarter. Jeg kunne ikke komme videre, fordi en kæmpe kontor bygningen var i vejen. Jeg løb i stedet op af den, selvom den gik lodret op i luften. Jeg nåede op på toppen og fik et  kæmpe chok.

"Goddag Hillary, så mødes vi endnu engang" Klaus vendte sig grindene og fortsatte

"du er forventet". De andre vampyrer var kommet op og hende som havde været i spidsen, havde lyst hår. Ligesom Matts beskrivelse af Chloe.

"Der er noget anderledes ved dig i dag" han snusede ind og lukkede øjnene. Jeg brugte muligheden og sprang ned.

"Ikke i dag" råbte jeg til Klaus. Jeg forsøgte at flyve men kunne ikke, jeg prøvede igen og igen. Jeg kom tættere på jorden. En meter, jeg lukkede mine øjne og var forberedt på stødet. Jeg åbnede mine øjne. Jeg lå få centimeter over jorden, jeg rejste mig og løb videre. Jeg løb mod Meredith, hendes aura var nem for mig at finde.

'Meredith vågn op, Meredith' hendes sind vågnede,

hun spurgte "hvorfor" jeg kunne sagtens høre hende.

'jeg skal bruge din stav sæt den udenfor vinduet tak' hun gik med på den og gjorde det.. Jeg kom forbi fem sekunder efter

"tak". Hun nikkede og vinkede, de andre vampyrer ledte garanteret efter mig. Jeg gemte mig i et træ lidt over fortorvet hvor jeg tidligere var blevet bidt. Chloe kom forbi og jeg hoppede stille ned bag hende med fægte staven parat.

"psst Chloe" sagde jeg hviskende til hende. Hun vendte sig da jeg nævnte hendes navn.

"Kan du huske Matt?" Hun nikkede og jeg kunne fornemme hun skulle til at råbe noget til de andre, jeg lagde hånden for hendes mund.

"Du ved godt han savner dig, ik?"  Hun nikkede.

"Savner du ham?" Hun nikkede igen.

"Hvorfor følger du så Klaus?" Jeg fjernede hånden fra hendes mund.

"Han har Ethan, jeg er nødt til det".

"Han fortalte mig, han havde dræbt Ethan".

"Ja det er sandt hvad Hillary siger" Klaus kom hen,

"må jeg låne den her" han tanketvang mig. Jeg gav ham staven og han skulle til at fjerne Chloes hoved, men jeg stillede mig i vejen. Han stoppede staven få millimeter fra mit ansigt.

"Hvad nu?" sagde han opgivende. Chloe skulle til at løbe men jeg greb fat i hendes hånd.

"Bliv" sagde jeg bedene. Hun stod stille og sagde intet.

"Jeg vil gerne have min stav igen". Klaus grinte, men stoppede hurtigt, hans krop var begyndt at aflevere staven tilbage men Klaus prøvede at trække hænderne til sig.

"Måske har du endelig mødt en som overgår dig", sagde jeg smilende og tog staven fra ham.

"Kom Chloe, vi er gået" hun så mistroisk tilbage på Klaus, mens vi gik væk fra ham stille og langsomt. Hun begyndte at blive tryg, jeg skulle aldrig have stolet på Klaus i starten. Jeg gav hende staven og skubbede hende ned mod jorden, så hun ikke blev ramt med Klaus tænder.

"Løb" sagde jeg til hende og hjalp hende væk. Klaus ville sætte efter hende men jeg hoppede op på hans ryg

"nope, det får du ikke lov til"  sagde jeg og væltede ham

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...